Blogindlæg

Vejen til mit ja...

Jeppe Kragelunds OK 13-overvejelser

14. februar 2013 af Jeppe Kragelund

Realisme:
De første forhandlingsmøder mellem GL’s forhandlingsdelegation og Moderniseringsstyrelsen viste desværre klart, at vores ”gamle” overenskomst stod for fald (læs aftaleretten SKULLE fjernes). Med et fortsat forsvar af denne ville modparten tvinge os ud i lockout og vente på lovindgreb fra et folketing. Et folketing, som har krævet et opgør med de nuværende arbejdstidsregler, centrale normeringer, aftaleret etc.

Kort sagt: Modparten havde et enigt folketing (minus Enhedslisten) bag sig i sit ”stålfaste krav” om ”normalisering” af lærernes arbejdstid! En absurd og urimelig magtbalance, men ikke desto mindre en realitet, som forhandlingsdelegationen tog ad notam.

Da en videreførelse af (bl.a. aftaleretten i) den gamle overenskomst var helt urealistisk, opstod følgende overvejelse:
Hvilken forhandlingsvej vil kunne tilvejebringe flest mulige "arbejdstids-værn", overførelse af penge fra den gamle overenskomst samt evt. politiske penge?
GL kunne vælge at gå alene, eller lade AC (med GL ved sin side) forhandle ovenstående.

Jeg vælger at støtte, at AC-forhandlingsfællesskabet havde bedre muligheder for at komme hjem med værn og penge end et "alene-GL".

Forhandlingsresultatet overbevidste mig om, at analysen var rigtig.Derfor førte "realismens vej" mig til et JA. 

Retfærdig:
Jeg støtter den danske model og forhandlingssystemet og tager SKARPT AFSTAND fra den måde, som vi i forhandlingsdelegationen er blevet mødt med ultimative krav.
Forud for forhandlingerne er vi gymnasielærere blevet mødt med mistillid i en mediehetz - også kaldet spin. Hårdt og ødelæggende for arbejdsglæden for mange kollegaer - spin eller ej!! 

Jeg mener, at et forsvar for "retfærdig" behandling og anerkendelse kan udkæmpes på andre måder end ved at bringe de forhandlede lønstigninger og tidsværnet i (stor!!) fare og tilmed kaste vores forening og medlemmer ud i en lockout!!
Forsvaret for retfærdighed i forhandlinger og kampen for den danske model etc. kunne for mig IKKE retfærdiggøre et nej til forhandlingsresultatet - den kamp SKAL tages, men ikke med medlemmernes lønstigninger og tidsværn. Tidpunktet for denne kamp er rigtig dårlig set i lyset af den politiske og økonomiske krise-dagsorden.
”Retfærdighedsvejen” førte mig IKKE til et nej. Derfor endnu et JA.

Angsten for det ukendte:
Et farvel til en overenskomst skaber usikkerhed. Hvordan påvirkes vores arbejdsdag af en ny aftale? Naturligvis fylder det meget for os alle, men angst og usikkerhed bringer IKKE den gamle overenskomst tilbage. Argumenter, som hentes med afsæt i angst og utryghed, har for mig ingen betydning haft, eftersom jeg mener, at de hviler på falske forudsætninger.

Image-pleje:
En fagforening har også til opgave at lave imagepleje af en profession. I denne konkrete situation mener jeg, at et NEJ er skadeligt for vores image. Medie-overskrifter som: ”Forkælede gymnasielærere siger nej til store lønstigninger, og bringer studenterhuen i fare” kan kun skade vores image. Vi er i en tid, hvor andre fagforeninger kæmper med blot at bevare reallønnen…
(Medierne skelner ikke mellem strejke og lockout).

Det blev til endnu et JA

Fremtiden:
I GL’s hovedbestyrelsen blev det et JA, fra repræsentantskabet blev resultatet: NEJ. Ingen af afstemninger var ”overbevisende”. I det lys er argumenterne og bevæggrundene for valget af enten et JA eller et NEJ et mere nuanceret afsæt for det videre arbejde - både på centralt og lokalt niveau i et stærkt GL, end det ”rene JA” og ”rene NEJ”. Derfor tak for mange gode indlæg både på mødet og efterfølgende - de kan anvendes som gode pejlemærker for GL’s arbejde.

Det glæder mig, at HELE hovedbestyrelsen umiddelbart efter repræsentantskabsmødet valgte at bakke op om GL’s formand. Jeg har derfor fuld tillid til, at hovedbestyrelsen samlet arbejder med at få den nye overenskomst (som IKKE har groet i vores have), implementeret bedst muligt til fordel for alle os, som har vores daglige virke i Gymnasieskolen.

 

 

 

Jeppe Kragelund

  • Jeppe Kragelund sidder i GL´s hovedbestyrelse
  • Han er også med i GL's forhandlingsudvalg for OK
  • Underviser i astronomi, fysik og kemi på Rosborg Gymnasium
  • Master i offentlig ledelse 41 år

 

Kommentarer

tor, 14/02/2013 - 13:40
Eskil Due

Det er selvindlysende, at en tænkt overskrift som ”Forkælede gymnasielærere siger nej til store lønstigninger, og bringer studenterhuen i fare” ville skade vores image. Men hvis man nu fra GL’s side havde en ambition om at være med til at influere dagsordenen i medierne, i stedet for kun at sidde med paraderne oppe og vente på regeringens næste respektløse angreb, så kunne man gå mere aktivt og aggressivt ud og arbejde for overskrifter, der for eksempel kunne lyde i retning af, ”regeringen skærer ned på kvaliteten af gymnasierne, lukker lærerne ude og bringer studenterhuen i fare”. Men det virker som om, I har opgivet den opgave på forhånd. Endvidere er det klart, at medierne, modsat hvad du siger, kan finde ud af at skelne mellem strejke og lockout, hvis det gavner deres vinkling af historien. Og det er selvfølgelig dér, GL skal gå ind og ”hjælpe” journalisterne. Man skulle ikke tro, at det kunne komme som den store overraskelse for jer, at forhandlingerne, og den omgivende retorik, ville blive benhårde.

Mod ovenstående kan man indvende, at det bare er imagepleje, og at det må være mere væsentligt at se på de konkrete og håndgribelige resultater, som for eksempel flere penge i lønningsposen. Men det er jeg meget uenig i. Det du kalder imagepleje handler for mig om faglig stolthed, og den sætter jeg højere end lidt ekstra i lønningsposen. At vores arbejdsgivere går ud i medierne og fremstiller os som nogle dovne hunde, der i alt for langt tid har gået og feset den af, er dybt ydmygende, frustrerende og oprørende.
Det sidste her kan vi sikkert hurtigt blive enige om. Der hvor vi tilsyneladende er uenige, er, når det kommer til, hvad vi skal gøre ved det. For mig føjer det bare til følelsen af ydmygelse, at vi bøjer nakken for regeringens respektløse ”forhandlingsteknik” og tager imod deres lille kødben, i stedet for at markere klart og tydeligt at vi ikke vil finde os i den behandling, og at de ikke skal slippe af sted med deres forringelser af undervisningen i gymnasiet uden at der bliver råbt op.

Du siger at det ikke er det rette tidspunkt at kæmpe for en retfærdig behandling.

Hvornår er det så det?

tor, 14/02/2013 - 15:29
Andreas Höfer

Hvis imagepleje er en del af GL's opgave hvordan kan det så være at I ikke har svaret igen på modpartens løgne og manipulationer om at gymnasielærere i gennemsnit arbejder 9 timer om ugen?

Hvad er det i det hele taget for en tilgang til en overenskomstforhandling/kamp at give op på forhånd ud fra den betragtning at modpartens løgne ellers vil risikere at skade vores image. - En hypotese som jeg i øvrigt slet ikke tror du har ret i. Hvorfor skulle medierne ikke kunne skelne mellem en strejke og en lockout - mine 1.gere kan forstå forskellen så det burde gennemsnitsjournalisten vel også.

Når argumenter der hentes i angst og utryghed for fremtiden som gymnasielærer efter din mening ikke kan bruges til noget så kunne jeg godt tænke mig at vide hvad mine argumenter i stedet skal tage udgangspunkt i. GL´s formidling af aftalen til mig som relativt ny gymnasielærer har været frustrerende i sig selv, for intet sted har jeg kunne få klarhed over hvad "normaliseringen"/den forsvundne aftaleret reelt betyder for mit fremtidige arbejdsliv.

Så jeg vil vente i spænding på at afklaringen herpå dukker op her på hjemmesiden, og i mellemtiden prøve at finde på nogle gode argumenter for at bevare mit GL-medlemsskab - de er på besynderlig vis forsvundet i skrivende stund

tor, 14/02/2013 - 16:03
Ronald Karlsen

Kære Eskil og Andreas!
Jeg er ganske enig I jeres synspunkter. Og jeg er ganske uenig med Jeppe.
Hvis det kan være til nogen trøst, så er der også I GLs Hovedbestyrelse stor modstand og frustration over den indgåede aftale. Og derfor var der altså også flertal i GLs repræsentantskab for at sige nej til resultatet.
Bliv i GL og kæmp videre. Vi er mange der er enige.

Mange hilsner
Ronald Karlsen
HB-medlem

tor, 14/02/2013 - 16:20
Ronald Karlsen

Kære Eskil og Andreas!
Jeg er ganske enig med jeres synspunkter, og således også helt uenig med Jeppe. Der er også i GLs hovedbestyrelse stor modstand mod og frustration over den indgåede aftale. Derfor var der også flertal i GLs repræsentantskab for at sige nej til resultatet.
Bliv i GL og fortsæt kampen. Vi er mange, der er enige.

Mange hilsner
Ronald Karlsen
Medlem af GLs hovedbestyrelse

tor, 14/02/2013 - 20:50
Ole Olsen

Hej Jeppe

Det er ikke hver dag, at man ser en så dilettantisk 'analyse'. Hvordan i al verden kan et medlem af en fagforenings hovedbestyrelse forsvare, at man har solgt aftaleretten for tvivlsomme økonomiske fremskridt. Her gik man og troede, at fagforeningsaktivister som dig kendte dansk fagbevægelses historie og mærkesager. Hvor er det dog bare sørgeligt at se din åbenlyse ignorance. Banen er hermed åbnet for videre angreb på fagbevægelsen. Shame on you!

tor, 14/02/2013 - 23:20
Jean Thierry

Jeg bliver mere og mere glad for at vi nedstemte det elendige underenskomstresultat i repræsentantskabet. Samtidig bliver jeg mere og mere utilfreds med at afstemningsresultatet ikke fører til noget. Det er mangel på demokrati, også i GL..

fre, 15/02/2013 - 08:52
GormLeschly

Til Jean Tierry
GL dvs HB og repræsentantskab har som jeg svarede dig i en anden tråd selv valgt at tilslutte sig en AC forhandlingsaftale vel vidende at det betyder fælles afstemning blandt alle ACs medlemsorganisationer. Det er GLs demokratiske Ret og mulighed at vælge ikke at være en del af AC forhandlingsaftalen og dermed ikke en del af en fælles afstemning . Det kan et repræsentantskab vælge at gøre. Det gjorde det altså ikke og ingen foreslog i sin tid at GL skulle vælge denne mulighed. Så det ikke et GL demokratisk problem.

fre, 15/02/2013 - 11:53
Lone Kalstrup

Jeppe, det er svært at følge din argumentation. Der er vist ingen, som har udtrykt mistanke om, at GL på forhånd havde ønsket dette resultat, og der er vist heller ikke nogen, som for alvor havde troet, at det efter lockout eller en tur i forligsinstitutionen havde været markant anderledes. At man på forhånd kunne tænke, at et samlet AC havde bedre muligheder end et GL alene, er det også svært at sige noget imod.
Men hvad med situationen post festum? Det er den medlemmerne skal forholde sig til. Med sin underskrift har AC og GL foræret de ledere, som vil ”løfte kvaliteten” ved at spare på forberedelsen en begrundelse, de end ikke kunne have drømt om: jeres egen fagforening har sagt ja. Arbejdstid i sammenhæng er da godt, men indtil videre en fugl på taget. De lærere, som fremover må gå ned i tid for at klare jobbet, har ringe glæde af lønstigning, og i et livsløns- eller pensionsperspektiv, må det være svært at forklare dem, at man stemmer ja, fordi der på forhånd var nogle teoretiske muligheder, for at det kunne være bedre end det blev. Her har du tabt mig. Jeg har endnu ikke set en rationel argumentation for at stemme ja.
I lyset af den retorik, som Moderniseringsstyrelsen og Undervisningsministeriet har brugt i forløbet, vil jeg opfordre GL til med kortest muligt varsel at opsige aftalen med lederforeningerne om forsøg med arbejdstid. Selv om det klart nok ikke er intentionen, så virker det som at føje spot til skade, at medlemmernes kontingentkroner også i fremtiden skal bruges på at støtte initiativer i henhold til den aftale. GL skal bestemt støtte fornuftige ledelser - det er blevet vigtigere end nogensinde; men lederforeningerne skal ikke premieres for deres uforbeholdne støtte til Moderniseringsstyrelsen i OK-forløbet.

fre, 15/02/2013 - 15:21
Peter Madsen - ...

Til Lone

Jeg deler helt dine synspunkter!

fre, 15/02/2013 - 16:32
pallebo

Jeppe Kragelunds og HB-flertallets fejlagtige antagelser.

Jeppe Kragelund anfører en række begrundelser for at acceptere OK13:

1. Fjernelse af GL's aftaleret.
Takket være HB-flertallet defaitistiske holdning til OK-forhandlingerne er det lykkedes arbejdsgiverparten at se bort fra GL's normale aftaleret som forhandlingsberetiget modpart.
Dette er i sig selv uhørt og har kun kunne lade sig gøre, fordi GL - fejlagtigt overgav sin forhandlingsret til AC i håbet om at stå sig bedre i et større forhandlingsfællesskab.

GL burde aldrig have frasagt sig retten til selvstændigt at forhandle for sine egne medlemmer (også selv om disse er ansat på forskellige overenskomster)!

2. HB-flertallets angst for at blive lock-outet af arbejdsgiverparten.

Når en overenskomst er udløbet og forhandlingerne mellem parterne er strandet kan arbejdsgiveren vælge at bruge lock-out-våbnet med lønmodtagerne.
Ligesom lønmodtagerne kan forkaste OK-resultatet og foretage arbejdsnedlæggelser.
Begge disse kampmidler er inden for lovens rammer og bruges som effektive kampmidler.
Når modparten som her truer med lock-out er der ingen grund til for HB-flertallet at ryste i bukserne og blive bange.
Lad arbejdsgiverne true med lock-out og de konsekvensr det måtte få for skolerne (lærere som elever).
GL burde have været forudseende og have mobiliseret sine medlemmer, hvis man mente, at dette ville være det mest sandsynlige scenario.
Det har GL aldeles undladt! Hvorfor? Fordi GL havde givet op på forhånd og anså kampen for ulige og uden chancer for at kunne vindes!
Dette kan kun betegne som en nederlagsstrategi!

3. Gymnasielærernes image i medierne.
Hvis gymnasielærernes image i medierne skulle være afgørende for kampens udfald, var kampen tabt på forhånd.
Ingen fagforening kan på forhånd regne med at vinde kampen i medierne om befolkningens gunst.
Hvis GL mener, at kampen skulle vindes i medierne, hvorfor har GL så ikke brugt annonce-kampagner som f.eks. Danmarks Lærerforening har gjort!
Det kan ikke tolkes som andet end en dårlig undskyldning for en defaitistisk holdning fra HB-flertallets side.

4.
Jeppe Kragelund taler om "retfærdighed" i en forhandlingssituation".
Her er jeg nødt til at være belærende (beklager!). I et forhandlingsforløb mellem to overenskomstparter er der kun en ting, som er afgørende: forhandlingsstyrke og legitime kampmidler (forskellige aktionsformer).
Hvis GL vil være andet end en "papirtiger" skal man være parat til at bruge hele registret (også mere militante kampformer) og ikke lægge sig ned ved første trussel.
Hvis HB-flertallet tror de kan charme sig til resultater overfor benhårde økonomiske realiteter og erfarne embedsmænd, tror det fejl.

5. Jeppe Kragelund hævder, at han er tilhænger, at den danske forhandlingsmodel på arbejdsmarkedet.

Det er muligt, men HB-flertallet har med OK13 bidraget til at arbejdsgiverne ikke længere respekterer GL's aftaleret og har derved fjernet eksistensgrundlaget for organisationen!
Ingen - hverken arbejdsgivere eller dens egne medlemmer - behøver længere tage GL alvorligt.
GL har gjort den danske forhandlingsmodel til grin.

GL har solgt det dyrebareste klenodie i overenskomsten - forberedelsesfaktoren, som har været omdrejningspunktet for fastsættelse af medlemmernes løn -og arbejdsvilkår.
Dette har HB-flertallet nu overladt til det enkelte medlems forhandlingsstyrke og ledelsens forgodtbefindende at indgå "frivillige" aftaler.

Hvis ikke andre i GL end det nuværende HB-flertal begynder at føre en aktiv og medlemsbaseret politik, vil jeg tillade mig at skrive gravskriften over GL:
Her hviler en faglig organisation, som selv medvirkende til sin egen triste død og overflødiggørelse.

fre, 15/02/2013 - 16:51
Peter Madsen - ...

Jeg er 100 procent enig med Lone. Din skarpsindighed er stærkt savnet i Hovedbestyrelsen.

fre, 15/02/2013 - 17:59
Lars S. Scheuer

Hej Jeppe,
når jeg nu selv skal forhandle forberedelse, rettereduktion osv. med min rektor, som jeg finder ganske fornuftig, hvad skal jeg så med GL?
Jeg forstår udmærket din forklaring om hetzen og folketingets diktat. Vi skulle hamres i jorden.
Men hvad skal jeg med GL nu. Jeg er forsikret i MA. Hvad skal jeg med GL?
GL er vel nu bare en "dyr sy-klub på Vesterbrogade".
GL har fremsat lønstigninger, men hvad med fyringerne, som alt i alt nok kommer til at betale stigningerne. Hvor er de beregninger?
lars

fre, 15/02/2013 - 18:21
Lars S. Scheuer

En tilføjelse.
Ved de sidste overenskomstforhandlinger var forberedelsestiden også i fokus. Derfor forstår jeg ikke, at HB havde dette i hukommelsen og indsatte en klausul.
Jeg forstår de politiske vilkår men finder, at HB, som ikke underviser synderligt men nok efter næste GL-valg, burde have kæmpet lidt bedre på den front.
Nu har vi tyske og hollandske tilstande. Fair nok. Men hvad i alverden skal vi så med GL, bestyrelsesseminar i Norge, lækker buffet på Vesterbrogade, t-shirts og kuffert?????
lars

lør, 16/02/2013 - 00:09
Carl Otto Chris...

Uanset afstemningsresultatet vil jeg godt påtage mig at forklare en rektor, at denne arbejdstidsaftale ikke indgået med vores gode vilje, men efter et hidtil uhørt pres fra Finansministeriet støttet af et stort flertal i Folketinget. Hvis en rektor alligevel ikke vil samarbejde med lærerne, vil han heller ikke gøre det efter en lockout, som afsluttes med et regeringsindgreb. Her vil han vel bare hævde, at han handler i overenstemmelse med et overvældende flertal i Folketinget. Så der er ikke andet at gøre end at stå sammen ude på skolerne. Her er der i høj grad brug for at have et stærkt GL som opbakning. Hvis man i øvrigt er i tvivl om, hvad vi skal med GL, kan man jo bare kigge på på den lønstigning, som trods alt er kommet ud af aftalen.

lør, 16/02/2013 - 11:19
Kristoffer Holm

Et klart nej til afskaffelsen af aftaleretten var for mig at se den eneste mulige vej til at sikre kvalitet i undervisningen, samt at støtte op om et sundt samarbejdende lærerkollegie.

Det blev af forhandlingstekniske og taktiske årsager ikke sådan, og vi missede dermed en åben mulighed for at sætte en offentlig dagsorden om hvilke rammer god undervisning kræver.
En lockout ville have givet os denne mulighed for netop at trække den negative offentlige diskurs i en mere saglig og positiv retning.

Det er skidt at denne mulighed forsvandt. Forløbet er i sig selv en debat værd - men min pointe er i denne sammenhæng en anden.

Men nu må vi kigge fremad - og i kampen for at sikre kvalitet i undervisningen og et sundt og dueligt arbejdsmiljø har vi i den grad brug for et GL - både lokalt og centralt.

Derfor stop al snak om, hvad vi skal med GL. Det er nu, at vi på skolerne skal gennemtrumfe, at tillidsrepræsentanterne skal have mere tid til GL-arbejde og mindre undervisning, mere tid til efteruddannelse og koordinering tillidsrepræsentanterne imellem.

Kun på den måde kan vores tillidsfolk møde ledelserne med kvalificeret modspil, og det får vi brug for.

søn, 17/02/2013 - 22:20
Jeppe Kragelund

Aftaleretten blev IKKE SOLGT - den BLEV TABT…
Kære Ole Olsen (og andre)
Aftaleretten blev IKKE SOLGT - den BLEV TABT…
Vi har ALLE i hovedbestyrelsen og TR-kollegaer i hele landet arbejdet hårdt for at bevare aftaleretten! Hovedbestyrelsen har i enighed forfulgt den OK-strategi, som repræsentantskabet har vedtaget. Desværre lykkedes vores mission ikke i forhold til bevarelsen af aftaleretten, og aftaleretten faldt. Var strategien forkert? - eller var presset simpelthen for stort? Jeg mener, at Bjarne Corydons ”drejebogen” var skrevet, og en anden strategi kunne IKKE have afværget det massive politiske pres for at normalisere (hele) uddannelsesområdet.
Efter de tre første forhandlingsmødet mellem GL’s forhandlingsdelegation og Moderniseringsstyrelsen står det klart, at aftaleretten IKKE længere kan forsvares. Ole Olsen, der er IKKE lighedstegn mellem ”at sælge aftaleretten” (den VAR tabt på dette tidspunkt) og så seriøst og ansvarligt at arbejde videre med at finde den ”næst bedste” løsning. Hvad der så er ”den næste bedste løsning”, ja det er der forskellige meninger om - fair nok, men INGEN inkl. undertegnede har solgt aftaleretten for penge, som sagt den var tabt (Ingen forstiller sig vel, at et kompromis i forligsinstitutionen eller et lovindgreb efter en lockout ville have bevaret aftaleretten?). Jeg vælger, at tillægge lønstigningerne, som specielt kommer vores unge kollegaer til gode, overgangsordningen for aldersreduktionen, tidsværnet og mulighed for indgåelse af lokale aftaler en vis værdi, som højt sandsynlig (foruden aftaleretten!) ville være helt eller delvist tabt i et videre ”nej-forløb”. Altså igen: Disse resultater skal IKKE sættes op mod aftaleretten, men op mod resultaterne ved at følge ”nej-forløbet”. Desforuden tror jeg ikke, at GL og vores korpsånd vil stå sig stærkere ved en model, hvor ”alt” blev tabt med et lovindgreb, men det er jo en påstand, som vi aldrig får testet, så lad den ligge ;-)
Et flertal i hovedbestyrelsen støtter, at den oprindelige strategi blev fulgt, dvs. at forhandlingen sker i ”ly af AC”. Et forhandlingsresultat viser sig tidligt fredag morgen, og for et flertal i hovedbestyrelsen er det et resultat, som vurderes at være klart bedre end, hvad der ville have kunnet være opnået ved at ”køre alene” mod forlisinstitutionen, lockout og lovindgreb. (1. februar blev der indgået en aftale for professionshøjskoleområdet, som med høj sandsynlighed ville have dannet baggrund for indholdet af en aftale givet ved lov).
Et indblik i mine holdninger til aftaleret og forhandlingsforløbet kan du få ved at følge mine indlæg på: http://www.facebook.com/jeppe.kragelund - se fx indlæg fra den 21. januar, 27. januar og 4. februar, som kort illustrerer forløbet under de indledende forhandlinger (eller mangel på samme) mellem GL’s forhandlingsdelegation og Moderniseringsstyrelsen. Du kan også læse mere om vores strategi herunder at appellere til at løsningerne skal findes i sektoren selv! Se mit blogindlæg på: http://gymnasieskolen.dk/fra-et-stoppested-p%C3%A5-ok13-bussens-rute
Og ja så kunne jeg passende gentage mit sidste afsnit ”Fremtiden” - lad os bruge vores vrede/skuffelse/frustration konstruktivt og komme godt fra starte, når der skal tages hul på den nye tid - jo stærkere alliancer vi kan lave blandt vores kollegaer og i GL både på centralt og lokalt niveau, jo mere indflydelse kan vi få på vores fremtidige arbejdsliv!
Håber at du og andre vil slutte sig til alle os, som allerede nu arbejder med at en fornuftig implementering af ”den bedst mulige” aftale - også selv om aftalen ikke har groet i vores baghave, og selvom vi tabte et hårdt slag om aftaleretten, som vi alle har kæmpet hårdt for!
Mvh
Jeppe Kragelund (GL’s hovedbestyrelse - Liste 3)

man, 18/02/2013 - 10:07
Krista Lauridsen

Ronald og Peter, mener I at den gamle AC arbejdstidsaftale havde været bedre end denne?

Jeg er dybt foruroliget over at høre udtalelser om udmelding af GL! Det er da nu vi alle har brug for en kompetent fagforening, der kan ruste og støtte TR lokalt og der er brug for engagerede gymnasielærere, der bakker op om deres TR.

Helt overordnet glæder jeg mig over, at min fagforening nu 100% vil kæmpe for mine arbejdsvilkår, fordi vi nu alle(HHX, HTX og STX) har den samme arbejdstidsaftale.

Mvh Krista Lauridsen

man, 18/02/2013 - 16:44
Ronald Karlsen

Hej Krista
Jeg er helt enig i din sidste konklusion: det er mere end nogensinde vigtigt at stå sammen - både centralt men i endnu højere grad på den enkelte skole.
Du spørger om den nuværende arbejdstidsaftale på erhvervsgymnasierne var at foretrække? Svaret er et klart ja. På trods af mangler, har den dog på de fleste skoler betydet lokal aftaleret på forberedelsestid og tid til opgaveevaluering. På mange skoler også aftaler om tid til øvrige opgaver. Centralt aftalt eksamensakkord.
Med den nye OK er banen åben for en indvidualisering og differentiering, som de fleste vil betakke sig for, og som risikerer at splitte lærerkollegiet i grupperinger, der vil kæmpe deres egen snævre interessekamp. Det kaldes som ledelsesstrategi: del- og-hersk!
Hilsen fra Ronald

man, 18/02/2013 - 18:26
pallebo

Kommentar til Jeppe Kragelunds indlæg 18. februar.

Om aftaleretten blev solgt eller er tabt er ingen leg med ord.

At GL nu i praksis har givet afkald på/fået frataget sin ret til at indgå
bindende aftaler med forhandlingsmodparten - Finansministeriet - er ikke mindre end en katastrofe.

Hvad stiller GL op som en centralt forhandlende organisation uden en faktisk fungerende aftaleret?

Hvad skal Finansministeriet (FM) med en modpart, som det har berøvet aftaleretten, Jeppe Kragelund?

Hvad er tilbage at forhandle med? Ingenting!

Det har en slap og slatten samling fagforeningsbureaukrater, som ikke ønsker at bruge medlemmernes relle styrke i en forhandlingssituation opnået.

Hvorfor på forhånd afvise at bruge legale kampmidler som arbejdsretslovgivningen giver mulighed for (aktioner af forskellig slags).

Hvis GL på forhånd tilkendegiver, at man ikke ønsker at bruge sine magtmidler, fordi HB-flertallet - af mærkværdige årsager - ikke tror, at det nytter, udgør GL jo ikke en trussel overfor det mægtige Finansministerium.

Altså fik Finansministeriets forhandlere deres vilje: for første gang blev der slået en breche i den mur, som forbedelsesfaktoren hidtil har udgjort til sikring af arbejdstidstilrettelæggelsen.
Dette er i sig selv en katastrofe!

Dermed overlader HB-flertallet det til det enkelte medlem selv at forhandle sig til "gode og acceptable" løn -og arbejdsvilkår.
Hvilket i sig selv bør betragtes som en falliterklæring for en fagforening.

Selvom aftaleretten nu var borte på centralt plan, gik HB-flertallet fra forhandlingerne (ført af AC) i den tro, at GL nu i det mindste var sikret lokalaftaler på de enkelte skoler.
Nu skal slaget så ifølge HB-flertallet stå på de enkelte skoler med mulighed for at indgå (kollektive eller individuelle?) aftaler.

Her tror jeg endnu en gang, at HB-flertallet har forregnet sig:
FM er ikke interesseret i, at nogle skoler indgår aftaler med sine medarbejdere, som medvirker til at "undergrave" den sejr, som FM fik med afskaffelsen af centralt fastsatte forberedelsesfaktorer for undervisning og rettearbejde.

Derfor har skolernes rektorer og forstandere nu fået at vide, at de skal stå fast på deres ældgamle ledelsesret og ikke indgå aftaler, som underminerer den nye overenskomsts bestemmelse om arbejdstidstilrettelæggelse.
Altså endnu en Pyrrhus-sejr til HB-flertallet.

Hvor leder det nu GL hen?
Hvis ikke de dystre perspektiver som tegner sig med OK13 for gymnasielærernes fremtidige løn -og arbejdsvilkår skal udmønte sig i medlemsflugt, stigende besvær med at rekruttere nye medlemmer og generel apati blandt de nuværende medlemmer, må GL genrejses som en slagkraftig og kæmpende fagforening, som i centrale og decentrale forhandlinger vil stå fast på sine helt elementære krav og ikke bøje sig i støvet for de mægtige herrer i Ministeriet, således som det nuværende HB-flertal har gjort.

Venligst
Palle Bo Nielsen.

man, 18/02/2013 - 18:58
Peter Madsen

Hej Krista

Til elendigheden kan man så tilføje, at væk er også bestemmelsen om maksimalt undervisningstimetal, ligesom de 50 timer i paragraf 9 er historie. Så jeg er helt enig med Ronald: Den gamle aftale er - med alle dens mange problemer - langt bedre end den nye. Og det er for mig en ringe trøst, at vi nu har de samme dårlige vilkår på tværs af uddannelserne.

Det gælder om at stå sammen nu på de enkelte lærerværelser, på tværs af disse og i vores fagforening.

Peter HB

tir, 19/02/2013 - 00:45
Christian Nielsen

Jeg forstår ikke argumentet om at alt alligevel var tabt, så derfor kunne GL blot lægge sig flat på maven. I flere tråde skriver I (Gorm m.fl.) noget i retning af at alternativet var vi var endt i forligsinstitutionen med samme afskaffelse af arbejdstidsaftalen som resultat. Hvor i alverden véd I det fra?? Forligsinstitutionen er altså ikke underlagt Finansministeriet eller Moderniseringsstyrelsen! Så en forligsskitse ville formentlig have været mildere. Forestiller I jer at folketinget ikke ville ophæve skitsen til lov, men overtrumfe den med lovgivning? Så ville det da være Finansministeriet der ville have tabt den offentlige debat. Man kan narre hele befolkningen noget af tiden, og noget af befolkningen hele tiden. Men man kan ikke narre hele befolkningen hele tiden! Dén kamp havde vi vundet! I har FEJLET ad helvede til!

tir, 19/02/2013 - 15:40
GormLeschly

Jeg kender ikke nogen eksempler på at nogen har vundet noget i forligsen .At en evt forligsskitse således skulle kunne "være mildere" vil jeg tvivle på. Og hvis den ikke passer Finansministeriet kan de jo bare sig nej og så lockoute os, som jeg havde klare indikationer på igennem hele forløbet på at de ville. Du skal være opmærksom på at en forligsmand ikke kan lave noget mæglingsforslag hvis parterne ikke er enige. I min vurdering af situationen indgik også, at et GL som alene blev lockoutet af arbejdsgiver slet ikke ville stå sig godt i offentligheden, som du nærmest forudsætter. Tænk bare på hele den forudgående "priming" af lærerarbejdstid og lærervilkår via diverse undersøgelser, Rigsrevision for slet ikke at tale om et massivt folketingsflertal, som på forhånd have lovet regerringen støtte til et indgreb, hvis det skulæe blive nødvendigt. Endelig har Der på intet tidspunkt været en fælles alliance blandt
lærerorganisationerne om sammen at "gå til enden" via en lockout.
Så jeg er meget uenig i dine optimistiske vurderinger.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.