13 afslag og et interview: Undervisningsministeren stiller sjældent op

Det er svært at få Pernille Rosenkrantz-Theil i tale. På 14 måneder har hun givet afslag langt flere gange, end hun har villet besvare Gymnasieskolens spørgsmål, viser kortlægning.

13 afslag på 14 måneder. Læg dertil yderligere afvisninger, som har 'dræbt' historien.

Det er ikke let for nærværende fagblad at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Siden hun trådte til sidste sommer, har Gymnasieskolen fået væsentlig flere afslag end svar fra ministeren. Det viser en optælling, som bladet har gennemført. Optællingen gælder vel at mærke kun de artikler, hvor redaktionen specifikt, af hensyn til emnets karakter og for at dokumentere for læserne, at ministeren rent faktisk er blevet spurgt, har skrevet, at ministeren ikke har ønsket at svare. Interviewafslag, hvor redaktionen enten ikke har skrevet historien eller ikke fundet det tilstrækkeligt vigtigt at dokumentere afslaget, indgår således ikke i optællingen.

Situationen er mærkbart anderledes end med eksempelvis Rosenkrantz-Theils forgænger, Merete Riisager fra Liberal Alliance. På hendes første 14 måneder i ministerstolen gav hun blot fire afslag på kommentarer til Gymnasieskolen - endda på trods af flere henvendelser, ligesom Gymnasieskolen i den periode totalt set publicerede flere artikler. Det faktum skyldes dels flere magasin-udgivelser, dels på grund af det seneste halvår med corona.

Færre interview
Gymnasieskolens optælling viser ikke bare, at Pernille Rosenkrantz giver flere afslag. Hun har også givet færre mundtlige svar end sin forgænger. På 14 måneder har fagbladet kun en gang fået lejlighed til at tale med ministeren, nemlig i forbindelse med prisloft på studieture. Den samtale resulterede dog også i en artikel om antallet af studieretninger på stx.

I samme periode har Gymnasieskolen to gange været inviteret til rundbordssamtaler, hvor ministeren har haft op til 15 journalister fra fagblade og nichémedier samlet til én times spørgerunde.

"Man kan sige, at disse samtaler kan være bedre end ingenting. Men det er i den daglige nyhedsproduktion, vi som redaktion har behovet. Her hjælper en halvårlig rundbordssamtale med en række andre medier og to spørgsmål pr. medie ikke," siger Gymnasieskolens chefredaktør Morten Jest.

Til sammenligning stillede Merete Riisager op til 10 mundtlige interview med Gymnasieskolen i sine første 14 måneder som minister.

Samspillet mellem presse og myndigheder er en del af demokratiets væsen, og det er en balance, begge parter skal nyde godt af. 

Morten Jest, chefredaktør
Gymnasieskolen

Også når det kommer til skriftlige udtalelser ligger den nuværende minister langt bag sin forgænger. Kun tre gange har Rosenkrantz-Theil sendt udtalelser på email til bladet. Den tidligere minister på området Merete Riisager sendte 13 udtalelser på email.

Chefredaktør: Utilfredsstillende situation
Chefredaktør Morten Jest er alt andet end tilfreds med situationen:

“Grundlæggende er det selvfølgelig irriterende ikke at kunne få svar på spørgsmål, som læserne forventer, at en seriøs, journalistisk baseret redaktion stiller. Vi har et bagland - GL og GL’s medlemmer - der har et behov for svar på nogle helt legitime spørgsmål til den ansvarlige minister. Samspillet mellem presse og myndigheder er en del af demokratiets væsen, og det er en balance, begge parter skal nyde godt af. Faktisk burde ministeren til tider se vores henvendelser som en god mulighed for at forklare sin politik og sine holdninger til aktører og interessenter på ressortområdet,” siger han.

Han anerkender, at jobbet som minister indebærer til- og fravalg:

“Vi har naturligvis forståelse for, at en minister har travlt og ikke kan besvare alle henvendelser, men jeg synes, at situationen under den nuværende undervisningsminister er under al kritik. Det er jo ikke sådan, at vi konstant har rendt hende på dørene. Samtidig har vi kunnet se hende optræde i store interviews i medier som ALT for damerne og forskellige 'feel-good' TV-programmer, hvor det ikke har handlet ret meget om uddannelsespolitik. Når det så bliver alvor, eller hvis der kommer kritik, er hun oftest lukket som en østers - uden yderligere begrundelse, end at hun ikke ønsker at svare. Det er jo en eller anden form for censur af, hvad dialogen og dagsordenen i sektoren skal handle om,” siger chefredaktør Morten Jest.

Hvis jeg skulle stille op til interview, hver gang jeg bliver spurgt, ville jeg ikke have meget tid til at passe mine kerneopgaver som minister. 

Pernille Rosenkrantz-Theil, børne- og undervisningsminister
Socialdemokratiet

Han synes helt overordnet, at det er en usund udvikling, som på sigt kunne få journalister til at droppe henvendelser til ansvarlige myndigheder.

“Nu er vi naturligvis opmærksomme på problemstillingen, så jeg lover, at det ikke vil ske her. Den nuværende regering virker dog utrolig velforberedt og stramt styret fra den absolutte top, hvad kommunikation angår. Om det spiller ind på undervisningsministerens vægring, skal jeg ikke kunne sige. Lad mig bare fastslå, at situationen er utilfredsstillende set fra vores redaktionelle synspunkt.”

Ikke kun undervisningsministeren
Pernille Rosenkrantz-Theil er ikke den eneste minister, der er svær at få til at stille op til interview. Fagbladet Journalisten beskrev før sommerferien, at en kortlægning fra RUC viste, at antallet af skriftlige svar fra Mette Frederiksenss regering var næsten fire gange så højt som Helle Thorning-Schmidts regering.

Allerede sidste efterår kritiserede flere politiske journalister den nye regering for lukkethed.

“Der er et par gode eksempler iblandt, men tendensen er entydig: De er mindre tilgængelige,” sagde Nikolaj Rytgaard, journalist på Jyllands-Postens Christiansborg-redaktion, til fagbladet Journalisten.

Gymnasieskolen henvendte sig i sidste uge til børne- og undervisningsministeriets presseafdeling for at få et interview med ministeren om de manglende citater. Hun har mandag, sidst på dagen, fremsendt følgende citat på email:

“Som minister får jeg mange henvendelser med ønsker om interviews fra både landsdækkende såvel som lokal-, regional- og fagmedier. Hvis jeg skulle stille op til interview, hver gang jeg bliver spurgt, ville jeg ikke have meget tid til at passe mine kerneopgaver som minister - nemlig at gennemføre den politik, jeg og regeringen gik til valg på. For at imødekomme efterspørgslen efter kommentarer fra fagmedierne har jeg taget initiativ til at holde rundbordssamtaler med fagjournalister. Her sætter jeg tid af til at svare på spørgsmål fra fagjournalister. Her har også Gymnasieskolen deltaget. Derudover har jeg selvfølgelig en vigtig og god dialog med sektoren - også gymnasiesektoren.”