Nyhed

Vil du blogge på gymnasieskolen.dk?

Gymnasieskolen.dk søger engagerede gymnasielærere, der som eksperter på den gymnasiale hverdag kan bidrage til at nuancere snakken.

30. januar 2013 af Malene Romme-Mølby

Gymnasieskolen skriver for og til gymnasielærere. Men vi vil også gerne give mulighed for, at lærere selv kan videndele om undervisningen, arbejdet, faget og alle de andre erfaringer, som kan gavne andre lærere.

Derfor har vi på vores hjemmeside skabt et blogunivers. Her skriver lærere, forskere, politikere og andre aktører i den gymnasiale verden fast indlæg. 

Hverdagseksperter søges
Vi kunne godt tænke os nogle flere engagerede gymnasielærere, der som eksperter på den gymnasiale hverdag kan bidrage til at nuancere snakken.
Er det dig? Du skal være lærer i den gymnasiale verden og have lyst til at åbne op for dine overvejelser, bekymringer og erfaringer som lærer. Du skal også mindst en gang om måneden kunne levere et indlæg. 

Ansøg
Skriv en kort mail, hvor du fortæller om dig selv, dine fag og hvor du er ansat. Giv også et par korte eksempler på, hvad du kunne tænke dig at blogge om. Send mailen til webredaktør Malene Romme-Mølby mrm@gl.org og skriv Ny blogger i emnefeltet.
Redaktionen vælger ud fra faglige overvejelser, hvem der kan blive vores faste bloggere.

 
 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.