Trine Bramsen (S), Jakob Sølvhøj (Ø), Marlene Harpsøe (DF), Jacob Mark (SF) og Anni Matthiesen (V) diskuterede VUC's fremtid, da GL og Uddannelsesforbundet i går indbød til høring. Ordstyrer var Martin Krasnik, der er chefredaktør på Weekendsavisen.

8 VUC-centre lukker: Politikere havde ingen løsninger med på høring

Flere VUC-afdelinger står til at lukke. Der er brug for at gøre noget, lød det fra politikerne på GL’s VUC-høring. Men reelle løsninger var der ingen af.

VUC løser en vigtig opgave, og derfor er det afgørende, at der også fremover er gode VUC-uddannelser over hele landet.

Det var den mest konkrete melding fra de fem politikere fra både rød og blå blok, der i går diskuterede VUC’s fremtid på en høring på Christiansborg.

”Alle skal kunne få et kompetenceløft tæt på ens bopæl. Der er brug for VUC i alle dele af Danmark,” sagde Trine Bramsen, VUC-ordfører for Socialdemokratiet.

Men hvordan politikerne reelt vil sikre, at mindre VUC-afdelinger i udkantsområder kan overleve, var det derimod småt med klare svar på.

Otte VUC-afdelinger lukker i 2019. Det er VUC-afdelingerne i Ebeltoft, Hirtshals, Brovst, Grindsted, Varde, Frederiksværk, Frederikssund og Rudkøbing, der drejer nøglen om. Flere afdelinger risikerer at lukke i de kommende år. Årsagen er blandt andet de massive besparelser på de seneste års finanslove.

I dag er der 85 VUC-afdelinger fordelt på 30 VUC-centre. 

Spist bid for bid
Som gymnasieskolen.dk tidligere har skrevet om, er VUC-sektoren ramt ekstra hårdt i disse år. For det første på grund af omprioriteringsbidraget på to procent om året, men også på grund af blandt andet nedskæringer på fjernundervisning. Desuden har et bredt flertal i Folketinget oprettet den nye ungdomsuddannelse FGU fra sommeren 2019, der betyder, at almen voksenuddannelse for unge under 25 år flyttes fra VUC.

Den svære situation på landets VUC’er er bekymrende og kalder på politisk handling nu, mener Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), der sammen med Uddannelsesforbundet stod bag høringen.

”Det hårde pres, som VUC er udsat for, har nogle konsekvenser, politikerne er nødt til at forholde sig til nu og her,” sagde GL’s formand, Tomas Kepler, på høringen, som omkring 70 VUC-lærere og –ledere deltog i.

”Lige nu oplever vi, at VUC bliver spist bid for bid. Er det det, politikerne ønsker?” lød det fra Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.

Besparelser for 1,6 milliarder
GL og Uddannelsesforbundet har sammen med Danske HF og VUC for nylig henvendt sig til undervisningsordførerne og undervisningsminister Merete Riisager (LA) og gjort opmærksom på uddannelsernes pressede økonomi.

Fra 2016 til 2019 er der ifølge de tre foreninger samlet gennemført besparelser på området for 1,6 milliarder kroner, hvoraf 0,6 milliarder kroner skyldes akkumulerede besparelser som følge af omprioriteringsbidraget. Den resterende besparelse skyldes øvrige besparelser på VUC-området.

Samtidig er tilgangen af elever faldet de senere år i takt med højkonjunkturen. Mange unge og voksne har fået job og droppet kurserne. 

I et svar skriver ministeren blandt andet, at hun er ”meget optaget af, at vi i Danmark har et geografisk bredt udbud af almene voksenuddannelser”, og at hun følger VUC’ernes situation tæt. Hun skriver videre, at ”VUC’erne samlet set fortsat udgør en velkonsolideret, stærk sektor”, og at den lange årrække med stor vækst i antallet af kursister betyder, at ”sektoren har et godt udgangspunkt for at håndtere den aktivitetsnedgang, som nu tegner sig”.

På høringen kaldte Hanne Pontoppidan ministerens svar for ”vås”, og Tomas Kepler tilføjede:
”Hvorfor er 8 VUC-afdelinger så ved at lukke? Det rimer ikke med, at ’det her kan VUC sagtens klare’.”

I brevet noterer ministeren også, at regeringen har besluttet at gennemføre et eftersyn af taxameter- og tilskudssystemet. Eftersynet afsluttes i efteråret 2019, skriver hun. Derefter skal der være en uddannelsespolitisk drøftelse af, hvilken rolle de almene voksenuddannelser skal spille fremadrettet. 

Læs hele brevet her

”Såret VUC”
Jacob Mark, undervisningsordfører for SF, erkendte, at FGU-aftalen er hård ved VUC.

”Vi har efterladt VUC lidt såret. Vi må tage ansvar for, hvad VUC nu skal,” sagde han.   

Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, mener, at VUC skal indstille sig på en ny opgave.

”Der er fortsat brug for VUC, men måske skal man retænke opgaven. Måske kan man tiltrække nye kursisttyper, fordi de helt unge nu skal på FGU,” sagde Anni Matthiesen.

Hun pegede på, at der i forbindelse med aftalen om FGU blev afsat 60 millioner kroner i perioden 2019-2021, som VUC-afdelinger, der i en overgangsperiode har ekstraordinære udgifter, kan søge.

Men ifølge Trine Bramsen er de 60 millioner kroner over tre år et meget lille plaster på såret.

”Det kompenserer ikke engang for omprioriteringsbidraget. Vi risikerer altså, at VUC-centre falder som fluer i de kommende år,” sagde hun.

Undersøgelser viser, at nærhed til uddannelse er med til at sikre, at flere opkvalificerer sig, og at frafaldet stiger proportionalt med transporttiden.

Brug for ekstra ressourcer
Ifølge Jakob Sølvhøj, undervisningsordfører for Enhedslisten, vil det være et skridt i den rigtige retning, hvis man fjerner omprioriteringsbidraget og i en periode ”holder hånden under nogle af de små VUC-skoler”.

”Vil man bevare VUC rundt omkring lokalt, så er det ikke nok alene at stoppe besparelserne,” sagde han.

Også S, SF og DF vil gerne fjerne omprioriteringsbidraget nu og her, mens regeringen vil lade det fortsætte til 2022.

Tomas Kepler mener heller ikke, at det er tilstrækkeligt at afskaffe omprioriteringsbidraget. De mindre VUC-afdelinger har brug for ekstra økonomiske ressourcer.

”Politikerne må beslutte sig for, hvad de vil med VUC. Man må beslutte sig for, at uddannelse er en investering,” sagde GL's formand.