Artikel
Tidsregistrering i praksis
image

Tidsregistrering i praksis

Tidsregistrering er et helt centralt element i den nye overenskomst. I en ny elektronisk håndbog fra GL om den nye overenskomst beskrives det, hvordan registrering af arbejdstiden kan bruges i praksis.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Et klik på din smartphone når du møder på arbejde om morgenen og et klik mere, når du går hjem. Det kan være måden at registrere sin arbejdstid efter sommerferien på landets gymnasier.

GL har netop udsendt en elektronisk håndbog om OK13, som både gennemgår den nye overenskomst, og som også beskriver og anbefaler, hvordan den skal fungere i praksis på skolerne.

Hvis lærere og ledelse ikke indgår en ny lokal aftale, skal skolen ifølge den nye overenskomst etablere et system til løbende registrering af arbejdstiden. Den nye aftale har som bekendt ingen centrale aftaler og akkorder ud over, at læreren har en årlig arbejdstid på 1924 timer – hvilket svarer til 37 timer om ugen i gennemsnit inklusiv ferier. Derfor er tidsregistrering blevet et centralt element i lærernes nye arbejdstidsaftale.

Håndbogen beskriver, at tidsregistrering skal være så enkel som mulig. Læreren skal kun registrere sin arbejdstid, men skal ikke notere ned, hvad arbejdstiden er brugt til. Rektorerne skal ikke have at vide, hvor lang tid det har taget at rette engelske stile eller, hvor mange timer læreren var i lektiecafé.

Uret tikker
Det skal være muligt at registrere arbejdstiden alle steder. Når læreren sætter sig om aftenen foran computeren, begynder uret igen at tikke. Det samme gælder studierejser, efteruddannelseskurser og mundtlig censur og alt andet, som er en del af lærerens arbejdstid.  

”Med mindre man laver lokale aftaler, er det afgørende nødvendigt at tidsregistrere. Uden tidsregistrering er der ikke noget værn mod det grænseløse arbejde,” siger formand i GL Gorm Leschly om det nye system.

”I den gamle aftale blev der automatisk genereret merarbejde, det kan nu kun lade sig gøre med tidsregistrering. En lærer kan jo ikke komme til sin leder og sige, han har arbejdet for meget, hvis han ikke har registreret tiden,” fortsætter Gorm Leschly.

Smartphone
Den rent praktiske måde at registrere arbejdstiden på kan foregå på forskellige måder. GL foreslår i håndbogen om OK 13 at bruge en applikation til en smartphone, som med et klik kan registrere tiden. Teknisk set er det muligt at overføre data fra telefonen til skolen. Hvis man glemmer at registrere sin arbejdstid, skal det selvfølgeligt været muligt at skrive den ind efterfølgende. Ifølge håndbogen er der også systemer, som er baseret på indregistrering via en nøglebrik kombineret med et program på den enkelte medarbejders pc.

GL anbefaler, at man finder en procedure, hvor ledelsen jævnligt for eksempel en gang om måneden godkender den enkelte lærers tidsregistrering.

”Det vil være hensigtsmæssigt. Hvis en lærer har arbejdet 50 timer om ugen i en periode, kan lederen lige tage fat i læreren og snakke om det. Så må man enten planlægge en periode med færre opgaver efterfølgende, eller lederen må acceptere, at læreren får noget merarbejde,” siger Gorm Leschly.

I håndbogen understreges det, at det ikke kan gøres ud for en tidsregistrering, at lederen vurderer, hvor lang tid en opgaveportefølje tager. Hvis lederen melder et forventet tidsforbrug ud, skal læreren alligevel registrere arbejdstiden. Hvis det viser sig, at opgaven tager længere tid end forventet, må læreren gøre lederen opmærksom på det. Derefter må lederen vurdere, om der skal flere medarbejdere til at løse opgaven, eller om opgaven skal løses i mindre omfang etc.

I den elektroniske håndbog om OK 13 kan du læse meget mere om den nye overenskomst – for eksempel om merarbejde, løntillæg, tilstedeværelse og arbejdspladser.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater