Du er her
TEMA
|
12. maj 2015

Uden almendannelse vil gymnasiet danne soldater i konkurrencestatens tjeneste

Det øgede fokus på relevans og karakterer presser almendannelsen i gymnasiet, siger uddannelsesforsker Steen Beck. Men almendannelse er vigtigere end nogensinde i en tid, hvor der er stort behov for unge, der er kritiske og kan tænke selvstændigt.
Af: Malene Romme-Mølby

Almendannelsen i gymnasieuddannelserne er vigtigere end nogensinde, mener Steen Beck, lektor og leder af Center for Forskning i Skoleudvikling på Syddansk Universitet.

”Almendannelsen er bestemt ikke blevet mindre vigtig i en moderne og global verden – tværtimod. At have en bred viden om verden er en forudsætning for at kunne være en demokratisk borger,” siger han.

Det hænger ifølge uddannelsesforskeren blandt andet sammen med, at vi lever i et mere og mere komplekst samfund, som kræver meget viden for at kunne agere i det.

”Gymnasiet står og falder med, at de unge får, hvad jeg vil kalde et polisperspektiv på verden, hvor de lærer at træde frem på en scene og tage stilling,” siger Steen Beck.   

Med almendannelsen i gymnasieuddannelserne undgår man, at eleverne bliver for specialiserede, som det studieforberedende element i uddannelsen ellers lægger op til, forklarer Steen Beck.

Men almendannelsen har en del trusler, som lurer, advarer Steen Beck og fremhæver især, at den politiske diskurs har ændret sig.

”Politikerne har en tendens til alene at fokusere på arbejdsmarkedsperspektivet og nytterationalitet på grund af den gamle angst for kineserne. Men faren ved det perspektiv er, at gymnasiet kommer til at danne små soldater i konkurrencestatens tjeneste,” siger Steen Beck og understreger, at han ikke er uenig i, at der skal stilles krav til eleverne.

”Problemet er bare, hvis man tror, at fag kan instrumentaliseres og nyttemaksimeres, for så mister man det usynlige, som almendannelse giver,” siger han og uddyber:

”Det usynlige er, at man skal uddanne mennesker med en kritisk sans og en stor faglig viden. Mennesker, som vi har tillid til, og som man ikke bare kan styre bestemte steder hen. Hvor det personlighedsdannende er en vigtig ressource. Det er jo det, som vi skal konkurrere med kineserne med. Vi skal ikke kunne det samme som dem.”

Steen Beck mener, at politikerne er nødt til at være bevidste om, at det øgede fokus på karakterer i gymnasiet og nedprioriteringen af almendannelse kan få uheldige konsekvenser. De unge kommer til at mangle dybde og evnen til at tænke selvstændigt. Det vil give ”teaching for the test”.

”Både lærere og elever vil blive meget målrettede efter at nå mål, som faktisk er uinteressante, fordi det kun er den viden, der er personligt tilegnet, som kan give perspektiver for den enkelte og for samfundet på den lange bane,” siger Steen Beck.

Skummel alliance
Men almendannelse trues også af ungdomskulturen, mener Steen Beck.

”Populærkulturen har længe været en stærk konkurrent til finkulturen i gymnasiet. Især de humanistiske fag mærker meget stærkt, at de unge hele tiden spørger til relevans,” siger Steen Beck.

Han har bemærket, hvordan elevorganisationer i stigende grad taler om relevans og formålsrationalisme: ”Man skal kunne bruge det til noget”.

”Gymnasiet skal aldrig give eleverne det, de umiddelbart tror er vigtigt for dem. Gymnasiet skal give noget, som de ikke vidste var der,” siger Steen Beck.

Han betegner det som en lidt skummel alliance mellem politikerne og ungdommen:

”Hvis lærerne ikke i løbet af to sekunder kan fortælle formålet med det, eleverne skal lære, så opgiver man det. Det påvirker lærerne og deres undervisning. Det er en kæmpe trussel mod de gaver, som gymnasiet kan give de unge.”

To områder er meget vigtige i forhold til en opdatering af almendannelsesbegrebet, mener Steen Beck. Det er interkulturel og sproglig dannelse.

”Man bør betone de typer af faglighed, der gør, at de unge lærer at forstå og agere i forhold til forskellighed i verden i fremtiden, for det vil der være et stort behov for,” siger Steen Beck.

Det er for eksempel historie, religion og litteratur, der trues, når almendannelsen nedprioriteres.

”I fremtiden vil der være et endnu større behov for historisk viden om anderledes tider. På samme måde vil religionsvidenskabelig viden kunne hjælpe de unge med at forstå forskellige måder at skabe mening på i forskellige kulturer,” siger Steen Beck og tilføjer:

”Litteraturen vil også være meget vigtig, fordi den giver mulighed for at orientere sig i forhold til andre livsverdener end deres egen i et rigt sprog.”

Derudover er sproglig dannelse fortsat et fundament i almendannelsen, siger Steen Beck.

”Jeg kan ikke forestille mig en almendannelse uden en intens træning i boglige komponenter og beherskelse af fagsprog inden for alle fakulteter. At blive fortrolig med fagsproget er helt basalt, fordi sproget føder så mange andre komponenter af forståelsen,” forklarer han.

Almendannelse er politisk
Et moderne gymnasium bør også have mindre national dannelse og mere global dannelse, påpeger Steen Beck.

”Jeg indrømmer gerne, at det er et politisk udsagn, og det er nok derfor, at politikerne ikke tør tale om interkulturel dannelse. Men jeg tror bare ikke på, at en diskussion om almendannelse kan være politisk neutral,” understreger Steen Beck.

Derfor er det også på tide, at politikerne tager almendannelsen op og taler om gymnasiet generelt og ikke kun på den éndimensionelle måde med fokus på den erhvervsorienterede del af gymnasiet. Politikerne bør spørge sig selv,

hvorfor Danmark er blevet sådan et rigt samfund, foreslår Steen Beck og giver selv svaret:

”Det er vi jo blandt andet, fordi vi har et moderne gymnasium, som har haft den bredde og har sendt kloge mennesker ud i verden, som ikke har været så styret, fordi disciplineringsiveren ikke var så kraftig som i dag,” siger Steen Beck og tilføjer:

”I mine mest sorte øjeblikke tænker jeg, at hvis vi ikke længere uddanner intellektuelt selvstændige, frie og kritiske  unge, så får vi ikke det, der skal til for at fastholde dynamikken i samfundet."

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer