Artikel
TR: “Tidsregistrering er et administrativt helvede”
Tidsregistrering

TR: “Tidsregistrering er et administrativt helvede”

Tidsregistrering får hårde ord med på vejen fra tillidsrepræsentanter. De savner også åbenhed om, hvordan ledelserne tildeler lærerne opgaver efter en arbejdstidsaftale, der snart har tre år på bagen.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Det er snart tre år siden, at gymnasielærerne fik et nyt arbejdstidssystem. De gik fra at arbejde efter akkorder til at skulle tidsregistrere.
Gymnasieskolen.dk har bedt tre tillidsrepræsentanter om at vurdere, hvordan det går med den arbejdstidsaftale, der ændrede fundamentalt ved lærernes arbejdsforhold.

Tidsregistrering er overhovedet ikke optimal, siger tillidsrepræsentant Jan Boddum Larsen fra H.C. Ørsted Gymnasiet.

“Selvom man ønskede at få fokus væk fra tiden, så er der i realiteten kommet meget mere fokus på tid. Folk bliver stresset over, at den tid, som de registrerer, og den tid, der er i arbejdsportfolien, ikke harmonerer. Det er op til den enkelte lærer at få bragt tiden ned uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger Jan Boddum og uddyber:

“Det, at man ikke kan gøre arbejdet ordentligt, er også en stressfaktor.”

Bruger for meget tid
Alt skal derfor helst i arbejdsportfolien, for ellers bliver det meget besværligt, fortæller Jan Boddum Larsen. Derfor kan en ekstern aktivitet som for eksempel et kursus let stresse medarbejderne.

Det rammer også småopgaver, som tidligere lå i akkorden, men som man nu også skal have med i timetælleriet, fortæller Jan Boddum Larsen.

“Det betyder, at mange ikke får mertiden udbetalt, fordi de først kommer med ekstraopgaverne på bagkanten eller helt glemmer opgaverne,” siger han.

Tidsregistreringen får også hårde ord med på vejen fra fællestillidsrepræsentant Jesper Nødgaard fra VUC & HF Nordjylland.

“Tidsregistrering er et administrativt helvede, som alle bruger alt for meget tid på,” siger Jesper Nødgaard og tilføjer:

“Men alternativet – altså ikke at tidsregistrere – er efter min mening meget værre, for så kommer vi ud i det grænseløse arbejde.”

Faste retningslinjer
Helt overordnet set fungerer OK 13 dog fornuftigt på VUC og HF Nordjylland, fortæller Jesper Nødgaard.

“Det gør det, fordi vi har en ledelse, som ikke har ønsket at tromle igennem ved hjælp af de muligheder, som der faktisk ligger i OK 13 i forhold til arbejdstid,” siger Jesper Nødgaard og giver som eksempel, at lærernes tilstedeværelse kun er krævet, hvor det er nødvendigt. De opgaver, der kan udføres lige så godt andre steder som for eksempel forberedelse og rettearbejde, er lærerne stadig selv herre over, hvor de laver.

Skolens hovedsamarbejdsudvalg aftalte allerede umiddelbart efter OK 13 et sæt retningslinjer for blandt andet planlægningen af skoleåret og anerkendelse af merarbejde, som har fungeret fint, fortæller Jesper Nødgaard.

“Vi har stort set ikke haft problemer med anerkendelse af tidsregistrering eller merarbejde, som man har hørt fra andre skoler,” siger Jesper Nødgaard.  

Fnidder på lærerværelset
Timetælleriet går igen både hos ledelsen og medarbejderne, oplever tillidsrepræsentanterne.

“Problemet er, at arbejdsportfolierne er uigennemskuelige. Ingen vil rigtigt ud med, hvad der ligger af timer til en opgave,” siger Jan Boddum Larsen og uddyber:

“Konsekvensen er, at mange medarbejdere føler sig snydt – nogle med god grund, andre uden grund, men det er stort set umuligt for medarbejderne at vurdere.”

Det er tillidsrepræsentant Annemette Saugbjerg på Rødkilde Gymnasium enig i.

“Det er svært for lærerne at gennemskue, hvordan der bliver tildelt opgaver. Tidligere vidste vi, hvad et hold kostede i timer. Nu kan der let opstå spekulationer om, hvorvidt opgavefordelingen er retfærdig,” siger Annemette Saugbjerg og tilføjer:

“Det kan give fnidder på lærerværelset, fordi nogle føler, at det altid er de samme, som brokker sig over overbelastning, og som derfor får fjernet opgaver, hvilket resulterer i, at alle andre skal løbe hurtigere.”

På VUC & HF Nordjylland savner de også åbenhed i forhold til, hvor lang tid man regner med, at lærerne skal anvende på de enkelte arbejdsopgaver, fortæller Jesper Nødgaard.

“Lærerne får opgaverne på en lang smørebrødsseddel med et afkrydsningssystem, hvor det er umuligt for den enkelte lærer at vurdere, hvor meget tid man forventer, at den enkelte lærer bruger på de forskellige arbejdsopgaver. Det er en frustrationskilde,” siger Jesper Nødgaard, der har forsøgt at få ledelsen til at ændre på det, men uden held.

Tillid og åbenhed savnes
Når der ikke er synlighed om, hvad der ligger i opgaverne, bliver det ofte alles kamp mod alle, oplever Jan Boddum Larsen.

“En ledelse kan jo spille medarbejderne ud imod hinanden, fordi en lærer måske kan nå opgaven på kortere tid end en anden,” siger Jan Boddum Larsen.

Grundlæggende mangler systemet åbenhed og tillid for at komme til at fungere, mener Jan Boddum Larsen.

“Ledelserne er nødt til at spille med åbne kort i forhold til, hvordan man vurderer opgaverne, og så skal man lytte til medarbejderne. Vi er ikke ens, og arbejdspladsen har også et socialt ansvar for at lave plads til det i planlægningen af arbejdet,” siger Jan Boddum Larsen.

Hold fri med god samvittighed
Selvom der stadig er problemer med overenskomsten, kan Annemette Saugbjerg på Rødkilde Gymnasium også få øje på fordele.

“Det er rart at føle, at man godt kan tillade sig at holde fri i efterårsferien, for man kan se, at man har arbejdet det, man skal,” siger hun og uddyber:

“Tidligere havde man altid dårlig samvittighed, fordi det ikke var så håndfast, om man havde arbejdet nok, eller om man skyldte arbejde.”

Annemette Saugbjerg fremhæver også det positive ved overenskomsten, at alle ikke længere behandles ens.

“Det gør det nemmere at tage hensyn til unge lærere, så de ikke skal undervise lige så meget som de erfarne lærere,” siger hun.

“Floffy hensigtserklæringer”
Overenskomsten har medført en anden rolle som tillidsrepræsentant, og det giver også stadig udfordringer, fortæller Annemette Saugbjerg.

“Det er svært at få alle lærere med til at spille en aktiv rolle og selv tage initiativ til at indgå i dialog med ledelsen om de tildelte opgaver.”

Men det er heller ikke helt let, understreger hun.

“Der er jo kun nogle meget floffy hensigtserklæringer at forholde sig til, men intet konkret om, hvad en opgave må tage af tid. Det er altså vurderinger, der dominerer, og derfor har ledelsen fået en langt større rolle,” siger Annemette Saugbjerg.

Nedskæringer truer
Forude ligger endnu en udfordring for OK 13, påpeger Jesper Nødgaard.

“Alt bliver sat yderligere under pres af de nedskæringer, vi allerede har fået og måske får flere af i de kommende år. Jeg frygter, at der vil ske en arbejdsintensivering, der rammer forberedelsestiden,” siger Jesper Nødgaard og fortsætter:

“Her er det en af de store opgaver for tillidsrepræsentanterne at sørge for, at besparelserne lander andre steder end på kerneydelsen. Så der bliver sparet på ledelsen, administrationen og driften frem for undervisning.”     

Fra akkord til tidsregistrering

Snart er det tre år siden, at OK 13 indførte et ny og meget anderledes arbejdstidsystem.
Gymnasieskolen.dk starter derfor en artikelserie, hvor vi tager temperaturen på, hvordan det går ude på skolerne med at arbejde under de anderledes forhold. 

Læs alle historier i serien:

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater