Du er her
5 skarpe
|
19. jun 2013

”Vi er nødt til at smide hele halløjet op i luften”

Opdelingen mellem gymnasiet og erhvervsuddannelserne er håbløs. Flå barriererne ned, lyder det fra Niels Egelund, professor og formand for ny ungdomsuddannelseskommission.
Af: Tina Rasmussen

Hvorfor skal vi have en ungdomsuddannelseskommission? 
Det skal vi, fordi søgningen til ungdomsuddannelserne er blevet fuldstændig skæv, i forhold til hvad samfundet har brug for i de kommende år. Problemet er, at der er så mange, som fravælger erhvervsuddannelserne og i stedet går i gymnasiet. Erhvervsuddannelserne er ganske enkelt ved at kollapse. Derfor er vi nødt til at smide hele halløjet op i luften og starte på en frisk.

Har vi ikke nok analyser af ungdomsuddannelsessystemet allerede? 
Jo, der er allerede lavet mange analyser af ungdomsuddannelserne, og den viden trækker vi også på. Men man har ikke set på ungdomsuddannelsessystemet som helhed, og man har heller ikke trukket tilstrækkeligt på erfaringer fra udlandet. Vores vigtigste opgave i kommissionen bliver at lade som om, at alle nuværende ungdomsuddannelser er væk. Vi skal tænke ud af boksen og strikke et nyt system sammen fra bunden, som kan sikre, at flere får en uddannelse, som samfundet efterspørger.

Hvilke forandringer er der brug for? 
Vi skal have et system, der er mindre stift. Den håbløse opdeling mellem det akademiske gymnasium og de praksisorienterede erhvervsuddannelser skal ændres. Man er nødt til at flå barriererne ned. For eksempel som man gør i Tyskland og Schweiz, hvor to tredjedele af en ungdomsårgang søger ind på erhvervsuddannelserne. Her er de unge fra første dag en del af en virksomhed og går på skole ved siden af. Samtidig er strukturen meget mere fleksibel end i Danmark. Man kan stå af forskellige steder undervejs og komme ud med alt fra en kort erhvervsuddannelse til en fireårig uddannelse, der både er en håndværksuddannelse og en studentereksamen, så man har mulighed for at læse videre.

Men er det ikke urealistisk at tro, at det kan blive virkelighed i Danmark? 
Jeg tror faktisk, at der kan ske noget. Det er kørt så skævt, at enhver kan se, at det ikke går. Gør vi ikke noget nu, dør erhvervsuddannelserne, og vi kommer til at mangle arbejdskraft. Det duer ikke, at 75 procent af en ungdomsårgang går i gymnasiet. Nogle får så dårligt et karaktergennemsnit, at de stort set ikke kan bruge det til noget som helst.

Hvorfor skal gymnasierne blandes ind i det her, når det er erhvervsuddannelserne, der kæmper med lavt søgetal og stort frafald? 
Gymnasiet har været en rungende succes. Men snakker man med gymnasierektorer uden for citat, så siger de stort set alle sammen, at omkring 20 procent af eleverne ikke burde gå der. Vi har ikke brug for en masse arbejdsløse studenter eller studenter i ufaglærte job. En analyse af studenterårgang 2002 viser, at hver 10. ikke er kommet videre i uddannelsessystemet 10 år senere. Hvem siger, at gymnasiet skal blive ved med at se ud, som det gør i dag? Måske kunne gymnasierne også lære noget af Tyskland og Schweiz? Man kunne for eksempel overveje at indføre studentereksamener på forskellige niveauer, afhængig af hvilken type videregående uddannelse man stiler efter. 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer