Du er her
TEMA
| 21. nov 2011

Til kamp med Biblen

Hebron er en af de byer på Vestbredden, der dagligt oplever vold og ydmygelser. Men efter sigende er der nogle, der har Gud på deres side.
Af: HolaKo

"Yalla yalla", stemningen er hektisk midt i Hebron på Vestbredden. En palæstinensisk teenager kommer løbende med friskbagte pitabrød på en trætrillebør, som han målrettet styrer igennem menneskemyldret i den arabiske basar. En sødlig duft af kardemomme og kaffe hænger i luften. Men længere fremme stopper menneskemyldret brat.

Midt på vejen står et skur og betonklodser som checkpoint. For at komme videre ad hovedgaden skal man igennem skuret, hvor israelske soldater tjekker pas og taske. Checkpointen markerer grænsen mellem den palæstinensiske del af Hebron, H1 og den jødiske del, H2.

Men markeringen er egentlig ikke nødvendig for at se forskellen. Et skridt ind i H2 er et kvantespring fra den pulserende arabiske basar til en spøgelsesgade. Gaden er mennesketom. Skodderne på butikkerne er lukket for altid. Butiksejerne var palæstinensere, men israelerne har forbudt dem at benytte husenes stueplan. Af sikkerhedsgrunde.

Hebron var i mange år en palæstinensisk by, men i 1967 erobrede israelerne Vestbredden. I 1979 indtog ortodokse jøder bymidten og etablerede den jødiske bosættelse. De religiøse bosætteres dagsorden er at kræve områder tilbage, der i bibelsk tid var jødernes. Eller som bosætternes talsmand, David Wilder, beskriver det.
"Vi erobrede ikke Hebron, vi kom hjem til Abraham, Jakob og Isak."

Hebron er vigtig for flere religioner, da det siges, at der i en grotte findes Abrahams, Saras, Isaks, Rebekkas, Jakobs og Leas gravkammer. David Wilder kan sit bibelstof til fingerspidserne, og han strør om sig med historier fra Det Gamle Testamente som dokumentation for, at jøderne hører til i byen.

Ved siden af de traditionelle jødiske bedesnore har han en pistol i bæltet - det er ikke noget særsyn i Hebron. En kort gåtur rundt i den jødiske bosættelse viser, at det mere er normalen at være bevæbnet som jødisk bosætter.
"Historien viser, at vi ikke kan stole på palæstinenserne. Intifadaerne er ikke grobund for en god relation," siger David Wilder.

Han fortæller, at en hel familie i en anden bosættelse blev dræbt af palæstinensere for kort tid siden.

Stenkast og vandalisering
Hashem Azzeh har ingen våben, men han har også mistet tilliden til israelerne. Han er en af de palæstinensere, der stadig bor i området H2 på trods af forulempelser og diskriminering. Hovedindgangen til huset er lukket, da den ligger ud til den jødiske hovedgade. I stedet må familien kravle op igennem et kuperet terræn for at komme ad bagvejen til hans hus.

De mest ekstreme bosættere skyr ingen midler for at få ham til at forlade hjemmet. Hans hjem er flere gange blevet vandaliseret, han er blevet angrebet, når han forsøger at høste sine oliven, og når hans datter følges med sine skolekammerater til skoler, står børn af bosættere klar med tilråb, slag og stenkast.

FN's organisation for humanitære anliggender i de besatte palæstinensiske områder, OCHA, oplever en stigning i volden:
"Bosættervold er ikke sjælden forekommende kriminel aktivitet. I de fleste tilfælde er volden ideologisk drevne organiserede voldshandlinger, hvis mål er at gøre bosætternes dominans gældende over en område," konkluderer OCHA.

Tilbage til den del af den gamle basar, der ligger tættere op ad den jødiske bosættelse, dufter der igen af kaffe og kardemomme. Men et blik op afslører, at den del af basaren er overdækket med trådhegn. På grund af at bosætterne, som er flyttet ind langs basaren, er begyndt at kaste flasker og skrald ned i hovederne på de handlende, har man været nødt til at skærme basaren af med et hegn. Af sikkerhedsgrunde.

Fakta: Hebron
Der bor omkring 500-800 bosættere midt i Hebron. Byen har omkring 160.000 palæstinensiske indbyggere. På YouTube findes mange filmklip fra Hebron. For eksempel om Hashem Azzehs kamp eller skoleelever, der bliver overfaldet af bosættere.

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer