Aktive elever lærer bedre

Der er langt fra hverdagens undervisning til forskernes viden om, hvordan hjernen lærer bedst. Det fortæller professor og hjerneforsker Jens Bo Nielsen fra Institut for Idræt og Ernæring på Panum Instituttet på Københavns Universitet. 
”Konsekvensen af den måde, som vi har indrettet vores skole på, er, at læreren må regne med, at eleverne falder fra ganske hyppigt i en undervisningstime,” siger Jens Bo Nielsen, der har forsket i sammenhængen mellem hjernen og bevægelse. 
Menneskets evne til at koncentrere sig og være opmærksom er ret kortvarig, fortæller han. Det er noget, vi kan træne op og blive bedre til, og vi bliver ofte også bedre til det med alderen. Men 45 minutters undervisningsforløb til børn og unge er uhensigtsmæssigt, understreger han. 
”Vi er slet ikke indrettet biologisk til at sidde stille i 45 minutter. Vores krop tager faktisk skade. Det drejer sig både om vores kredsløb, hjerne og muskelfunktionerne,” siger Jens Bo Nielsen. 
Det optimale ville være, at man opdeler undervisningen i kortere forløb på maksimalt 15 minutters koncentreret læring og så lader eleverne bevæge sig lidt imellem undervisningsforløbene. 
”Det kræver faktisk blot, at man hopper lidt på stedet eller går en tur for at få gang i kredsløbet. Så kan man være klar til at koncentrere sig igen,” fortæller Jens Bo Nielsen. 
Han understreger dog, at han godt er klar over, at der på undervisningsinstitutionerne er mange andre hensyn at tage.

Først læring, så motion 
Der er meget forskning, der viser, at det godt kan betale sig at tage højde for motions positive effekt på hjernen og læring. Der har længe været argumenteret for, at motion gør en klogere. Men helt så simpelt kan det ikke anskues, understreger Jens Bo Nielsen. 
Hans nyeste forskning viser, at det ikke er ligegyldigt, hvornår man er fysisk aktiv, hvis det skal have en positiv påvirkning på hjernen. Tidligere havde man en idé om, at motion før indlæringen var det optimale. Det kan ifølge Jens Bo Nielsen måske også godt have en positiv effekt på korttidshukommelsen, fordi man er mere opmærksom og vågen efter motion. 
Men i forhold til læring, for eksempel i forbindelse med undervisning, hvor det ofte er langtidshukommelsen, der skal i spil, så viser de nyeste studier fra blandt andre Jens Bo Nielsen, at det har en større effekt, hvis man er fysisk aktiv umiddelbart efter, at man har lært noget. 
”Det har formentlig ikke effekt på intelligensen, men nærmere på hukommelsen. Den fysiske aktivitet påvirker, hvor godt læringen bliver konsolideret – altså hvor godt man husker det, man lærer,” siger Jens Bo Nielsen. 
Forskellig forskning peger i retning af, at det gælder ret bredt for de emner, man skal lære. Både i forhold til den episodiske hukommelse, som er knyttet til noget, man har oplevet, faktuel viden og motorisk hukommelse. Jens Bo Nielsen formoder, at der kan være forskel på, hvor stor effekten er, men understreger, at det endnu ikke er undersøgt til bunds.

Læringsstile giver mening 
Viden om læringsstile har ikke et biologisk videnskabeligt fundament, men er baseret på psykologiske teorier, fortæller Jens Bo Nielsen. 
”Effekten af læringsstile har man ikke kunnet påvise ud fra biologisk hjerneforskning. Det betyder ikke, at det er forkert, men at det ikke er blevet undersøgt ordentligt endnu, fordi det er så pokkers svært at dokumentere, hvordan hjernen lærer bedst,” siger Jens Bo Nielsen. 
Men med den viden, Jens Bo Nielsen har om, hvordan hjernen fungerer, anser han argumenterne for læringsstile som en fornuftig måde at tænke på. 
”Tanken om læringsstile er formentlig ikke helt skæv, for der er forskningsmæssig dokumentation for, at jo flere forskellige indgange vi får til noget, vi skal lære, jo lettere har vi ved at lagre det og finde det frem igen i hukommelsen,” siger Jens Bo Nielsen.

Fra generalister til specialister 
Der sker en masse forandringer i hjernen i puberteten. Jens Bo Nielsen beskriver det, som at hjernen går fra at være generalist til specialist. 
”Den viden, som de unge i forvejen har, bliver en forudsætning for den viden, de skal tilegne sig,” siger Jens Bo Nielsen. 
Han illustrerer det ved at pege på skakspillere. De anses for at være ekstra intelligente og kloge mennesker. Men forskningen har vist, at de faktisk ikke er klogere end andre, fortæller han. De er ikke bedre til at huske bortset fra opstillinger i skak, som de har set før. For når en skakspillers hjerne registrerer en opstilling i skakspillet, som den har set før, får den associationer til noget, den allerede ved. Derved har den lettere ved at bygge videre på sin viden. 
”Man kan sige, at et ekspertkredsløb i hjernen er blevet indrettet til netop at bearbejde den her højtspecialiserede viden,” forklarer Jens Bo Nielsen og uddyber: 
”Det sker i løbet af puberteten, at vi hver især får kanaliseret de her ekspertkredsløb, som også kaldes netværk, i hjernen. De gør, at vi får en bedre kunnen og viden inden for bestemte områder. På den måde kan vi nemmere tilegne os ny viden inden for de specialiserede områder. Man går fra at være børn, der tilegner sig al mulig viden, til at blive mere og mere specialiserede.”