Nyhed

Synlig læring og karakterfrihed skal fjerne pres fra elever

Når elever fokuserer på karakterer og er bange for at fejle, er det en stor hindring for læringen, mener de på Øregård Gymnasium. Derfor undersøger de nu, om eleverne lærer mere, hvis karakterpresset lettes.

10. september 2015 af Malene Romme-Mølby

Det er et opgør med konkurrencementaliteten, fortæller lærer Peter Brøndum fra Øregård Gymnasium.
Fra starten af dette skoleår har han været projektleder på et forsøg i 1.t, der får standpunktskarakterer erstattet med løbende feedback.
Formålet er at forsøge at fjerne noget af presset, der tynger eleverne, så de kan være mere åbne for at lære.

”Vi vil gerne komme den mentalitet til livs, at man ikke må dumme sig i skolen,” fortæller vicerektor Birgitte Hansen.

Elever køber ind i undervisningen
"De seneste år er det blevet en mere generel tilstand for gymnasieelever, at de er i konkurrence med sig selv og hinanden for at få gode karakterer,” siger Peter Brøndum, der mener, at det blandt andet skyldes, de unge har forstået det politiske budskab om, at høje karakterer er helt afgørende for, om man får succes.

”Konsekvensen er, at elevernes største fokus i undervisningen er at få gode karakterer i stedet for at lære noget. Derfor kan det som lærer nogle gange føles, som om man står i en butik, som eleverne køber ind i med det ene formål at komme ud af kassen med den bedste pris,” siger Peter Brøndum og uddyber:
”Ofte udebliver elevernes refleksion over, hvad de har lært, fordi de er så resultatfokuserede.”

Tryghed til at fejle
Når karakterer betyder så meget i elevernes bevidsthed, er det svært at flytte fokus, oplever Peter Brøndum.
”Gode karakterer bliver lidt en besættelse for dem, og de vil måles igen og igen, fordi karakteren kommer til at stå som det eneste saliggørende i læringsprocessen,” siger Peter Brøndum.
Med projektet håber lærerne at skabe et læringsrum, hvor eleverne tør fejle og åbent erkende deres styrker og mangler uden at bekymre sig om karaktererne, fortæller Peter Brøndum.

”Læringsprocessen skal være et samspil mellem lærer og elev – dermed ikke sagt, at autoriteten er fjernet fra læreren. Men eleven skal være tryg ved at indrømme, hvad der er svært. På den måde har læreren lettere ved at trænge ind, og eleven er mere modtagelig.”

Spændt på feedback
Kirstine Agerholm, Theodor Ulveman og Jacob Frisch går i 1.t. De gik alle tre meget op i karaktererne i folkeskolen – ofte lidt for meget, indskyder Kirstine Agerholm.
Så livet uden karakterer skal de lige vænne sig til.

”Jeg tror, at det bliver en lettelse ikke at have det pres over hovedet hele tiden,” siger Theodor Ulveman.

I dag har eleverne afleveret blækregning, så de er spændte på, hvordan det bliver at få feedback på arbejdet i stedet for en karakter.

”Jeg tror, at man måske bedre kan bruge feedbacken til at blive bedre, fordi den er mere nuanceret. I virkeligheden er en karakter jo komprimeret feedback, som egentlig ikke siger én så meget ,” siger Jacob Frisch.

Synlig læring er godt for alle elever
Forsøget er inspireret af John Hatties teorier om synlig læring. Derfor arbejder lærerne meget med at stille klare mål op for eleverne, så de ved, hvad de skal kunne i de forskellige fag og timer.

Synlig læring i den netop afholdte samfundsfagstime betød, at Peter Brøndum i starten og undervejs i undervisningen gjorde det klart, hvad formålet med den interviewøvelse, som eleverne skulle lave, var.

”Der skal blot være tydelige mål for, hvad de foretager sig og hvorfor – mere behøver det ikke at være,” understreger Peter Brøndum, der oplever, at synlig læring er en fordel for alle typer elever:

”Den dygtige elev får en erkendelse af, hvor godt han kan stoffet, og den fagligt udfordrede elev forstår målet med undervisningen. På den måde løftes klassen kollektivt.”

Det har Kirstine Agerholm lige skullet vænne sig til. I starten troede hun, at det var som i folkeskolen, hvor lærere indimellem repeterede noget af stoffet. For de dygtige elever betød det en lille pause, fordi det bare var endnu en gentagelse for at få de svageste elever med, fortæller hun.
Men de synlige mål kan hun bedre se formålet med.

”Før var man lidt på egen hånd, men det er fedt at vide, hvad man skal kunne, og hvordan man bliver bedre. Der er lidt mere samarbejde med læreren før, under og efter, man lærer noget,” siger Kirstine Agerholm.  

Stadig karakterer
Forsøget er godkendt af Undervisningsministeriet, som har betinget, at klassen ikke er 100 procent karakterfri. Eleverne skal stadig have årskarakterer i alle fag og standpunktskarakterer i de fag, som de afslutter efter 1.g.  
I de fag, hvor eleverne ikke får standpunktskarakterer eller karakterer for skriftlige opgaver, har de i stedet en ugentlig samtale med en af faglærerne, som giver eleverne feedback og hjælper med at sætte mål for deres faglige progression.
Læringskonsulenter fra Undervisningsministeriet har hjulpet lærerne i teamet med, hvordan de kan arbejde med elevernes mindset i refleksions- og progressionssamtalerne.

”Det er så vigtigt, at eleverne får en forståelse af, hvilke faglige styrker og svagheder de har, så de ved, hvordan de kan løfte sig, og vi lærere ved, hvordan vi kan hjælpe dem,” siger Peter Brøndum.

Ekstra ressourcer kommer tilbage
Vicerektor Birgitte Hansen mener, at det også kan bidrage til at give eleverne gode studiekompetencer.

”Elever, der tør prøve sig selv af fagligt, er også dem, der bliver innovative. Og det efterlyses jo i højere grad på de videregående uddannelser end rene 12-taller,” siger hun.
Progressionssamtaler og feedback tager mere tid end at skrive en karakter, medgiver Birgitte Hansen.

”Vi har valgt at lægge ekstra ressourcer i projektet, fordi vi tror på, at det vil rykke eleverne fagligt,” siger hun og tilføjer:
”Jeg tror også på, at hvis man lægger de ressourcer i elevernes læring, og det virker, så bliver skolelivet lettere for eleverne.”

Projektet skal evalueres om et år, hvor klassen sammenlignes med en anden klasse i forhold til trivsel og faglig udvikling.

 

En lettelse at slippe for karakterpres

”Jeg tror, at det bliver en lettelse ikke at have karakterpres over hovedet hele tiden,” siger Theodor Ulveman (tv) sammen med Kirstine Agerholm og Jacob Frisch fra 1.t på Øregård Gymnasium.

Ok at dumme sig

"Vi vil gerne komme den mentalitet til livs, at man ikke må dumme sig i skolen," fortæller vicerektor Birgitte Hansen, Øregård Gymnasium.

Kommentarer

tor, 10/09/2015 - 15:39
Lars Bjarne Nielsen
Lektor
Brøndby Gymnasium

Jeg tror, der vil blive et vist pres på at få "et tal" alligevel.

Desuden kan man sige følgende:

1) Alle nye didaktiske tiltag virker bedre end de gamle (f.eks. PC-klasser, elektroniske tavler, CL, iPADs), forudsat de involverede er begejstrede. Derfor skal succes med et forsøg ikke måles på forsøget, men på dets virkning for 2. og 3. generation af brugere.

2) De skal jo stadig have karakterer i afsluttende fag samt årskarakterer.

3) Der er designproblemer: Grupperne er ikke sammenlignelige. Man har selv meldt sig til forsøget.

fre, 11/09/2015 - 09:57
Lene Eriksen
lektor
VUC Nordjylland

Det er da fantastisk fra en rektor kan få ud af ved at rejse til den anden siden af jorden.

Faktisk har vi masser af års erfaring fra HF. Måske var det en ide' at forholde sig til og sammenligne dem med de andre gymnasiale uddannelser. Sammenligningsgrundlaget bliver jo ikke dårligere af at der er tale om hjemlige forhold. 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.