TEMA

Viborg-elever siger både hola og ciao

På Viborg Gymnasium og HF har man succes med en "supersproglig studieretning". Her har eleverne tre fremmedsprog - og mulighed for at få latin.

29. marts 2011 af Tina Rasmussen

Fremmedsprogene er under pres. På mange gymnasier er interessen for studieretninger med tre fremmedsprog så beskeden, at de ganske enkelt ikke bliver oprettet. Konsekvensen er tydelig: Hvor det før gymnasiereformen var mere end hver tredje, der havde tre fremmedsprog, er det i dag kun tre procent af eleverne.

Men på nogle gymnasier mærker man ikke den dalende interesse for sprog. Det gælder blandt andet på Viborg Gymnasium og HF. Her har man hvert år siden 2005 oprettet en "supersproglig studieretning", hvor eleverne har engelsk på A-niveau, spansk på A-niveau og tysk, fransk eller italiensk på enten A- eller B-niveau. "Indtil nu har der hvert år været omkring 12 elever på studieretningen, men i næste skoleår ser det ud til, at vi kommer op på 20-25 elever," fortæller Lone Eibye Mikkelsen, der er rektor på Viborg Gymnasium og HF.

De fleste af eleverne på den "supersproglige studieretning" vælger desuden at få latin på C-niveau, så de når op på fire fremmedsprog. Dermed slipper de for at have et naturvidenskabeligt fag på B-niveau.

Hvorfor det er lykkedes for det midtjyske gymnasium, er svært at svare på, siger Lone Eibye Mikkelsen.
"Selvfølgelig har vi skrevet om studieretningen i vores brochurer og fortalt om den til vores åbent hus-arrangementer, men vi har ikke gjort noget ekstraordinært for at sælge den. Men når man først har elever, der er glade for sprogfagene, så fortæller de det jo videre til andre."

Prestigetab
Lone Eibye Mikkelsen ærgrer sig over, at det generelle antal af gymnasieelever, der har tre fremmedsprog på eksamensbeviset, er styrtdykket, siden reformen trådte i kraft for snart seks år siden. 
"Det er ikke nok med engelsk. Vi har også brug for nogle, der kan andre sprog på et højt niveau. Men desværre har sprogfagene lidt et prestigetab," siger hun. Udviklingen er bekymrende, mener Lone Eibye Mikkelsen. For de manglende sprogkompetencer har både indflydelse på vores evne til at forstå andre kulturer, hvilket er afgørende i et globaliseret samfund, og på danske virksomheders eksportmuligheder. Desuden er den dalende interesse for sprogfagene i gymnasiet et problem for rekrutteringen til sprogfagene på landets universiteter. Det kan betyde mangel på kvalificerede lærerkræfter i fremtiden.
"Vi har brug for nogle, der er rigtig dygtige til sprog. Hvem skal ellers undervise de næste generationer?"

Mere synlige
Viborg-rektoren sad med i den arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet, der sidste år kom med anbefalinger til, hvordan man kan gøre sprogfagene i gymnasiet attraktive og få flere til at vælge dem. En af gruppens anbefalinger er, at sprogfagene skal gøres mere synlige i hverdagen ude på skolerne. På samme måde som mange skoler i dag har science-afdelinger, bør man etablere særlige sprog-afdelinger.
"Her på skolen er det netop én af de ting, vi i øjeblikket arbejder på. Sprogfagene har brug for lidt af den samme gode udvikling, som de naturvidenskabelige fag har været igennem. Det er blevet in at være interesseret i naturvidenskab. Det skal også være in at være sprognørd," siger hun.

Men arbejdsgruppens allervigtigste budskab er, at der er brug for en national strategi for fremmedsprog, mener Lone Eibye Mikkelsen. Og derfor glæder det hende, at en sådan nu er på vej.
"Før det sker, får vi ikke løftet sprogfagene i gymnasiet. Vi kan ikke gøre det alene," siger hun.

Fokus. Spansk:
Det tredjemest talte fremmedsprog i gymnasiet er spansk. Derved har spansk overhalet fransk efter gymnasiereformen. Men generelt set læser færre gymnasieelever spansk nu, end de gjorde før reformen. 39,5 procent af gymnasieeleverne havde valgt spansk i 2005 mod 25,6 procent i 2009. Til gengæld har spansk oplevet en stor vækst på A-niveau. 11,4 procent havde spansk på A-niveau i 2005, og i 2009 var procentdelen mere end fordoblet til 25,6.

Selvom fremmedsprogene samlet set er svækket efter gymnasiereformen, så mener formanden for Spansklærerforeningen, Irma Kobæk, at spansk har nogenlunde betingelser, fordi de fleste gymnasier udbyder studieretninger med spansk. Derved er der flere gymnasieelever med spansk på A-niveau, og det er lettere for faget at indgå i tværfaglige projekter end for fremmedsprog, der ikke er i studieretninger.

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.