Artikel
Undervisningsminister bruger ”skjult” karakterkrav forkert
No image

Undervisningsminister bruger ”skjult” karakterkrav forkert

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) jonglerer med to forskellige ”4-taller”, når hun sammenstiller regeringens foreslåede karakterkrav med uddannelses­parathedsvurderingen.

Tekst_ gs_redaktor
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

I debatten om det foreslåede karakterkrav til gymnasiet har undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) givet udtryk for, at unge allerede i dag skal have 4 i gennemsnit for at komme i gymnasiet. Men det ligner mest af alt politisk spin, da gennemsnittet, som hun henviser til, ikke er sammenligneligt med regeringens foreslåede karakterkrav. Der er nemlig en væsentlig forskel på ”4-tallet” i regeringens foreslåede karakterkrav og bekendtgørelsen om uddannelsesparathedsvurderingen, som ministeren henviser til.

I regeringens reformudspil er karakterkravet et samlet gennemsnit af de karakterer, som eleven opnår i 9. eller 10. klasses afsluttende prøver i henholdsvis dansk og matematik. I uddannelsesparathedsvurderingen er det gennemsnittet af elevens standpunktskarakterer. Det kan være en afgørende forskel, påpeger Anders Skov, der er afdelingsleder hos Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Aarhus-­Samsø.

”I adgangskravet tales der om dansk og matematik, hvor vi i uddannelsesparathedsvurderingen har et gennemsnit af alle karakterer. Det vil sige, at småfag som idræt og geografi kan få en afgørende betydning,” siger Anders Skov.

Bekendtgørelsen om uddannelsesparathedsvurderingen blev lavet af den forrige regering med den socialdemokratiske undervisningsminister Christine Antorini i spidsen. Her blev det indført, at elevers faglige forudsætninger er opfyldt, hvis deres standpunktskarakterer i gennemsnit er på 4.

Udover deres faglige forudsætninger måles eleverne også på sociale og personlige forudsætninger.

Uddannelsesparathedsvurderingen bliver første gang lavet i 8. klasse. Erklæres eleven uddannelsesparat her, vil eleven frit kunne søge videre uddannelse efter 9. eller 10. klasse. Ellers vil eleven få en handleplan fra UU, som skal hjælpe eleven med at blive uddannelsesparat.

Elever kommer alligevel ind
Undervisningsministeriets tal viser, at 11 procent af de elever, der går på en gymnasial uddannelse i dag, ikke ville være kommet ind på deres uddannelse, hvis regeringens adgangskrav havde været gældende. Det svarer til 6.300 elever.

Mark Jensen, som er formand for UU Danmark, ser flere forklaringer på sammenhængen mellem disse tal.

”Du kan godt have et snit på 4 uden at have karakterer i matematik og dansk på 4. Det er en af forklaringerne. En anden er, at eleverne har været til optagelsesprøve på gymnasierne,” siger Mark Jensen.

Kan man blive erklæret uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse, selvom man ikke har de faglige forudsætninger, men til gengæld de sociale og personlige?

”Ja, hvis du er meget motiveret, hvis du kommer til tiden, hvis du er aktiv i timerne. Men det gælder også den anden vej. Du kan også være dygtig og få over 4, men hvis du kommer uregelmæssigt, ikke afleverer dine opgaver, ikke har orden i dine ting, ikke kan indgå i en kollektiv undervisning, så er du ikke uddannelsesparat.”

“Flugter med krav”
Undervisningsministeren har ved Gymnasieskolens deadline ikke kunnet uddybe den sammenhæng, hun ser mellem uddannelsesparathedsvurderingen og det foreslåede karakterkrav. Men i en mail til Gymnasieskolen skriver hendes partifælle Anni Matthiesen, der er undervisningsordfører for Venstre:

”Et karakterkrav på 4 flugter kravene i uddannelsesparathedsvurderingen, hvor den tidligere regering udstedte en bekendtgørelse, hvor kravene til at blive erklæret uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse angives til at være minimum karakteren 4. Derfor håber jeg selvfølgelig, at de selvsamme partier vil acceptere et karakterkrav på 4.”

Hos Socialdemokraterne påpeger man dog, at Venstre sammenligner to forskellige ting.

”Det kan godt være, at man i uddannelsesparathedsvurderingen anbefaler, at eleven har 4 i snit for at være fagligt godt rustet, men det betyder ikke, at det er et adgangskrav, som stopper eleven, der ikke har det gennemsnit,” siger undervisningsordfører Annette Lind (S).”

Ud af de elever...

...der startede på en gymnasial uddannelse i 2014, ville 6.300 ikke leve op til regeringens karakterkrav på 4.
 

Uddannelsesparathedsvurderingen

Uddannelsesparathedsvurderingen udregnes af standpunkts­karaktererne i 8. og 9. klasse:

4 karakterer i dansk.
3 karakterer i matematik.
2 karakterer i 2 fremmedsprog (engelsk, tysk, fransk).
1 karakter i 8 andre fag.

I 10. klasse kigger man på disse standpunktskarakterer:
 

2 karakterer i dansk.
2 karakterer i matematik.
2 karakterer i 2 fremmedsprog.
1 karakter i fysik/kemi.

Karaktererne skal give et gennemsnit på 4.

Regeringens karakterkrav

Regeringens karakterkrav udregnes af prøverne i dansk og matematik i 9. og 10. klasse:

I dansk er der 2 skriftlige prøver og 1 mundtlig. De skal i gennemsnit give karakteren 4.
I matematik er der 2 skriftlige prøver og 1 mulig mundtlig.
De skal i gennemsnit give karakteren 4.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater