Nyhed

Vismænd afliver myte om studenterproletariat

Studenter, der ikke får en videregående uddannelse, klarer sig godt og tjener med tiden flere penge end faglærte, viser ny analyse fra Det Økonomiske Råd. Pas på med at begrænse optaget på gymnasierne for meget, advarer de økonomiske vismænd.

28. maj 2014 af Tina Rasmussen

Anna, der kun blev student og ikke læste videre, tjener efter cirka 10 år mere end Mikkel, der blev murer.

Det viser den halvårlige vismandsrapport fra Det Økonomiske Råd, der blev offentliggjort i går.

Hidtil har det været opfattet som en kendsgerning, at det er meget bedre for de unge selv og for samfundet som helhed, hvis flere tager en erhvervsuddannelse frem for at ende som studenter uden en kompetencegivende uddannelse.

I dag får knap hver tiende med en gymnasial uddannelse ingen videregående uddannelse.

Men med den nye analyse afliver de økonomiske vismænd forestillingen om, at de, der kun får en studenterhue, står tilbage som tabere på arbejdsmarkedet.

Billedet vender
I en ny analyse dokumenterer Det Økonomiske Råd, at det såkaldte studenterproletariat hen ad vejen faktisk klarer sig bedre økonomisk end jævnaldrende faglærte.

I analysen følger Det Økonomiske Råd cirka 40.000 mennesker, der har taget en gymnasial uddannelse i årene 1993-2006 uden efterfølgende at få en anden uddannelse. I de første år får de en lavere indkomst end de, der har taget en erhvervsuddannelse. Men efter knap 10 år på arbejdsmarkedet vender billedet, og så er det pludselig de formelt set ufaglærte, der i gennemsnit tjener mest.

Politikere skal tænke sig om
Derfor råder Det Økonomiske Råd politikerne til at tænke sig grundigt om, før de indfører generelle begrænsninger til gymnasiet for at få flere over på erhvervsuddannelserne.

”Man skal passe på med at indføre for stramme karakterkrav, for på langt sigt klarer det såkaldte studenterproletariat sig faktisk godt,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet.

Det er særligt de, der har taget en erhvervsgymnasial uddannelse (hhx og htx), der klarer sig godt. De overhaler allerede de erhvervsuddannede efter seks år. De, der har en almen gymnasial uddannelse, tjener først mere, når der er gået femten år.

Indspark i debat
Ifølge overvismanden kan man ikke bruge analysen til direkte at konkludere, om der i dag går for mange i gymnasiet eller ej.

I 2004 valgte 30 procent af folkeskolens afgangselever en erhvervsuddannelse. I 2014 er tallet 20 procent. I samme periode er søgningen til de gymnasiale uddannelser – især det almene gymnasium – steget kraftigt. I dag søger næsten tre ud af fire elever gymnasiet.

”Analysen er et indspark til debatten, hvor holdningen generelt har været, at folk, der kun får en studentereksamen, klarer sig dårligt,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Uenighed om karakterkrav
Vismændenes rapport kommer i en tid, hvor politikerne på Christiansborg ønsker sig færre studenter.

Målet med den nye erhvervsuddannelsesreform er, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, og efter sommerferien genoptages forhandlingerne om karakterkrav til gymnasiet. Også her er formålet at få flere over på erhvervsuddannelserne.

Regeringen har spillet ud med et forslag om, at elever skal have mindst 02 i dansk og matematik for at få adgang til gymnasiet, og det møder opbakning hos SF, mens de borgerlige partier i forligskredsen vil endnu højere op. Venstre og de Konservative foreslår et adgangskrav på 4, mens Dansk Folkeparti kun vil lukke de dygtigste elever ind ved at fastsætte et karakterkrav på 7.

Ifølge Undervisningsministeriet vil hver tiende gymnasieelev blive sorteret fra, hvis der blev sat et adgangskrav på 4 i dansk og matematik.

”Gå ikke for langt”
Det karakterkrav, der er indført for optagelse på erhvervsskolerne, giver ifølge vismændene god mening. Her skal eleverne fremover have mindst 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve for at blive optaget.

”Et tilsvarende eller eventuelt skærpet karakterkrav på de gymnasiale uddannelser vil også være hensigtsmæssigt,” hedder det i rapporten.

”Vi kan godt se, at det kan være fornuftigt at kræve mere på gymnasiet end på erhvervsuddannelserne alene af den grund, at det er en mere boglig uddannelse. Men samtidig trækker den her analyse i retning af, at man ikke skal gå for langt,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Differentierede krav
Laver man en begrænsning af optaget på de gymnasiale uddannelser, bør man i givet fald fokusere på det almene gymnasium, fastslår vismændene.

”Politikerne bør overveje, om kravene skal være differentierede mellem det almene gymnasium og de erhvervsgymnasiale uddannelser,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han er enig i, at arbejdsmarkedet og samfundet måske kan få brug for, at flere får en erhvervsuddannelse. Men det er meget svært at planlægge efter, mener han.

”Vi tror ikke på, at man kan opsætte præcise prognoser for, hvad der bliver brug for af arbejdskraft i Danmark om 10-50 år,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

 

De Økonomiske Råd

  • De Økonomiske Råd består af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd. De Økonomiske Råd ledes af et formandskab – de såkaldte økonomiske vismænd.
  • Formandskabet består af fire uafhængige nationaløkonomer, ofte universitetsprofessorer. De nuværende formænd er: Professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor Michael Svarrer, professor Eirik Scrøder Amundsen og professor Claus Thustrup Kreiner.
  • Medlemmerne af De Økonomiske Råd er foruden formandskabet repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Danmarks Nationalbank, regering og interesseorganisationer. Der er cirka 25 medlemmer i hvert af de to råd.
  • Formandskabet udarbejder to gange årligt rapporter til Det Økonomiske Råd. Rapporterne indeholder vurderinger af den aktuelle økonomiske situation og analyser af forskellige samfundsøkonomiske problemstillinger.
  • Formandskabet udarbejder også en gang årligt en rapport til Det Miljøøkonomiske Råd. Disse rapporter omhandler analyser af miljøøkonomiske problemstillinger

Kommentarer

ons, 28/05/2014 - 22:56
GormLeschly

Den af DI, DEA og diverse debatører problematiserede faglighed i de gymnasiale uddannelser har det tilsyneladende ganske godt :) at dømme efter Vismændenes seneste rapport.Selv studenter som ikke får en videregående uddannelse klarer sig godt rent lønmæssigt. Derfor advarer Vismændene mod begrænsninger i de gymnasiale uddannelser og troen på at en sådan automatisk vil få markant flere ind på erhvervsuddannelserne. 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.