Nedskæringer

Vi vil have indflydelse på nedskæringerne

”Vi står med ansvaret for eleverne, og derfor vil vi også have indflydelse på, hvor og hvordan der skal skæres ned.” Sådan lyder det fra lærerne på handelsgymnasiet Selandia i Slagelse.

12. februar 2016 af Johan Rasmussen

Det er ikke en nem eller sjov opgave at skulle skære ned, men alligevel vil lærerne på erhvervsgymnasiet Selandia i Slagelse gerne have indflydelse på netop den opgave.

Når næste skoleår begynder, vil der mangle tre til fire ansigter på lærerværelset. Én er blevet afskediget, én er gået på pension, og derudover vil en til to årsvikarer ikke blive genansat. Nedskæringerne betyder med andre ord, at de tilbageværende lærere i gennemsnit skal dække opgaver for, hvad der svarer til 60 timer mere om året.

Lærerne vil dog godt undgå, at de skal løbe endnu stærkere, og at kvaliteten skal blive forringet. Derfor er de aktivt gået ind i arbejdet med at finde ud af, hvordan nedskæringerne bør gennemføres på skolen.

”Det giver mening, fordi det er os, som skal arbejde under de nye forhold. Vi vil derfor have indflydelse, så nedskæringerne gør mindst muligt ondt,” siger tillidsrepræsentant Frederikke Tom-Petersen.

Hensyn til eleverne
Tillidsrepræsentanten sidder på skolen sammen med lærerne Jørn Kruse Jensen og Jørgen Frank Christiansen. De er alle tre med i den såkaldte strukturgruppe, som blandt andet skal finde nye måder at løse opgaverne og lave undervisningen på. Samtidig er faggrupperne også involveret i processen.

”Det fungerer bedst, hvis lærerne deltager i processen og er med til at finde metoder, som tager mest muligt hensyn til eleverne,” siger Jørgen Frank Christiansen, som underviser i matematik, fysik og teknikfag på htx.

Der er dog også lærere på skolen, som ikke mener, at det er deres opgave at deltage i en nedskæringsproces.

Jørn Kruse Jensen, der underviser i virksomhedsøkonomi og erhvervsret på hhx, er ikke en af dem, men han kan dog godt se dilemmaet.

”Vi deltager jo i at skulle spare på os selv,” siger han.

Folketinget skærer
Lærerne er dog enige om, at den store forskel ligger i, at det er Folketinget, som har vedtaget nedskæringerne.

”Vi ville ikke gå ind i denne proces, hvis det var ledelsen, som havde besluttet, at skolen skulle skære ned for at lægge flere penge til side,” siger Frederikke Tom-Petersen.

Hun understreger også, at lærerne også kun kan gå ind i en besparelsesproces, fordi der er gensidig tillid og respekt mellem ledelsen og lærerne.

”Vi har fuld åbenhed omkring principperne for vores arbejdsbelastning,” siger Frederikke Tom-Petersen.  

Jørgen Frank Christiansen er enig. Han mener, der er en risiko ved at lade ledelsen finde besparelserne alene.

”Skrækscenariet er, at nedskæringerne alene findes ved, at vi bare får mindre tid til forberedelse,” siger han.

Jørn Kruse Jensen peger på, at de aktuelle nedskæringer nok ikke kan undgå at give en øget arbejdsbelastning.

”Flere konfrontationstimer er mere energikrævende, og samtidig er der også blevet mere arbejde med eksempelvis at svare på mails fra elever. Samtidig er der store forventninger til, at vi løfter alle eleverne, som kommer med meget forskellige udgangspunkter,” siger han.

Elever arbejder selv
Processen er stadig i gang. Et af de forslag, som lærere og ledelse arbejder på, er såkaldte studieforberedende moduler, som er lektioner med reduceret lærerbemanding i udvalgte timer. Det kan for eksempel være, at eleverne arbejder videre med et projekt eller en opgave, og læreren kan rette opgaver eller forberede sig imens.

Selv om det ifølge lærerne pædagogisk kan give mening, at eleverne vænner sig til at arbejde mere uden en lærer, så mener de også, at det er en discountløsning, som alene skyldes nedskæringerne.

Selv med studieforberedende moduler vil nedskæringerne betyde kvalitetsforringelser. Det er lærerne enige om.

”Vi får alt andet lige mindre tid til at forberede os, og det går ud over kvaliteten,” siger Frederikke Tom-Petersen, som underviser i biologi, kemi og bioteknologi.

Hun nævner et aktuelt eksempel, hvor forskning har skabt ny viden om fordøjelsessystemet.

”Hvis min undervisning skal være opdateret, kræver det, at jeg har tid til at sætte mig ind i ny viden,” siger hun.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.