Blogindlæg

SU-reform: Færre, dårligere og langsommere-igennem!

Forringelserne kan kommet til at betyde, at det bliver sværere at tage en uddannelse, skriver DGS's formand.

26. februar 2013 af Malene Nyborg Madsen

Regeringen vil skære 2 milliarder på SU’en. Forklaringen på, hvorfor man vil skære i SU’en til elever og studerende, er, at det er for at sikre at unge kommer hurtigere og bedre uddannelserne. Mens alle eksperter og undersøgelser peger på, at det ikke vil have den ønskede effekt, er regeringen selv overbevist om, at reformen bliver en kanonsucces.

  1. Besparelser på mellem 381-1967 kr. om måneden for hjemmeboende elever og studerende
  2. Kun SU til turbo-kurser på GSK
  3. Afskaffelse af 6. års SU for elever, der holder mere end 2 sabbatår

Regeringen har valgt at kalde SU-reformen for ”bedre igennem uddannelserne”. Men når man ser på reformens indhold, virker det mere logisk at kalde reformen for ”færre, dårligere og langsommere igennem uddannelserne”, for reformen indeholder et frontalt angreb på elever og studerendes levegrundlang. Forringelserne kan kommet til at betyde, at det bliver sværere at tage en uddannelse.

Reformen er imod regeringsgrundlaget og løfterne om at bevare SU-systemet i dets nuværende form, og imod målsætningerne om danmarkshistoriens bedst uddannede generation. Samtidig vil reformen ramme socialt skævt og forringe den lige adgang til uddannelse i Danmark.

Hvad vil det betyde for eleverne?

Den hjemmeboende SU
Besparelser på den hjemmeboende SU vil betyde, at mange elever får svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Den stigende brugerbetaling i gymnasiet til bøger, studieture, lommeregner og ekskursioner, gør, at mange er afhængige af SU’en for at betale de basale udgifter, der er forbundet med at tage en uddannelse.

En ny undersøgelse foretaget af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning blandt 1194 gymnasieelever fra hele landet viser, at mere end hver fjerde gymnasieelev betaler for at bo hjemme. Derfor er rigtig mange enormt afhængige af SU’en for at få hverdagen til at hænge sammen. Desuden bliver mange elever fyret fra deres studiejob, når de fylder 18 og dermed er berettiget til højere løn. Man vil med SU-nedskæringerne ramme en gruppe elever, der i forvejen er økonomisk pressede.

Kun SU til turbo-GSK
Fremover vil man kun kunne modtage SU til GSK på de såkaldte turbo-kurser. Men hvorfor ikke fjerne de barrierer, der tvinger elever til at tage GSK og dermed forsinker dem, i stedet for at skære i SU’en? GSK er en nødløsning på et problem som handler om, at der ikke er sammenhæng mellem fagene på ungdomsuddannelserne og adgangskravene på de videregående uddannelser. Siden 2008 er adgangskravene til de videregående uddannelser blevet skærpet, og det betyder, at flere er tvunget til at supplere. I stedet for at begrænse adgangen til SU for kursisterne, bør regeringen skabe bedre sammenhæng i systemet og dermed reducere antallet af GSK-kursister.

Sabbatår og forsinkelser
Forslaget vil tvinge flere studerende til at låne penge. Der er i forvejen rekord mange studerende, der tager SU-lån, nemlig hele 38 pct. af de studerende på videregående uddannelser. Det har betydet, at rekordmange har problemer med gæld, og mange registreres endda som dårlige betalere. Udsigten til stor gæld rammer især unge med forældre uden lange uddannelser fra at tage en lang uddannelse!

Elever og studerende har en alternativ løsning
Elev- og studenterbevægelsen er gået sammen og har formuleret 10 konkrete bud på, hvordan man får elever hurtigere og bedre igennem – uden at skære i SU’en. Men det lader ikke til at regeringen lytter til hverken eksperter, økonomer, SU-rådet eller dem det hele handler om – de unge.
Forslaget kan læses her:

Elever og studerende protesterer!
Initiativet ’’Nej til SU-nedskæringer’’, der består af elever og studerende fra hele landet, har indkaldt til demonstration mod SU-reformen på torsdag d. 28. februar på Rådhuspladsen. Vi er nødt til at vise politikerne, at der er brug for en langsigtet løsning og ikke hovedløse SU-nedskæringer, hvis vi skal have den bedst uddannede generation i Danmarkshistorien!

 

 

 

 

 

Malene Nyborg Madsen

Jeg er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).
Oprindeligt kommer jeg fra Vestjylland, nærmere bestemt Herning. Her gik jeg på Herning Gymnasium i 1.g og 2.g, hvor jeg var aktiv i mit elevråd. Senere blev jeg aktiv i min DGS region MidtVest, hvor vi i 2010 var med til at kæmpe mod store besparelser på gymnasieområdet. Vi lavede bl.a. protester mod lukninger af busruter, fordi det er et stort problem for mange unge i provinsen, at komme til og fra skole.

Efter at have afsluttet 2.g flyttede jeg til København og begyndte på Christianshavns Gymnasium, hvor jeg blev student i 2012. 

 

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.