TEMA

Uddannelsesforsker: Frafald er et komplekst problem

Masser af dansk forskning viser, at der med meget stor sandsynlighed er en sammenhæng mellem høje klassekvotienter og frafald i gymnasiet, siger ph.d.-stipendiat Susanne Murning fra DPU.

30. august 2011 af Tina Rasmussen

Mens undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at UNI-C's undersøgelse om klassekvotienter og frafald afliver myten om, at store gymnasieklasser får flere til at droppe ud, er ph.d.-stipendiat Susanne Murning, der forsker i fastholdelse og fravær på gymnasierne, af en helt anden mening.

Hun mener ikke, at analysen beviser, at klassekvotienten er uden betydning, og kalder ministerens udmelding for problematisk.
"Man har kun målt på én enkelt faktor. Men frafald er en meget kompleks sag. Analysen viser, at man ikke direkte kan aflæse i tallene, at store klasser fører til frafald. Men man kan heller ikke afvise, at det har en betydning," siger Susanne Murning fra Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU).

Hun kritiserer selve undersøgelsen for dens ensidige fokus på frafald og fastholdelse. Bagsiden er, mener hun, at man hurtigt kommer til at tale økonomi og glemmer at tale om indhold og kvalitet.
"Det er jo ikke nok at fastholde eleverne. Det er et alt for snævert succeskriterium. Det interessante er i høj grad også kvaliteten af den undervisning, der foregår i gymnasiet. Om eleverne lærer noget og får lyst til mere uddannelse, eller om gymnasiet blot er et opholdssted."

Vigtigt at blive set
Susanne Murning har tidligere været med til at lave forskningsprojektet "Den sociale arv og de gymnasiale uddannelser" og er netop nu mere end halvvejs i en ph.d.-afhandling, der stiller skarpt på klasserummet og de sociale relationers betydning for elevernes læring, fastholdelse og frafald.
"En velfungerende klasse med et godt læringsmiljø kan være det, der gør, at elever ikke dropper ud," siger DPU-forskeren.

I afhandlingen beskæftiger hun sig ikke direkte med, hvad høje klassekvotienter betyder for frafaldet, men berører alligevel problemstillingen. Der er ingen dansk forskningsundersøgelse, der entydigt viser en direkte sammenhæng mellem høje klassekvotienter og frafald på de gymnasiale uddannelser. Men masser af gymnasieforskning viser, at der med meget stor sandsynlighed er en sammenhæng, forklarer hun.
"Der er masser af kvalitativ forskning, der viser, at det for de svageste elever har stor betydning, at de oplever en tæt kontakt til læreren og føler, at de bliver set og får en individuel feedback. Den mulighed bliver mindre, jo flere elever der er i klassen. Det er faktorer, der påvirker elevernes lyst til at lære og deltage i undervisningen og dermed også har indflydelse på frafald," siger Susanne Murning.
"Vi ved også, at lærerne har svært ved at få øje på, hvem der er med og ikke er med, når der sidder mange i en klasse. Der er kamp om taletiden, kun få kan være med i klassediskussionerne, og de, der ikke har nemt ved at tale i forsamlinger, holder sig tilbage. De, som støder på problemer, har sværere ved at få hjælp til at løse dem. Det betyder, at de kommer bagud, og oplevelsen af at være bagud er ofte begyndelsen på frafald."

Forskel på klasser
At det er svært at sige noget entydigt om frafald i forhold til klassekvotienter, skyldes også, at forholdene fra klasse til klasse kan variere, understreger Susanne Murning. En stor klasse kan være velfungerende og have et lavt frafald, fordi alle eleverne kommer fra veluddannede og ressourcestærke familier og derfor har let ved at forstå gymnasiekulturen. Modsat kan der være mindre klasser, hvor en stor del af eleverne kommer fra gymnasiefremmede hjem, og hvor frafaldet derfor er højere.

Derfor er tingene slet ikke så sort/hvide, som undervisningsminister Troels Lund Poulsen får det fremlagt, fastslår hun.
"Han må have meget lidt begreb om, hvad der foregår ude i virkeligheden på gymnasierne, og hvilke betingelser elever og lærere har, hvis han ud fra denne ene undersøgelse mener at kunne konkludere, at klassekvotienterne ikke har nogen betydning for frafald og gennemførelse," siger Susanne Murning.

Om høje klassekvotienter fører til øget frafald eller ej, afhænger også af, om den enkelte skole har lokaler, der fysisk er konstrueret til mange elever, og om ledelse og lærere formår at tænke anderledes pædagogisk, når der er 30 eller flere i en klasse, påpeger hun.
"Jeg har været ude i mange klasser, hvor eleverne sidder helt tæt på fire rækker, og læreren kun lige kan gå ned gennem midten af klassen. Hvis al undervisning foregår sådan time efter time, bliver det sidste par rækker hurtigt koblet af," siger Susanne Murning.

Læs mere om Susanne Murnings ph.d.-afhandling i Gymnasieskolen nr. 8, 2011.

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.