Du er her
TEMA
| 30. aug 2011

Uenighed om konsekvenser af store klasser

Klassekvotienten har ingen betydning for frafald, viser en analyse, som UNI-C har lavet for Undervisningsministeriet. Men konklusionen går imod international forskning, og statistiker stiller spørgsmål ved analysens validitet.
Af: HolaKo

Klassekvotienten på de gymnasiale uddannelser stiger fortsat. Det viser en undersøgelse, som UNI-C har lavet for Undervisningsministeriet. Stx, hf og htx oplever alle en stigning af klasser med mere end 28 elever. Kun hhx har oplevet et fald. Til gengæld har hhx med 63 procent stadig den største andel af klasser med flere end 28 elever. Især stx har oplevet en stigning. På fem år er der sket en fordobling af stx-klasser, som har flere end 28 elever i klassen.

Htx har også oplevet en stor stigning. I 2005 sad der i 30 procent af klasserne flere end 28 elever. Antallet var steget til 48 procent i 2009.

I analysen har UNI-C set nærmere på sammenhængen mellem klassekvotienter og henholdsvis frafald og eksamensresultater. Konklusionen lyder, at klassekvotienten alene har betydning for eksamensresultater for elever på stx - ikke på de andre gymnasiale uddannelser. På stx kan effekten endvidere isoleres til elever af forældre, hvis højeste fuldførte uddannelse er grundskolen eller erhvervsfaglig uddannelse, skriver ministeriet.

Analysen konkluderer desuden, at der ikke kan påvises en statistisk signifikant sammenhæng mellem klassekvotient og frafaldsprocenten i klassen.
"Nu har vi i mange år fået tudet ørerne fulde med kritik af klassestørrelserne i gymnasiet. Men nu står det sort på hvidt, at det ikke har nogen som helst betydning," siger undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V).

Forskning går imod
Undervisningsministeriet bruger analysen til at dokumentere, at klassekvotienten ikke påvirker eksamensgennemsnit eller frafald. Men der er andre fakta, som projektleder Anna Dahlquist fra Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF) først hæfter sig ved:
"Klassekvotienten er jo virkelig eksploderet år efter år. Og der er intet, der tyder på, at ministeriet vil gøre noget ved det. Det er dybt kritisabelt," siger hun.

Undervisningsministeren er uenig:
"Det er slet ikke kritisabelt, når vi kan se, at der ingen sammenhæng er mellem klassestørrelse og frafald. Derfor ser jeg ingen grund til at sætte loft på klassestørrelsen," siger han.

Troels Lund Poulsen er dog åben over for, at der sættes loft på klassestørrelsen lokalt.

VOFF arbejder med at indsamle og producere viden om de forhold, der er relevante for fastholdelses- og frafaldsproblematikker. Og meget forskning viser stik imod analysen, at klassekvotienten har stor betydning for eleverne.

Anna Dahlquist fortæller, at flere amerikanske undersøgelser viser, at en høj klassekvotient påvirker frafaldstruede elevers udbytte af undervisningen, deres deltagelse i klasserumssituationen, indlærings- og koncentrationsevne, muligheden for differentieret undervisning og forståelse af undervisningsmåder. Dermed får klassekvotienten afgørende indvirkning på, om eleven bliver i uddannelsen.

Undersøgelser viser, at en lavere klassekvotient også påvirker almindelige elever, så deres indlæring, koncentrationsevne, udbytte af og deltagelse i undervisningssituationen og muligheder for at modtage differentieret undervisning også bliver bedre ved en lavere klassekvotient.
"Hvis regeringen mener 95 procent-målsætningen alvorligt, så er det især elever fra de uddannelsesfremmede hjem, som vi skal hjælpe til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og det gør vi ikke, hvis vi propper så mange i klasserne," fastslår Anna Dahlquist.

Keyboard­-akrobatik
Peter N. Allerup ser også med skepsis på konklusionerne. Han er professor i pædagogisk statistik ved Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Han har blandt andet været tilknyttet den danske bearbejdning af resultater fra den internationale undersøgelse Trends In International Mathematics and Science Study (TIMSS), der måler elevers færdigheder i matematik og naturfag verden over. I 1995 undersøgte TIMSS danske elever på sidste år af ungdomsuddannelserne.
"En af konklusionerne var, at for en matematisk student på højt niveau falder præstationen, jo flere elever der er i klassen," fortæller Peter N. Allerup.

Når han kigger bilagene til Undervisningsministeriets analyse igennem, så vækkes statistikerens undren yderligere. Analysen er lavet ved hjælp af en såkaldt regressionsmodel, en statistisk metode, der undersøger sammenhængen mellem en afhængig variabel. For at vurdere, hvor valid undersøgelsen eller metoden er, angiver man en forklaringsgrad. Den kan være fra 0 til 100, hvor 100 er meget valid. I undersøgelsen af sammenhængen mellem klassekvotient og frafald er forklaringsgraden kun 9 procent ved stx, 14 procent ved hf, 10 procent ved hhx og 15 procent ved htx.
"Det er alt for lavt og invaliderer undersøgelsen. Enhver statistiker ville lægge blyanten fra sig på det tidspunkt," siger Peter N. Allerup.

Hvis han havde modtaget analysen fra en af sine elever, havde han bedt vedkommende om at lave den om.

Forklaringsgraden i forhold til sammenhængen mellem klassekvotient og eksamensresultat ligger til gengæld højere, nemlig på 43 ved stx. Og det tal er, ifølge Peter N. Allerup, helt o.k. Men statistikeren er skeptisk ved, at man vælger at bruge et gennemsnit af alle eksamenskarakterer.
"Man bør ikke sammenligne æbler og pærer. Den sammenrodning giver en usikkerhed. Vi var nok bedre tjent med at se på karaktererne på hvert fag," vurderer Peter N. Allerup.

Ifølge ham bærer analysen generelt præg af en vis form for ihærdighed for at bevise, at klassekvotienten ikke påvirker frafald og eksamensresultater.
"Der er lidt keyboard-akrobatik over analysen. De fortsætter med at lede efter en sammenhæng, på trods af at der er adskillige indikatorer på, at sammenhængen ikke kan anskues så simpelt," siger Peter N. Allerup.

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer