Veldig greit med egne kontorer

OSLO. Over Kristin Rudjords lille kontorplads hænger en hylde med fagbøger. Hun underviser på Nydalen Videregående Skole i matematik og psykologi og kan slet ikke forestille sig, hvis hun skulle slæbe bøger frem og tilbage fra hjemmet. Endsige forestille sig en arbejdsdag uden eget kontor på skolen. 
”Det giver jo en mulighed for at lave alt sit skriftlige arbejde her,” siger Kristin Rudjord, der dog ofte må bruge aftener og weekender til at rette opgaver alligevel. 
Kristin Rudjords kontor ligger i et rum med seks arbejdspladser. Ved siden af hende har Knut Arne Aslaksen sin plads. Her ordner han alt sit forberedelses- og rettearbejde. For ham er det en lettelse, at han ikke skal tage det med hjem. 
”Jeg har små børn, så det kan være svært at koncentrere sig derhjemme. Jeg arbejder mere effektivt her. Det fungerer udmærket, og jeg synes, det ville være meget mærkeligt, hvis jeg ikke havde mit eget arbejdssted her,” siger Knut Arne Aslaksen, der underviser i retslære og samfundsfag. 
Ligesom sine kolleger har han også eget bord, stol, reol og et stort arkivskab, man kan aflåse. Hver plads fylder cirka fire kvadratmeter, og også tillidsrepræsentant Bente Orøen, der deler rum med Kristin Rudjord, er godt tilfreds med sin plads: 
”Egentlig ville jeg helst arbejde hjemme med de opgaver. Der er mere ro, men det er en klar fordel, at vi kan forberede os mellem timerne,” siger Bente Orøen, der bor seks kilometer fra skolen. 
Aftalen er dog, at der skal være ro i rummet. Skal man tage et telefonopkald, går man ud i stillerummet, der ligger tæt ved. Det samme, hvis man skal tale med sin kollega. 
Hver af de 135 lærere på den nybyggede Nydalen Videregående Skole har et arbejdsbord stillet til rådighed. De, der arbejder på deltid, deler et bord med andre på deltid.

En helt ny skole 
Nydalen Videregående Skole ligger i et tidligere industrikvarter i den nordlige del af Oslo. Over for gymnasiet ligger et autolakeringsværksted, og rundt om hjørnet blander gamle bygninger sig med nye, der er bygget i glas og stål. To tidligere gymnasier, Grefsen og Sandaker, blev slået sammen til Nydalen Videregående Skole, der åbnede dørene for cirka 1.000 elever for halvandet år siden. 
Da kunne arkitekterne omsider ånde lettet op. De havde mildest talt været på overarbejde, i al den tid planlægnings- og byggeprocessen stod på. For alle brugergrupper blev hørt og inddraget; elever, lærere, teknisk og administrativt personale og ledelse. Om det så gjaldt belysning, borde, mødelokaler, ”stillerum”, og om de skulle have glasvægge eller ej … Og hver gang en brugergruppe vendte tommelfingeren ned til et indretningsforslag, måtte arkitekterne tegne om – igen. Det gjaldt også, da lærernes arbejdspladser skulle indrettes. 
”Det har været et meget emotionelt forløb. Først ville lærerne helst ikke arbejde på kontorer, hvor eleverne også havde adgang. De mente, at det ville være forstyrrende. Eleverne skulle ikke bare kunne komme dér. De ville gerne kunne sidde for sig selv. Men det var ikke det, ”Utdanningsetaten” (kommunen, red.) lagde op til. De vil gerne, at lærerne er mere på skolerne, så vi måtte finde et kompromis,” siger rektor Linn-Siri Jensen.

For stor succes 
Kompromiset ligger derfor på fjerde sal. I yderste og øverste hjørne væk fra klasseværelser, kantine og reception, der ligger på første sal. Ved indgangspartiet er der et bord, hvor eleverne kan sætte sig og vente på, at en lærer, der går forbi, kontakter den pågældende lærer, som eleven vil tale med. 
Linn-Siri Jensen synes ikke, det er ideelt, at lærerne sidder så langt fra dér, hvor eleverne har deres gang, men måtte bøje sig for den demokratiske proces. 
”For eleverne vil det være en overvindelse at skulle bevæge sig ind på lærernes område. Det er ikke noget, de bare vil gøre, hvis de har et spørgsmål. Det er ikke noget godt signal at sende, at de sidder så langt væk fra skolens øvrige funktioner,” siger Linn-Siri Jensen. 
Alle kontorerne er lige store, og alle har glasvægge og -døre, så forbipasserende kan kigge ind fra de to gange, der løber parallelt. Kontorerne er ikke fordelt på faggrupper alene, men er en skønsom blanding af lærere fra de to skoler, kvinder og mænd og nogle af de lærere, der har samme undervisningsforløb. De beholder deres pladser hvert skoleår og skifter altså ikke, efter hvilke klasser og studieretninger de får hvert nyt skoleår. 
I tilknytning til kontorerne er der kopirum, stillerum, hvor man kan tale i telefon, mødelokaler og et fællesområde, hvor man kan sætte sig med en kop kaffe og tale med sine kolleger. Og netop det fællesområde har givet rektor Linn-Siri Jensen en udfordring mere: Lærerne er så glade for deres fællesrum, at de ikke kommer på lærerværelset for at spise sammen. 
”Jeg havde ikke regnet med, at det ville få dét udfald,” ler Linn-Siri Jensen. 
”Men det er jo ikke kun lærerne, der kommer ned i personalekantinen. Det gør ledelsen også – og det administrative personale. Det er vigtigt at mødes der. Men vi arbejder på sagen,” fortsætter hun. 
Og spørger man blandt lærerne i sofagruppen i lærerområdet, hvad lærerne helst vil, er svaret blandet. Nogle synes, det er praktisk, at de bare kan sætte sig ud i fællesområdet med deres medbragte mad – nu de alligevel befinder sig der. Andre vil hellere købe mad i kantinen og blande sig lidt med de andre lærere. Torkel Degnør, der underviser i historie og samfundsfag, er en af dem, der helst går ned i personalekantinen. Han er nyuddannet og ny på skolen og kan godt se, at der kan blive dannet kliker, hvis lærerne holder sig for meget for sig selv. 
”Men sådan vil det nok altid være på en stor arbejdsplads. Folk grupperer sig. Det er nok naturligt nok,” siger han.