Artikel
Kinesisk boom
No image

Kinesisk boom

Kinesisk er blevet det største ikke-europæiske sprog i den danske gymnasieskole. Fagkonsulenten mener, der ligger store pædagogiske muligheder, som måske kan bruges i de klassiske sprogfag også.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Før gymnasiereformen i 2005 fandtes kinesisk ikke i det danske gymnasium. Fra 2005 til i dag har det udviklet sig fra at være et obskurt nichefag, som kun et par institutioner kunne tilbyde i en eller anden form, til at være det suverænt største ikke-europæiske sprogfag, som nu tilbydes enten som sprog- eller områdestudium på en lang række skoler på tværs af alle gymnasiale retninger i hele landet. Væksten har været bemærkelsesværdig – tilmed i en tid, der ellers har været hård ved sprogfagene generelt. 
”Mit fag har det rigtig godt. Det vokser hele tiden, selv om det stadig er et relativt lille fag,” siger formand for Kinesisklærerforeningen Sidsel Rastrup Magnussen med et tilfreds smil. 
Fagkonsulent i Ministeriet for Børn og Undervisning René Bühlmann har været med helt fra begyndelsen. Han fik overdraget kinesisk, selv om han egentlig var fagkonsulent i engelsk – men det handler jo om en eller anden lingvistisk faglighed, som han siger. 
”Det er helt klart, at kinesisk har oplevet det største boom blandt de små og de ikke-europæiske sprogfag. Arabisk har også haft en fin fremgang, mens japansk er sygnet hen, og russisk jo ikke er, hvad det var engang,” siger han. 
Ved begyndelsen i 2005 var der kun to hold med A-niveau, begge hhx, på henholdsvis Niels Brock i København og på TietgenSkolen i Odense. Men da der kort efter for alvor kom offentligt fokus på Kinas ekspansion og eksport, begyndte der at ske noget. 
”Det fangede elevernes opmærksomhed. Jeg blev i en længere periode cirka en gang om ugen ringet op af elever eller deres forældre, som spurgte om faget, og hvor det blev udbudt. Gymnasierne fulgte hurtigt trop – de opdagede, at det blev en måde at profilere sig på,” fortæller fagkonsulenten. 
Han mener endvidere, at faget har været begunstiget af, at der hurtigt kom gode lærere på banen, som også har været gode til at finde sammen og lave en faglig forening. 
”Det er jeg faktisk stolt af, at de har formået. Jeg sad længe her med en mail-liste og sendte nye beskeder ud, hver gang vi hørte om nogle, der udbød kinesisk,” siger René Bühlmann.

Kampsport og manga 
Sidsel R. Magnussen fortæller, at kinesisk er ved at være et af de andet fremmedsprog på universitetet, der har størst vækst. Mange af kandidaterne har fået en bevidsthed om, at der er gode muligheder for at arbejde med faget i gymnasiet. Kinesisklærerforeningens formand er godt klar over, at væksten formentlig vil aftage – ligesom den økonomiske vækst, når Kina har nået et vist niveau. Omvendt er hun ikke i tvivl om, at det er kommet for at blive. 
”Man bliver nødt til at kende til Kina nu og i fremtiden. Også fordi kineserne ikke har nok i sig selv, som for eksempel USA på mange måder har. Kineserne kender også til danmark. Ved at beskæftige sig med kinesisk i gymnasiet kan man få vakt en interesse for Kina og få et indblik i kinesisk kultur og samfund samt et basisordforråd og studieteknikkerne til at gå videre,” siger Sidsel R. Magnussen og peger på, at det desuden kan åbne op for gode muligheder for at arbejde i internationale organisationer og virksomheder, at man er i stand til at sætte sig ind i en anden kultur og anskue verden fra et helhedsperspektiv – vi er vant til kun at se tingene fra et vestligt perspektiv. 
Hun fortæller, at det typisk er en meget broget gruppe af elever, der vælger kinesisk. Og af forskellige grunde. 
Nogle brænder virkelig for det, nogle har forældre eller bekendte, der arbejder med Kina, for andre er det ”det obligatoriske fravalg af tysk”, der ligger bag, andre igen har en kulturel interesse. Men der er også en særlig gruppe, fortrinsvis drenge, som er interesseret i kampsport  eller piger der interessere sig for manga-tegning, som animerer interessen for østasiatisk kultur. 
Det kan Kristoffer Hanghøj Laursen, som er fagkoordinator og kinesisklærer på Næstved Gymnasium og HF, nikke genkendende til. Han har et hold med 24 elever, hvoraf kun 7 er piger. 
”Vi ser også nogle af de lidt skæve typer. For nogle af dem bliver det til en passion, når de opdager, at de faktisk kan lære at skrive de her tegn, som ser så flotte ud. Jeg har haft drenge, som fik dårlige karakterer i næsten alle andre fag, men fik 12 i kinesisk.”

Nye pædagogiske muligheder 
Netop sidstnævnte gruppe er ganske interessant i et pædagogisk perspektiv, mener fagkonsulent René Bühlmann. I den begrædelige situation for mange af sprogfagene, især de europæiske som fransk, der lider, eller italiensk, som ikke spiller nogen stor rolle, er kinesisk et lyspunkt. Det skyldes måske ikke alene industrien behov og den økonomiske vækst. 
Erfaringerne med kinesisk, der jo også udbydes som områdestudium i samspil med andre fag, viser, forklarer fagkonsulenten, at der er en stærk sammenhæng mellem sprog og kulturstudier. Man får en sproglig ballast, der gør, at man kan gebærde sig på høflighedsniveau, og en kulturel viden, man kan begå sig med. 
”Det er måske en god lære for os i ministeriet, at de traditionelle sprog – for eksempel fransk, som er gået voldsomt ned – kunne boostes gennem mere area study i stedet for overvejende at være baseret på læsning af skønlitteratur. Det er interessant, at flertallet på kinesiskholdene ikke er piger og ikke er sprognørder som sådan. Det ser ud, som om man kan få fat i nogle drenge, der ellers ikke ville vælge den slags, fordi de blandt andet synes, at det er supersejt at kunne nogle ting, ikke så mange andre kan. Det synes jeg, der ligger nogle store pædagogiske muligheder i.” 
Det samme gør sig ifølge René Bühlmann gældende for andre af de ”nye” og små fag som tyrkisk og arabisk, hvor man har en række drenge, som ikke er gearet til at læse sprog. Men i og med at de fleste af dem på forhånd besidder nogle talefærdigheder, er der gode muligheder for, at de kan lære at skrive sproget og dermed booste deres faglige selvværd,  blive fasthold i gymnasiet og deciderede ressourcer på arbejdsmarkedet: En dansk studentereksamen plus noget, de andre ikke kan.

Dyre studieture 
René Bühlmann mener imidlertid, at det kan blive et problem, at der ikke er så stort fokus på sprog i disse tider. 
Det kunne Sidsel R. Magnussen og Kinesisklærerforeningen ellers godt tænke sig, for der er ganske enkelt brug for nogle timer til arbejdet i foreningen – det er ikke ualmindeligt, at hun og nogle af kollegerne bruger 10 timer ugentligt ud over almindelig arbejdstid. Der er ikke tid til at hvile på laurbærrene i en forholdsvis ny forening trods den fine vækst. 
”Vi har brug for ressourcer til at sikre en god kvalitet samt at lærerne bliver klædt ordentligt på. Vi står stadig med en række problematikker for et nyt fag: Hvordan kan vi matche de andre sprogfag i projektarbejde, AT, SRP og så videre? I og med at vi er et tobensfag, hvad er da vores identitet i gymnasieskolen? Hvad skal vores kernestof være? Vi har brug for en grundigere vejledning til vores læreplaner, ligesom samarbejdet med universiteterne og folkeskolen er vigtigt,” siger Sidsel R. Magnussen. 
Derudover kæmper faget med en anden problematik, forklarer hun: Studierejser. 
”Der ligger for det første en erfaringsudveksling i det. Og det er vigtigt for eleverne at møde sproget i virkeligheden, møde kulturen, møde de kinesiske elever. Det betyder noget for dem at møde ligesindede – jeg oplever ofte, at det er det, der har været den største oplevelse på studieture. Ikke Den Store Mur eller Den Forbudte By, men den kinesiske hverdag og mødet med eleverne. Men studieturene er dyrere end de fleste andre studieture på grund af rejsen derover, og det er ikke alle, der har råd til det. Hvordan skal vi få løst det problem i fremtiden?” lyder det fra formanden.  

Confucius institute og Classroom

Confucius Institute er en nonprofitorganisation med det formål at fremme kendskabet til kinesisk sprog og kultur – lidt i stil med det tyske Goethe-Institut, det franske Alliance FranÇaise og Det Danske Kulturinstitut. Det er delvist finansieret af den kinesiske stat. Der findes tre institutter i Danmark: På Copenhagen Business School, på Aalborg Universitet og på Musikkonservatoriet. Ud over tilknytning til højere læreanstalter samarbejdes der med gymnasier gennem såkaldte Confucius classrooms. For eksempel fik Støvring Gymnasium i Nordjylland som det første herhjemme i 2007 i samarbejde med Aalborg Universitet etableret et Confucius Classroom, som blandt andet giver gymnasiet mulighed for at trække på undervisningsmateriale, kinesiske sproglærere og kontakter i Kina. ”Der er tale om arrangementer, som gymnasierne bruger ad hoc – vi er ikke i lommen på dem,” siger fagkonsulent i Ministeriet for Børn og Undervisning René Bühlmann. Se mere på danish.chinese.cn på internettet.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater