Nyhed

Talentchef: Gymnasiet har ændret syn på de dygtigste elever

I dag tilbyder alle gymnasier ekstra undervisning til deres dygtigste elever. Sådan var det ikke for få år siden. Der mangler dog stadig udfordringer i den daglige undervisning, siger Hanne Hautop, der står i spidsen for Sciencetalenter.

28. august 2014 af Tina Rasmussen
Hos Sciencetalenter får gymnasieelever ekstra udfordringer i fysik, kemi og de øvrige naturvidenskabelige fag.

Studiecaféer i forskellige fag efter skoletid og særlige talentkurser uden for skolens regi. Det er i dag hverdag for de dygtigste elever på alle landets gymnasier.

Tidligere havde skolerne især fokus på de elever, der havde svært ved at følge med. Nu har de indset, at de klogeste hoveder skal have ekstra udfordringer.

Hanne Hautop er én af dem, der har mærket forandringen. Hun er talentchef hos Sciencetalenter, der netop har fejret fem-års jubilæum, og tidligere gymnasielærer.

”Der er helt klart sket en holdningsændring i gymnasiet,” siger Hanne Hautop og uddyber:

”Da Sciencetalenter startede, mødte vi en del modstand. Mange skoler mente, at det vigtigste var at løfte bunden, og at de dygtigste elever kunne klare sig selv. De havde ikke brug for særlig opmærksomhed. I dag er der alle steder en accept af, at man også er nødt til at gøre noget for den elevgruppe.”

Anerkendelse er vigtig
Hos Sciencetalenter, der holder til på Mærsk McKinney Møller Videncenter i Sorø, kan gymnasieelever komme på studieophold, der typisk varer tre-fire dage, eller på et længere forløb, hvor de kommer på otte camps i løbet af deres tre gymnasieår. Formålet er det samme: Eleverne skal udfordres af opgaver og eksperimenter i kemi, fysik og de øvrige naturvidenskabelige fag, som de ikke kan lave hjemme på deres egen skole.

Desuden kan elevernes lærere komme på efteruddannelseskursus og få forslag til undervisningsforløb, der både kan inspirere stærke og svage elever.

Bliver de dygtige elever ikke udfordret tilstrækkeligt, risikerer man at tabe talenterne på gulvet, forklarer Hanne Hautop.

”Bliver man ikke udfordret, mister man let interessen for det fag, man er god til,” siger hun.

Ved at give de dygtige elever ekstra udfordringer, så de rykker sig fagligt, viser man samtidig, at man ser og anerkender det, de er gode til, og det er også et vigtigt element i talentarbejdet, fastslår hun.

Ifølge Undervisningsministeriet sidder der i hver klasse to-tre elever, der har brug for ekstra udfordringer.

Langsom ændring
Holdningsskiftet i forhold til de dygtigste elever i gymnasiet er sket langsomt i de sidste 10-15 år. Først nøjedes de fleste gymnasier med at lade de dygtigste elever deltage i faglige konkurrencer som for eksempel fysik- og kemiolympiader. Siden begyndte flere og flere skoler at tænke i egentlige tilbud om ekstra undervisning til de mest talentfulde elever.

Ifølge Hanne Hautop har holdningsændringen for alvor taget fart i de sidste fem år. Det har Sciencetalenter en stor del af æren for, mener hun.

”Jeg mener, at vi har spillet en stor rolle. Vi har holdt konferencer for både elever, lærere og ledere og været rundt på rigtig mange af landets gymnasier for at sætte fokus på problemstillingen. Det har været med til at skabe en forståelse for, at det ikke kun er de svage elever, der har brug for noget ekstra – det har de dygtige også,” siger Hanne Hautop.

En del af holdningsændringen skyldes dog også, at gymnasierne – både stx, hf, hhx og htx – siden 2010 ifølge uddannelsesbekendtgørelsen har haft pligt til at etablere særlige tilbud til talentfulde elever. Det har skubbet flere skoler i gang, påpeger hun.

Ind i klassen
Nogle gymnasier laver deres egne studiecaféer og masterclasses i forskellige fag efter skoletid, men de fleste sender deres dygtigste elever på talentkurserne uden for skolens regi. Nogle gør begge dele.

Hos Sciencetalenter har man mærket, at der er sket et boom i interessen for talentkurser, fortæller Hanne Hautop.

Det har man også hos Akademiet for Talentfulde Unge – et andet talenttilbud til gymnasieelever.

Ifølge Hanne Hautop er skolerne dog samtidig blevet mere opmærksomme på at få puttet ekstra udfordringer til de dygtigste elever ind i den almindelige undervisning.

”På det punkt er der virkelig sket et ryk i løbet af de sidste par år. I starten blev talenterne isoleret. Nu er talentarbejdet rykket mere ind i klasserne,” siger Hanne Hautop.

Men på mange skoler er der stadig et stykke vej endnu, mener hun.

”Der skal ikke nødvendigvis så meget til. Min anbefaling er, at hele klassen arbejder med det samme emne, men på forskellige niveauer og med forskellige tilgange. Det kan være mere eller mindre lærerstyret og med mere eller mindre åbne opgaver,” forklarer Hanne Hautop.

Cool at være klog
Hun oplever, at mange lærere netop efterspørger ideer til, hvordan man udfordrer de talentfulde elever i den almindelige undervisning. Derfor er det ofte det, der er temaet, når Sciencetalenter holder efteruddannelseskurser for lærere.

”En start kan være opgaver, hvor eleverne hele tiden har mulighed for at gå nogle skridt videre. Man kan også lave forskellige opgaveformuleringer, så nogle grupper får en ret præcis opskrift på eksempelvis et fysikforsøg, mens andre skal finde frem til flere ting selv,” fortæller Hanne Hautop og understreger, at alle talent-tiltag ude på skolerne kræver opbakning fra ledelsen, hvis de skal fungere og give resultater.

Efter fem år i spidsen for Sciencetalenter er hun allermest tilfreds med den holdningsændring, talenttilbuddet har været til skabe hos landets gymnasieelever:

”Det er blevet cool at være klog. Det har altid været sejt at være god til fodbold, nu er det også sejt at være god til fysik, matematik eller tysk,” siger Hanne Hautop.

 

Fakta om Sciencetalenter

  • Sciencetalenter varetager den nationale talentpleje i naturvidenskab og holder til på Mærsk McKinney Møller Videncenter i Sorø.
  • Folkeskole- og gymnasieelever kan deltage i camps og events på centret. Formålet er at udfordre dem med opgaver og eksperimenter, de ikke kan lave hjemme på deres egen skole.
  • Desuden er der konferencer for rektorer og efteruddannelseskurser for lærere, der vil have konkrete idéer til undervisning, som kan udfordre alle elever – både stærke og svage.
  • Omkring 60 gymnasier er i dag medlem af Sciencetalenter.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.