Studievalg

Unge føler sig alene om studievalg

Mange gymnasieelever benytter sig ikke af råd fra studievejlederne, når de skal vælge uddannelse. De føler ikke, at vejlederne kender dem godt nok. Det øger risikoen for frafald.

4. juni 2012 af Tina Rasmussen

Mange gymnasieelever oplever valget af videregående uddannelse som en personlig opgave og føler, at de står meget alene med den. De synes ikke, at studievejlederne kender dem godt nok til at kunne give dem den rigtige, personlige vejledning, og foretrækker derfor at stå for al researchen selv, når de skal spore sig ind på, hvad de vil i fremtiden.

Det viser en ny undersøgelse af unges studievalg lavet af ph.d.-stipendiat Henriette Tolstrup Holmegaard ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet. Hun har fulgt elever fra seks gymnasieklasser – alle med en naturvidenskabelig studieretning – fra slutningen af 3.g og tre år frem. De 134 elever kommer fra fire klasser på almene gymnasier og to klasser på tekniske gymnasier.

”Hovedparten af eleverne tager deres studievalg meget alvorligt. De synes, det er et meget komplekst valg, og at det er deres eget ansvar. De føler, at de står meget alene med beslutningen,” siger Henriette Tolstrup Holmegaard.

Eleverne føler, at de kender sig selv bedst, og mange af dem ser derfor ikke nogen grund til at gå til andre for at få hjælp. Heller ikke studievejlederne.

”Flere af eleverne siger: Studievejlederen kender mig jo ikke, så hvordan skulle han kunne hjælpe mig med mit valg?”

De elever, der nævner vejlederen som en medspiller i forhold til deres valg, har primært søgt svar på helt konkrete spørgsmål, som hvornår der er ansøgningsfrist, og hvor de finder et ansøgningsskema. De, der er i tvivl om, hvilken uddannelse de skal vælge, surfer hellere selv rundt og finder oplysninger på universiteternes hjemmesider og uddannelsesguiden.dk.

”Men det bliver kun brudstykker af information, som de unge så selv sætter sammen. Det giver sjældent et retvisende billede af uddannelserne,” påpeger Henriette Tolstrup Holmegaard.

Netværk spiller ind

Ansvaret for vejledningen af gymnasieelever om videregående uddannelser har siden august 2004 ligget hos syv regionale studievalgcentre, der hører under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Tidligere tog gymnasiernes egne studievejledere sig af opgaven. Henriette Tolstrup Holmegaard har ikke undersøgt, hvordan vejlederne fra Studievalg griber opgaven an, og vil derfor ikke pege på, hvad der præcis skal gøres anderledes. Men faktum er, at de unge har brug for meget mere professionel sparring, end de får i dag, fastslår hun.

Når eleverne ikke får vejledning, har det betydning for de valg, de træffer, og de forventninger, som de møder uddannelserne med. Skæve forventninger kan i værste fald føre til frafald.

”Eleverne får nogle gange kombineret informationerne på en uheldig måde. En vejleder kunne måske have hjulpet dem med at koble dem anderledes,” lyder det fra forskeren.

Undersøgelsen viser desuden, at mange unge ikke er bevidste om, i hvor høj grad deres personlige netværk har påvirket dem i deres studievalg. Det kan for eksempel være onkel Peter, der til familiefrokosten fortæller om dengang, han læste til ingeniør.

”De unge oplever ikke selv, at de bruger deres netværk. Men det er tydeligt, at de historier glider ind på lige niveau med andre informationer og derfor også spiller ind på deres valg,” siger Henriette Tolstrup Holmegaard.

Men det kan have uheldige konsekvenser. Derfor er det vigtigt at gøre de unge opmærksomme på, at de faktisk får informationer via deres netværk, så de kan forholde sig kritisk til dem, mener hun.

”Den viden, en onkel har om sin studietid, er typisk forældet og giver et misvisende billede af studenterlivet, og hvordan uddannelserne er skruet sammen i dag,” forklarer Henriette Tolstrup Holmegaard og tilføjer:

”Hvis indholdet på ens uddannelse er helt anderledes end det, man havde forestillet sig, kan det være svært at holde motivationen oppe. Derfor har det betydning for frafald.”

Behov for brobygning

Ifølge Henriette Tolstrup Holmegaard løser man ikke problemerne ved blot at gøre gymnasieeleverne mere opmærksomme på studievejlederen. Hun mener, der blandt andet er brug for flere brobygningsaktiviteter mellem gymnasier og universiteter, hvor eleverne møder studerende og forskere ansigt til ansigt og får mulighed for selv at lave forsøg i laboratorierne.

”Det vil give dem et mere realistisk billede af den enkelte uddannelse,” siger hun og nævner desuden såkaldte hybridlærere – som man har gode erfaringer med i Holland – som en mulig løsning. En hybridlærer er en universitetslærer, der også underviser på gymnasieniveau, og som derfor kan give gymnasieeleverne et klart indblik i, hvad det vil sige at gå på universitetet.

Hvis de unge ikke skal føle så stor ensomhed i deres valgproces, er det vigtigt netop at få uddannelsesinstitutionerne mere på banen, pointerer hun.

”Vi kan ikke forvente, at de unge selv kan finde ud af at navigere rundt i alle informationerne. Det er for eksempel utroligt svært at se, hvilke arbejdsliv forskellige uddannelser kan føre til.”

Behøver ikke at vide alt

Hos Studievalg København, der er et af de syv regionale studievalgcentre, har vejleder og centerleder Torben Theilgaard svært ved at genkende billedet af, at gymnasieeleverne ikke bruger vejlederne.

”Jeg synes bestemt, vi når ud til de unge og har en god kontakt til dem. Men i sidste ende er det jo et valg, de selv skal træffe,” siger han.

På de 83 skoler, som Studievalg København dækker, laver vejlederne flere oplæg klassevis i både 2.g og 3.g. Typisk deltager 85-90 procent af eleverne. Desuden er der ”åben træffetid”, hvor alle elever kan få personlig vejledning, og eleverne kan altid sende en mail med spørgsmål til vejlederne. Der går to uger imellem, at vejlederne er ude på den enkelte skole.

Ifølge Torben Theilgaard er det rigtigt, at vejlederne ikke kender alle eleverne. Men det er heller ikke nødvendigt for at kunne give en kompetent vejledning, understreger han.

”Man behøver ikke at vide alt om den enkelte elev for at kunne pege på nogle ting, der kan være problematiske i valgprocessen. Vi kræver jo heller ikke, at vores praktiserende læge skal kende os indgående for at kunne sige, om vi har halsbetændelse eller ej,” siger Torben Theilgaard.

Han synes, at vejlederne allerede gør meget for at vise eleverne, at tilbuddet om vejledning er der, og at de altid kan henvende sig. Men måske kan det gøres endnu bedre, erkender han.

”Vi kan måske blive bedre til netop at snakke med eleverne om, at de sagtens kan bruge os som sparringspartnere, selvom vi ikke kender dem individuelt,” siger Torben Theilgaard.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.