Nyhed

Uden fremmedsprog bliver vi ensporede

Verdensbilledet indsnævres, og de unge er dårligere rustet. Så dyster er fremtiden for danskerne uden flere fremmedsprog, mener sprogforsker Anne Holmen og forfatter Thomas Harder.

29. marts 2011 af Malene Romme-Mølby

Når vi taler færre sprog, bliver vi et ubegavet samfund," påpeger Anne Holmen, professor i sprog på DPU. Hun er meget bekymret over den manglende bredde i de danske elevers og studerendes sprogkompetencer - både af hensyn til de unge, men også af hensyn til samfundet.
"Det er et stort problem for de unge, fordi de går glip af viden og kompetencer, som de vil mangle på det stigende internationale arbejdsmarked. De er simpelthen dårligere rustet," vurderer hun.

Forfatter, oversætter og adjungeret professor ved CBS Thomas Harder er enig.
"Måske er der flere, der bliver bedre til engelsk, men bredden i fremmesprogskompetencerne forsvinder. Det er underligt i en tid, hvor vi gør meget for, at de yngre generationer skal blive klogere end generationen før, at vi så alligevel accepterer, at de faktisk bliver dårligere til sprog end deres forældre," siger Thomas Harder.

De manglende fremmedsprogskompetencer påvirker også undervisningen på de videregående uddannelser.
"Jeg har en ven, der underviser i litteraturvidenskab på universitetet. Han fortalte mig, at han for bare 10 år siden kunne bruge undervisningsmateriale på dansk, engelsk, fransk og tysk. For to år siden kunne halvdelen af hans hold forstå tysk, og den anden halvdel forstod fransk, men der var ingen, som kunne begge sprog. Nu kan han godt glemme alt om at bruge litteratur på andet end engelsk og dansk, for de studerende forstår ikke andet," fortæller Thomas Harder, der ærgrer sig over, at bredden i undervisningen på få år er forsvundet.

Men bredden mangler også, når man kigger på medierne.
"De fleste danske medier refererer fra engelsksprogede medier eller kilder - ikke tyske, franske eller spanske. Når de færreste kan læse en avis eller rapport på andet end engelsk, så sker der en forsnævring af verdensbilledet. Udsynet skærmes. Det er kun den anglosaksiske og danske verden, man orienterer sig mod, for man bliver ikke gjort bekendt med, at der findes andre indgangsvinkler," siger Thomas Harder.

Reformen degraderer sprog
Anne Holmen forudser, at det også bliver et stort samfundsmæssigt problem, hvis danskerne i fremtiden kun kan tale dansk og engelsk.
"Som samfund i den globale verden har vi brug for mangfoldigheden. Vi har måske ikke brug for, at alle taler mange sprog, men vi har brug for, at vi som befolkning behersker mange sprog. Man kan ikke bare melde sig ud, hvis man for eksempel skal arbejde i det offentlige. Internationale forpligtelser er indlejret både i det private og det offentlige arbejdsmarked. Derfor skal man have internationale kompetencer, hvad enten man er ingeniør eller læge. Der er ikke et skel mere," siger hun.

Gymnasiereformen har gjort det alt for nemt ikke at have sprog, mener Thomas Harder. Og når der er fag, som man kan undvære, så degraderes de til andenrangsfag, der virker umiddelbart lettere at gennemføre.
"Det er et kendt problem på gymnasier landet over, at en del fagligt svage elever vælger de sproglige studieretninger, fordi de tror, at det er nemmere studentereksamener. Og af samme grunde fravælger mange fagligt stærke elever de sproglige studieretninger. Det er en selvforstærkende proces, der resulterer i lavere prestige for fremmedsprogene. Men i virkeligheden er det jo rigtig svært at mestre et fremmedsprog godt," siger Thomas Harder.

Gør som i Sverige
Anne Holmen undrer sig over, at den store debat om sprogpolitik, som findes i europæisk sammenhæng, helt er fraværende i Danmark.
"Hvis vi kigger på vores nærmeste naboer som Tyskland og Sverige, så har de stor fokus på fremmedsprog. Det er, som om der er et dansk filter i forhold til fremmedsprogsdebatten. Politisk tør man heller ikke rigtig tage fat på at indføre flere fremmedsprog i folkeskolen," siger hun.

Når der ikke er politisk fokus på fremmedsprogene, resulterer det ifølge Anne Holmen i lav status for sprogene, Hun så gerne, at man markerer en politisk vilje over for sprogfag ved for eksempel at gøre som i Sverige, hvor gymnasieeleverne får et højere karaktergennemsnit, hvis de har tre fremmedsprog på højt niveau. På den måde kunne man stimulere udbredelsen af fremmedsprog, som tiltaget allerede har gjort i Sverige.
"I forhold til den europæiske udvikling er der også mange gode grunde til at lære de forskellige sprog: Hvis vi kender hinandens sprog, kan vi bygge bro imellem landene og i langt højere grad skabe en europæisk identitet. Det vil også styrke tilhørsforhold, uddannelser og økonomien, at vi har mulighed for at indgå kontakt med folk fra mange lande," fremhæver Anne Holmen.
"Generelt i samfundet på alle niveauer møder jeg en opfattelse af, at man ikke behøver fremmedsprog. Man tror, at globalisering er lig med dansk og engelsk," siger Thomas Harder.

 

 

Fakta: Italiensk:
 
Samlet set har færre gymnasieelever italiensk. I 2005 havde 3 procent af gymnasieeleverne italiensk, og i 2009 var antallet faldet til 1 procent. De har stort set alle italiensk på A-niveau. Italiensk er på vej ud af uddannelserne, vurderer Nina Bisgaard, formand for Italiensklærerforeningen. Der er kun en håndfuld gymnasier, der udbyder italiensk, og faget kommer tilsyneladende heller ikke på VUC's fremtidige program, fordi kurserne bliver for dyre.

Nina Bisgaard bebrejder gymnasiereformen, som efter hendes mening signalerer, at man kun har brug for engelsk som fremmedsprog, og den præmierer ikke gymnasieelever for at vælge flere fremmedsprog.

Fakta: Arabisk og tyrkisk. Begge fag har oplevet en mindre vækst med enkelte små hold på stx, hf og hhx.

 

Fakta: Japansk 
Inden reformen blev japansk udbudt på i alt tre almene gymnasier. I dag er Rungsted Gymnasium det eneste gymna­sium i landet, der udbyder faget. I dette skoleår har 15 1.g'ere og 13 2.g'ere japansk på A-niveau. Derudover er der hf-hold på VUC Vestegnen og VoksenUddannelsescenter Frederiksberg.

I de første år efter reformen kunne eleverne kun få japansk som tredje fremmedsprog, hvilket svækkede faget kraftigt. Men for tre år siden gav Undervisningsministeriet grønt lys for, at faget, ligesom kinesisk, må udbydes som andet fremmedsprog, fortæller rektor Mogens Hansen fra Rungsted Gymnasium.

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.