Nyhed

Uddannelsesforsker: Efteruddannelse på skoler er ikke nok

En tredjedel af landets gymnasielærere deltager kun i efteruddannelseskurser, som foregår på deres egen skole. Tendensen er bekymrende, mener uddannelsesforsker.

11. december 2013 af Tina Rasmussen
Modelfoto
Jacob Nielsen

Gymnasielærere kan ikke nøjes med efteruddannelseskurser, der foregår hjemme på deres egen skole. Det mener uddannelsesforsker Peter Henrik Raae, lektor, ph.d. i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet.

Hans udmelding kommer efter, at en ny undersøgelse har vist, at mange læreres efteruddannelse kun består af kurser eller pædagogiske dage, der finder sted indenfor skolens mure.

I undersøgelsen svarer en ud af tre lærere, at al deres efteruddannelse i det sidste skoleår er foregået på deres egen skole.

Ingen erfaringsudveksling
Peter Henrik Raae er skeptisk over for tendensen. Tallet bør ikke stige, lyder hans anbefaling.  

”Det er en bekymrende tendens – især hvis tallet stiger, og det er de samme lærere, der bliver hjemme på skolen år efter år,” siger han.

Skolebaserede kurser er typisk for hele lærerkollegiet, men kan også være for bestemte faggrupper eller lærerteam.

Problemet er, at de ikke giver nogen erfaringsudveksling med lærere fra andre skoler, lyder kritikken fra Peter Henrik Raae.

”På skolebaserede kurser kommer der typisk en ekspert udefra og holder oplæg, men det er ikke nok. Erfaringsudvekslingen med kolleger fra andre skoler er vigtig. At få et fremmed blik på ens skole og ens praksis er utroligt givende.”

Netværk er afgørende
Når man har med gymnasielærere og andre vidensarbejdere at gøre, er netværk et afgørende redskab, fastslår uddannelsesforskeren.

”Meget sker i netværk. Min egne erfaringer fra efteruddannelseskurser er, at de kurser, som flere skoler er gået sammen om, er langt mere udbytterigt end de kurser, hvor kun én skole deltager,” siger Peter Henrik Raae.

Han understreger, at han på ingen måde er modstander af skolebaserede kurser. De må bare ikke stå alene.

”Det gode ved skolebaseret efteruddannelse er, at det kan give lærerne en fælles holdning til, hvor der er problemer, og hvad man skal koncentrere sig om. Man får et fælles mål at arbejde hen imod. Dermed kan man knytte efteruddannelsen til skolens fælles kompetenceudviklingsplan,” siger Peter Henrik Raae.

Glem ikke faglige kurser
Det er Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), der har lavet undersøgelsen. Knap 400 gymnasielærere har deltaget i den.

Formanden for GL’s uddannelsesudvalg, Lis Vivi Fonnesbæk, vurderer, at der kommer flere skolebaserede kurser i fremtiden.

”Jeg tror også, man vil se, at flere skoler, der ligger i nærheden af hinanden, vil gå sammen om kursusdage og pædagogiske dage,” siger Lis Vivi Fonnesbæk.

Hun er enig i, at skolebaserede kurser ikke bør være den eneste efteruddannelse, lærerne får.  

”Skolebaserede kurser er glimrende, men man skal huske, at de kun er én mulighed. Man må ikke glemme de faglige kurser. De er grundstenen og kan ikke erstattes.”

Læs tema om efteruddannelse i det nyeste nummer af Gymnasieskolen.

Kommentarer

fre, 13/12/2013 - 13:06
Erik Jerlung
Lektor
Køge Gymnasium

Peter Henrik Raae repræsenterer den hastigt voksende pædagogiske industri der nyder godt af den almindelige tivolisering af gymnasiale uddannelser hvor faglig deroute og logistisk uoverskuelighed går hånd i hånd. Dette løses hverken af den ene eller den anden slags kurser, men af en uddannelsesmæssig revolution der indfører et enkelt, overskueligt gymnasium med få administratorer og pædagoger og til gengæld tid og rum til uforstyrret kritisk faglig fordybelse. Så kan vi måske klare os i et globaliseret videnssamfund. - I øvrigt er de fleste kurser, faglige som pædagogiske, pinligt overflødige. Målgruppen er jo ikke industriens mellemledere, der skal have en vitaminindsprøjtning i ny og næ, men selvhjulpne akademikere der i høj grad er i stand til at læse selv, og gør det som de videns-junkies de er. Undtagelsen skulle være at der var tale om praktisk indøvelse af dansetrin etc. Mht. erfaringsudvekslingen med andre skoler foregår den fx udmærket på Facebooks Chatrum for gymnasielærere. Her ville en uddannelsesforsker - af den gængse gymnasiale, systembevarende type - nok få sig et realitetschok.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.