Du er her
Reportage
|
24. mar 2017

Tine Høeg: Kreativ skrivning giver elever frirum

Foto: 
Hver onsdag møder elever fra Handelsgymnasiet ZBC i Næstved op til to timers frivilligt kursus i kreativ skrivning. På skriveværkstedet finder eleverne ro fra dagens travlhed og karakterjagt.
Af: Anne-Sophie Søgaard Møller

Solens stråler reflekteres i den hvide bygning, der grænser op til handelsgymnasiet i Næstved, og kastes tilbage i lokalet, hvor syv elever sidder samlet rundt om et bord. Der er stille på gangene, og parkeringspladsen er næsten tom. Det er onsdag, klokken er 15.30, og to timers kursus i kreativ skrivning er netop begyndt.

“Kurset handler om at være til stede i skriften og rummet med hinanden. Det er en slags helle, og dem er der ikke mange af for unge i dag,” siger Tine Høeg, der er dansklærer på handelsgymnasiet ZBC i Næstved, og som underviser på kurset.

Udover at være lærer er Tine Høeg også forfatter. Hun har derfor selv det med skrivningen under huden. Samtidig ved hun, hvor meget glæde det giver hende at skrive, og det er den glæde, hun gerne vil dele med sine elever.

Et stort sats
Det er tredje omgang, at kurset kører, og opbakningen har været stor fra første dag. Tine Høeg havde ingen fornemmelse af, hvordan eleverne ville tage imod kurset, men både ledelsen og kolleger bakkede hendes idé op.

“Det var lidt af et sats – især fordi det er på et handelsgymnasium, hvor de kreative fag ikke spiller den største rolle, men eleverne har vist sig at være utroligt glade for det, måske netop fordi det er noget helt andet, end de er vant til,” siger hun.

Der stilles mange krav til de unge både i og uden for skolen, og derfor har Tine Høeg forsøgt at skabe et sted, hvor hun i fællesskab med eleverne skaber en oase, som hun kalder det.

“Min oplevelse er, at de betragter det som et frirum, hvor de ikke skal leve op til noget bestemt. De arbejder sig ikke frem mod en eksamen eller en bestemt karakter. Målet er at give dem et sted, hvor de netop ikke skal være målrettede,” siger hun.

“Det handler om at skabe et frirum og en sprogglæde, og at de så derigennem bliver dygtigere til at skrive og til at læse andres tekster – og det gør de – er jo fantastisk,” tilføjer hun.

At skulle være i et rum uden regler har været meget fremmed for eleverne. De har derfor skullet bruge noget tid på at vænne sig til det, fortæller Tine Høeg.

“Eleverne er vant til, at der stilles en masse krav til dem, som de skal leve op til. Normalt er der en rigtig måde at gå til en opgave på, men det er der ikke her. Her har de frie tøjler. Fokus er på at generere skrift,” siger hun. 

Tastaturet bliver flittigt brugt, da eleverne går i gang med dagens første skriveøvelse. De har hver trukket et billede, som de skal skrive en tekst til de næste syv minutter uden at løfte fingrene fra tastaturet. Elevernes øjne sidder klistret til computerskærmene, og kun deres billede ved siden af kan få dem til at flytte blikket bare et øjeblik. En elev tager hånden op til munden og gaber, men forsøger at dræbe trætheden med en slurk kaffe. Stadig med den anden hånd på tastaturet. En korthåret pige med markante briller lægger hovedet på skrå, kigger op i loftet og knipser med den ene hånd i søgningen efter det rette ord. Hun fortsætter skrivningen.

Alle er i samme båd
På holdet går elever fra både 1., 2. og 3. g, og i år er der gengangere og nye elever. Normalt er der ti elever på holdet, men i dag er kun syv af dem tilstede.

“Det har været rart at have nogle med, der kender til det og har prøvet det før. Det er med til at skabe en god stemning fra starten og gøre det til et trygt sted for de nye,” siger Tine Høeg og smiler så hendes øjne kniber sammen.

Trygheden er en af de ting, som Tine Høeg gør allermest ud af. Og det er også noget eleverne bemærker. En af dem er Sofie Tornøe fra 2.e, der for anden gang følger kurset.

”Der er en god stemning og rart at være. Jeg har udviklet mig meget og prøvet nogle ting af, som er udenfor min comfortzone,” siger hun.

Tine Høeg har selv gået på skriveskole og husker godt, hvor angstprovokerende det kan være at læse sin tekst højt for andre.

“Første gang eleverne skal læse højt og have feedback, er de virkelig nervøse, men efter nogle gange sker der noget. Der opstår et sammenhold, for alle giver jo noget af sig selv og viser sårbarhed. De er fælles om at turde, og det binder dem sammen,” siger hun.

Den følelse kan Sofie Tornøe godt nikke genkendende til.

”Det er grænseoverskridende at læse mine tekster op for de andre. Det er mennesker, jeg ikke snakker med til hverdag, men det hjælper, at vi alle sammen gør det,” siger hun.

Ét stort fællesskab
Til kurset er der ingen lektier, og det er et bevidst valg, som Tine Høeg har taget. At der så alligevel er nogle, der forbereder sig, er noget helt andet. Eleverne har endda bedt Tine Høeg om skriveøvelser i deres ferier.

“Det skal ikke være sådan, at nogle ikke møder op, fordi de ikke har fået forberedt sig godt nok. Det er et frivilligt hold, så der skal være mulighed for at møde fuldstændigt uforberedt op,” siger hun.

Der er forskellige grunde til, hvorfor eleverne har valgt at følge kurset. Nogle har altid skrevet, nogle vil gerne blive bedre, mens andre bare er nysgerrige eller kommer for fællesskabets skyld.

”De kommer med forskellige udgangspunkter, men deler alle glæden ved sproget,” siger Tine Høeg.

En pige kigger op på Tine Høeg og spørger, om der er noget, der hedder ‘at praple løs’. Hun fortæller, at hun har prøvet at søge efter det på Google, men at der ikke kom noget frem. Tine Høeg smiler til hende og siger, at hun nok mener ’plaprer løs’. Eleverne kigger op og griner til hinanden.

På holdet betyder fællesskabet meget, og ifølge Tine Høeg bliver der knyttet nogle stærke bånd mellem eleverne.

“Selvom man ikke nødvendigvis skriver tekster om sig selv, så viser man alligevel noget af sig selv, når man lukker andre ind i sin skrift. At de alle giver slip, tør læse højt og tør give hinanden konstruktiv kritik, det skaber et særligt bånd,” siger hun.

“De får en identitet sammen som skrivende,” tilføjer Tine Høeg.

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.