Nyhed

Uenige lærere: Hvad er en god samfundsborger?

Gymnasierne ruster eleverne meget forskelligt til rollen som aktive medborgere. Lærerne er uenige om, hvordan begrebet skal forstås, viser nyt forskningsprojekt.

22. marts 2017 af Tina Rasmussen
Gymnasiet skal give eleverne ”forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund”. Men lærerne har vidt forskellige holdninger til, hvad det indebærer, viser nyt forskningsprojekt. Foto: Shutterstock.

Når endnu et kuld studenter om få måneder springer ud, skal de ikke kun være parate til at læse videre. Gymnasiet skal også have gjort dem klar til at være aktive samfundsborgere.

Men landets gymnasielærere har vidt forskellige holdninger til, hvad medborgerskabsundervisningen bør indeholde, og dermed er der stor forskel på, hvilken viden og hvilke kompetencer eleverne får. Det viser et nyt forskningsprojekt om demokrati og medborgerskab i gymnasiet fra Aarhus Universitet.

”Det er for forskelligt, hvad eleverne får med fra skole til skole. Dermed er der risiko for, at gymnasiet ikke indfrier sit demokratiske og medborgerlige formål,” siger forskningsassistent Bjarke Nees fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, som står bag forskningsprojektet.

Projektet bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 900 gymnasieelever, primært fra Region Midtjylland, og 300 gymnasielærere fra hele landet samt interview med en håndfuld gymnasieledere.  

Uenige om mål
Ifølge den nuværende gymnasielov skal gymnasiet forberede eleverne til ”medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre” og give eleverne ”forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund”. Kravene er de samme i den nye reform, der træder i kraft til august.

Men lærerne er uenige om, hvordan målet skal forstås, viser undersøgelsen.

Flertallet mener, at eleverne skal have noget bestemt viden om samfundet. Andre mener, at det er lige så vigtigt at hjælpe eleverne med at få skabt deres egne holdninger. Og endelig er der nogle, der mere går efter demokrati i praksis og opfordrer eleverne til at være medlem af elevrådet og involverer dem i, hvad der skal undervises i.

"Jeg mener, at man kan stille spørgsmålstegn ved, om skolerne indfrier lovkravet, hvis de kun har fokus på én af vinklerne," siger Bjarke Nees.

Ikke noget man taler om
Medborgerskabsundervisningen kan i princippet foregå i alle fag. Men nogle fag byder mere ind end andre, viser forskningsprojektet.

”Det fylder mest hos samfundsfagslærerne og mindst hos lærerne i de naturvidenskabelige fag. Den generelle holdning blandt lærerne er, at det særligt er samfundsfag og de humanistiske fag, der har ansvaret for medborgerskabsundervisningen,” fortæller Bjarke Nees.

I spørgeskemaundersøgelsen siger 60 procent af lærerne, at kravet om at uddanne aktive samfundsborgere har stor betydning for deres undervisning. Men samtidig er det stort set ikke noget, lærere og ledere taler om.

Næsten to ud af tre lærere siger, at de sjældent eller aldrig har diskuteret medborgerskab med deres ledelse, og mere end hver tredje lærer har sjældent eller aldrig diskuteret det med deres kolleger.

”Det er problematisk, at det ikke er noget, der naturligt bliver taget op,” siger Bjarke Nees.

Ledere skal starte diskussion
Han mener, at rektorerne og de øvrige ledere skal blive bedre til at diskutere med lærerne, hvordan medborgerskabsformålet skal spille en rolle for undervisningen.

”Form og indhold er ikke givet på forhånd, fordi formuleringen ’aktiv medvirken i et demokratisk samfund’ i formålsparagraffen kan rumme mange forskellige aspekter. Det gør det ekstra vigtigt, at man på den enkelte skole finder ud af, hvordan man forstår opgaven. Hvad er det, vi vil uddanne vores unge til? Skal de lave frivilligt arbejde, være politisk aktive eller bare betale skat?”

Og så er det lærernes opgave at fortsætte diskussionen – både i den enkelte faggruppe og på tværs af faggrupperne, siger Bjarke Nees.

”Lærerne bliver nødt til at tale med hinanden om, hvordan de arbejder med demokrati og medborgerskab, og hvad, de oplever, virker. De kan ikke bare tro, at det automatisk ligger i fagene.”

Amerikansk forskning har vist, at medborgerskabsundervisning rent faktisk gør en forskel for elevernes demokratiske evner, viden og indstilling, påpeger han.  

Elever: Vigtigst at have arbejde
Forskningsprojektet viser også, at elever og lærere har en forskellig opfattelse af, hvad det vil sige at være en god samfundsborger.  

For eleverne handler det først og fremmest om at have et arbejde og klare sig uden hjælp fra det offentlige, mens lærerne vægter politisk deltagelse højest. Kendskab til dansk historie og kultur lægger lærerne også mere vægt på end eleverne.

Holdningsforskellene kan skabe problemer, påpeger Bjarke Nees.

”Hvis afstanden bliver for stor, og eleverne slet ikke kan identificere sig med de ting, som lærerne forsøger at give videre, er der en betydelig risiko for, at de står af undervisningen,” siger han.

Giv eleverne modspil
Han peger dog samtidig på, at danske elever – i modsætning til elever i mange andre lande – ikke er så bange for at sige deres lærer imod.

”Det kan betyde, at de i stedet for at trække sig vil stille spørgsmål. Dermed kan der komme gang i en diskussion, der kan bidrage til gensidig forståelse,” siger Bjarke Nees, der har lavet forskningsprojektet som en del af sit speciale i samfundsfag.

Han mener, at holdningsforskellene gør, at lærerne skal gå hårdere til eleverne og få dem til at forklare, hvad de forstår ved at være en god samfundsborger.

”Når der ikke er en fælles forståelse, er det vigtigt, at lærerne er lydhøre overfor elevernes holdninger og argumenter, men også giver dem modspil. Lærerne skal turde bringe deres egne holdninger og værdier i spil,” siger Bjarke Nees.

Det viser undersøgelsen

60 % af lærerne siger, at kravet om at uddanne aktive samfundsborgere har stor betydning for deres undervisning.

64 % af lærerne siger, at de sjældent eller aldrig har diskuteret medborgerskab med deres ledelse.

35 % af lærerne siger, at de sjældent eller aldrig har diskuteret medborgeskab med deres kolleger.

Læs hele undersøgelsen her

Sådan er en god samfundsborger

Ifølge eleverne er det vigtigst, at man

  • har et arbejde og klarer sig uden hjælp fra staten
  • følger med i politik og stemmer ved valg
  • er åben overfor mennesker fra andre lande og kulturer

Ifølge lærerne er det vigtigst, at man

  • følger med i politik og stemmer ved valg
  • er åben overfor mennesker fra andre lande og kulturer
  • forholder sig oplyst og kritisk til politikere og andre magthavere

Sådan står der i gymnasieloven

"Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre".

Eleverne skal opnå forudsætninger for "aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv".

Formuleringerne er de samme i den nye gymnasierefom, der træder i kraft til august.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.