Blogindlæg

Vi skal af med bonus-A

Bonus A-reglen er socialt skævvridende, derfor skal den afskaffes.

15. november 2012 af Rosa Lund

’De elever, der er ekstra flittige, skal også have noget ekstra ud af det’. Det er logikken bag den såkaldte bonus A-regel. Bonus A-reglen betyder nemlig, at studenter kan gange deres snit med 1,03, hvis de tager ét ekstra fag på A-niveau og med 1,06, hvis de tager to eller flere ekstra fag på A-niveau.

Ved første øjekast kan det måske synes som en god idé, ja endda som værende rimeligt – ’dem der yder mere, må også nyde mere’. Men kigger man nærmere efter, er det alt andet end rimeligt. Reglen favoriserer nemlig elever fra de øverste sociale lag typisk de elever, hvis forældrene har en lang bogreol og en tyk bankbog, og skubber mere ressourcesvage elever bagerst i uddannelsesræset.

Forskellen mellem socialgrupperne er stigende

Karaktersystemet favoriserer generelt de elever, der er gode til at sætte sig på forreste række og de elever, der kan tale det akademiske sprog, som jo er kommet til at fylde mere og mere i vores ungdomsuddannelser. Og uddannelsessystemet favoriserer på mange måder de elever, hvor mor og far har en lang uddannelse.

Senest har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd erfaret, at det generelt set er de højtuddannedes børn, der nyder godt af karakterræset.

Danmarks Evalueringsinstitut har kortlagt, at der i 2009 var hele 2,9 karakterpoint i forskel på elevgruppen fra de øverste samfundslag og elevgruppen fra de nederste, og at karakterkløften samlet set er blevet dybere mellem de forskellige elevgrupper, siden gymnasiereformen trådte i kraft - En tendens som bonus A-fagene ser ud til at hjælpe på vej.

Bonus A-reglen er skævvridende

For bonus A-reglen rammer socialt skævt. Der er flere elever fra de højeste socialgrupper end fra de laveste socialgrupper, der vælger ekstra fag på A-niveau, og det giver sig selv, at et fag på det højeste niveau kræver mere end et fag på et lavere niveau. Og at det er langt fra alle, der kan klare det.

Personligt synes jeg da også, at 5 højniveau, som det på stx kræver for at opnå bonus A, lyder som en stor mundfuld. Og der er ikke nogen tvivl om, at det at have mange fag på A-niveau ikke alene kræver, at man har styr på alle sine skolefag, men også at man har styr på alt det, der er uden for skolen f.eks. økonomien, vennerne og familien.

Fra Ungdommens Analyseenhed(2010) ved vi, at hvor forældrene kan, hjælper de deres børn med ekstra lommepenge. Men hvad så med de elever, der ikke kan få hjælp til økonomien derhjemme, f.eks. familier hvor SU’en faktisk er et bidrag til husstandens økonomi? Ja, her vil eleverne ofte tage et fritidsarbejde – et job, der mange gange tager tid fra lektierne, og det er et aspekt, der sjældent er med, når vi diskuterer, hvem der klarer sig bedst i gymnasiet. Har man mange andre ting i hovedet, og har man i forvejen lidt svært ved gymnasiet, så kan man hurtigt knække nakken på at vælge for mange fag på A-niveau. Og så vil man som oftest lade være med at vælge det.

Afskaf bonus A-reglen

De i forvejen ressourcestærke elever har altså større forudsætninger for at vælge ekstra fag på højniveau og dermed mulighed for at gange deres snit efter endt studentereksamen, og herefter får de også bedre betingelser for adgangen til videre uddannelse.

Og når de ressourcestærke elever løber afsted med høje karaktersnit, der ganges yderligere op – så stiger adgangskravene også på de videregående uddannelser, og så kommer de mere ressourcesvage elever for alvor til at halte bagefter.

Bonus A-reglen skubber karaktererne kunstigt i vejret og skubber en gruppe af elever urimeligt meget bagud. Som jeg ser det, så har vi et ansvar for at give alle elever de bedste uddannelsesmuligheder – og ikke kun de elever, der i forvejen er dygtige. Og netop fordi bonus A-reglen er socialt skævvridende, mener jeg, at den skal afskaffes. En afskaffelse alene betyder selvfølgelig ikke, at vi får et uddannelsessystem uden ulighed, men det er et godt og nødvendigt skridt på vejen.

 

 

 

Rosa Lund

  • Folketingsmedlem for Enhedslisten i Københavns Storkreds fra 2011.
     
  • Enhedslistens uddannelsesordfører, daginstitutionsordfører og familieordfører siden 2011.
  •  
  • Uddannelse og erhverv
    Meningsdanneruddannelsen, Cevea, fra 2010 til 2011.
    Stud.scient.pol., Københavns Universitet, fra 2009.

 

 

 

 


 

Kommentarer

fre, 16/11/2012 - 10:23
Valdemar S.

Nu generaliserer du ved at sige at hvis man er klog, er ens forældre rige. Ja, det sker, men det er op til forældrene om de har pacet deres barn til at lave deres ting, følge med, holde et højere niveau end sine klassekammerater. Hvis man er rig er man nødvendigvis ikke klog, og hvis man er klog er man nødvendigvis ikke rig.

fre, 16/11/2012 - 15:06
Ulla Frost

Jeg er ikke sikker på, at ens karaktergennemsnit bliver højere ved at tage et ekstra fag på A-niveau.
Ganske vist bliver det ganget med 1,03, men det er langt nemmere at "score" en god karakter på et fag på C-eller B-niveau end det er med et fag på A-niveau, hvor der både er en skriftlig og en mundtlig karakter.
Hvis man blot er ude efter et højt gennemsnit og ikke går efter den ekstra kompetance, man får ved at have et fag på A-niveau, så tilråder jeg altid eleven at "nøjes" med et C-niveau som valgfag i stedet for et ekstra A-fag.
Måske udligner 1,03 blot den forskel?

fre, 16/11/2012 - 15:22
Ulla Frost

Jeg er ikke sikker på, at ens karaktergennemsnit bliver højere ved at tage et ekstra fag på A-niveau.
Ganske vist bliver det ganget med 1,03, men det er langt nemmere at "score" en god karakter på et fag på C-eller B-niveau end det er med et fag på A-niveau, hvor der både er en skriftlig og en mundtlig karakter.
Hvis man blot er ude efter et højt gennemsnit og ikke går efter den ekstra kompetance, man får ved at have et fag på A-niveau, så tilråder jeg altid at "nøjes" med et C-niveau som valgfag end et A-niveau.
Måske udligner 1,03 blot den forskel?

fre, 16/11/2012 - 18:18
Jette Pedersen

1: Elever vælger ikke selv deres forældre - hverken de med rige, akademiske forældre eller de med forældre, der hverken har penge eller lærdom.

2: De elever, der tager et ekstra A-fag, står under alle omstændigheder forrrest i køen om uddannelsespladserne - også uden ekstra A-fag. De er nemlig fagligt dygtige og har i forvejen høje snit.

3: Hvis ikke de dygtige elever tager et ekstra A-fag med dertilhørende ekstra lektier/tidsforbrug, hvad skal de så bruge tiden til? Er det måske mere fair, at dygtige elever har mere fritid, mere tid til sociale aktiviteter end elever, der fagligt (og måske socialt) er ringere stillet?

Konklusion: Jeg er flintrende ligeglad med, om A-reglen er socialt skævvridende (det er gymnasiestrukturen i det hele taget). Det vigtige ved A-reglen er, at dygtige ambitiøse elever tilskyndes til at dygtiggøre sig og søge faglig udfordring. Det har fremtiden brug for.

Jette Pedersen

søn, 18/11/2012 - 10:18
Kasper M.

Sørgeligt at det danske uddannelsessystem endnu engang skal tages til gidsel af det politiske spil. Selvfølgelig er dette en god mærkesag for enhedslisten at lave propaganda om udligning på, men artiklen er jo skrevet absolut uden nogen som helst forståelse for, hvordan forholdene rent faktisk er for eleverne ude i skolerne.

Det er et meget lille udpluk af eleverne i gymnasiet, der i det hele taget tager det ekstra A-niveau fag, og af dem oplever hovedparten nok en samlet karakterNEDGANG, selv når faktoren 1,03 er medregnet, på grund af den voldsomt øgede arbejdsmængde, der ligger i et ekstra A-niveau fag, der nødvendigvis kommer til at gå ud over det generelle overskud og tid, der er til den samlede fagpakke.

Som de andre kommentarer også har påpeget er det dybt sørgeligt, at teoretiske politiske mærkesager her skal forsøge at fjerne den lille gulerod, der måske kan få de rigtigt dygtige elever til at gøre sig endnu bedre. Det kan vel kun være i Danmarks interesse, at der også er noget, der tilgodeser denne elevgruppes interesse - eller skal vi tilbage til det gamle mantra om, at det som ikke alle elever kan, det skal ingen elever have mulighed for?

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.