Du er her
TEMA
|
10. jun 2011

Ungdomsforsker: Der bliver kamp om pladserne

Når årets studenter har sovet rusen ud, vågner de op til en barsk virkelighed med finanskrise og store ungdomsårgange. Færre job- og uddannelsesmuligheder presser de unge, og mange vil blive nødt til at ændre fremtidsplaner, siger Camilla Hutters, lektor på Center for Ungdomsforskning.
Af: Tina Rasmussen

Målrettethed. Det har andre forventet af dem i hele deres uddannelsesforløb. Politikerne, uddannelsesinstitutionerne og måske også deres forældre. Allerede i folkeskolen skulle de lave en uddannelsesplan, og i gymnasiet skulle de vælge studieretning tidligt.

Det er det, studenterne årgang 2011, som springer ud i disse dage, er vokset op med, og som har præget dem, mener ungdomsforsker Camilla Hutters. 
"Årets studenter har hele tiden skullet forholde sig til kravet om at være målrettede. De har tidligt skullet vælge fag, og lærere og vejledere har hele tiden spurgt dem, hvor de vil hen med deres uddannelse. De har ikke kendt andet," siger Camilla Hutters, der er udviklingsleder og lektor på Center for Ungdomsforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU).

Og kravet er blevet øget væsentligt i løbet af de sidste 10 år, fastslår hun.
"Det har hele tiden fået en tand mere. Et af de seneste tiltag er reglen om, at eleverne kan gange deres gennemsnit fra gymnasiet med 1,08, hvis de går i gang med en videregående uddannelse inden for to år," siger Camilla Hutters.

Hun beskæftiger sig især med unges valg af videregående uddannelse. Det har hun blandt andet skrevet en ph.d.-afhandling om. I øjeblikket er hun i gang med en stor undersøgelse af, hvorfor færre drenge end piger fortsætter på en videregående uddannelse efter studentereksamen.

Ifølge Camilla Hutters har studenterne årgang 2011 forholdt sig meget forskelligt til kravet om målrettethed.
"Nogle lever fint op til kravene. De gør en stor indsats for at få gode karakterer og har helt styr på, hvilke uddannelser de kan få adgang til, hvis de vælger et bestemt fag på et bestemt niveau. Nogle prøver at tilpasse sig kravene, så godt de kan. De forsøger at lægge en plan for, hvordan de - med de kvalifikationer, de nu har - kan komme i en acceptabel retning. Andre har svært ved at leve op til kravene og opponerer nogle gange direkte mod dem. De ender ofte med en studentereksamen med et gennemsnit, som de har svært ved at bruge til noget," siger Camilla Hutters.

Brug for ny strategi
Årets studenter kommer desuden til at skulle forholde sig til følgerne af finanskrisen, fastslår ungdomsforskeren. De elever, der har lyst til at tage et sabbatår væk fra bøgerne, vil opleve, at det er blevet sværere at finde et job. Endvidere er ungdomsårgangene blevet større. Det øger kampen om pladserne på universiteterne og landets øvrige videregående uddannelsesinstitutioner, når de unge vil læse videre.
"Der er et andet pres på dem. De unge har færre muligheder i dag end for bare tre-fire år siden," siger Camilla Hutters.

At der er kamp om pladserne på både arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, kolliderer med den virkelighedsopfattelse, mange af de unge har. Derfor bliver en stor del nødt til at tilpasse deres ønsker og lægge en ny strategi for fremtiden, vurderer hun.
"Det bliver ikke så let, som de har troet. De er ramt af "usamtidighed". De er vokset op med, at der var mange muligheder, når det gjaldt uddannelse og arbejde. Men virkeligheden har ændret sig. Vilkårene er nogle andre i dag, og de unge skal derfor ud i en realitetsproces," forklarer Camilla Hutters.

En tydeligere stemme
En ting, der kendetegner årets studenter, er ifølge ungdomsforskeren, at de i meget højere grad end tidligere blander sig i debatten i medierne om gymnasiet, SU-reglerne, og hvordan det generelt er at være ung.
"Gymnasieeleverne er blevet en meget tydeligere stemme i debatten herhjemme. De har en holdning til tingene og melder den ud. De gider ikke kun være en generation, der interesserer sig for reality-tv som Paradise Hotel," siger Camilla Hutters.

Hun tror, at den nye tendens skyldes, at de unge netop føler et pres om at være målrettede og tilkæmpe sig en plads i samfundet.

"Så kommer der en modreaktion. I hvert fald fra en gruppe af de unge. De vil netop få lyst til klart at sige, hvad de mener og vil. Samme udvikling ser man også i det øvrige Europa og i den arabiske verden," siger Camilla Hutters.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer