Blogindlæg

Studievildledning eller studievejledning?

61 procent af studenterne fra sidste år har slet ikke haft nogen personlig kontakt til en studievejleder i gymnasietiden, viser en undersøgelse fra UVM. Og det er et skræmmende højt tal, når vi samtidig ser en stor stigning i antallet af GSK-kursister, og når hver tiende student starter på en erhvervsuddannelse efter gymnasiet.

9. oktober 2012 af Malene Nyborg Madsen

Malene Nyborg Madsen

Jeg er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).
Oprindeligt kommer jeg fra Vestjylland, nærmere bestemt Herning. Her gik jeg på Herning Gymnasium i 1.g og 2.g, hvor jeg var aktiv i mit elevråd. Senere blev jeg aktiv i min DGS region MidtVest, hvor vi i 2010 var med til at kæmpe mod store besparelser på gymnasieområdet. Vi lavede bl.a. protester mod lukninger af busruter, fordi det er et stort problem for mange unge i provinsen, at komme til og fra skole.

Efter at have afsluttet 2.g flyttede jeg til København og begyndte på Christianshavns Gymnasium, hvor jeg blev student i 2012. 

 

 

 

Hvis vi skal hurtigere igennem, vælge den rigtige videregående uddannelse første gang og derudover have styr på, hvilke adgangskrav uddannelserne har, er man nødt til at sikre en god og kvalificeret studievejledning til alle gymnasieelever.

Derfor har vi i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning nu lanceret en stor kampagne, der skal få politikerne til at afsætte midler til at sikre alle elever minimum én obligatorisk individuel vejledningssamtale i løbet af deres gymnasietid.

Indtil nu har Studievalg ikke magtet at sikre alle elever god studievejledning. Hvis opgaven var blevet løftet, havde vi ikke stillet forslag om, at alle skal en tur forbi en vejleder. Det er en nødløsning på et problem, som er meget alvorligt, og som vi er nødt til at reagere på.

I dag erstattes individuelle samtaler i høj grad af E-vejledning og kollektive arrangementer. Men det er vigtigt, at eleverne har mulighed for at søge råd og vejledning hos en uddannet vejleder. Studievejledningen skal være lettilgængelig for eleverne. I dag tror mange elever nemlig, at deres fastholdelsesvejeder på skolen er deres studievejleder. De kender slet ikke til Studievalg, og det er rigtig ærgerligt.

Det er rigtig vigtigt, at studievejledningen igen kommer tættere på eleverne. Hvis man ikke har et personligt forhold til sin vejleder, bliver en samtale hurtigt ligegyldig. For at give god vejledning skal vejlederen ikke blot kende adgangskravene til de videregående uddannelser, men også have kendskab til elevens interesser og kompetencer. En vejleder skal ikke blot at være en levende model af ug.dk!

Hvis vi vil opnå 95 %-målsætningen, er vejledning et af de steder, hvor der virkelig kan gøres en forskel. Derfor håber vi, at politikerne vil være med til at sikre alle elever god og kvalificeret vejledning!

Kommentarer

fre, 12/10/2012 - 14:57
Mikkel Rønne

Der er jo intet mærkeligt i alt dette. Da man i sin tid flyttede vejledningen om videregående uddannelser fra gymnasiet til Studievalg var det klart, at der ikke kunne være lige så meget vejledning som før.
Da man lavede e-vejledning var det også klart, at det skulle træde istedet for noget af den personlige vejledning.

Politikerne er overraskede over at så mange benytter GSK systemet, men måske er det en konsekvens af, at der er kommet højere niveaukrav til de videregående uddannelser. Dette gør at en hf kursist fx ikke kan søge ind på humaniora, fordi vedkommende mangler tysk fortsætter eller begyndesprog på A-niveau. Lægestudiet kræver nu Mat A, Fys B og Kemi B. Før krævedes der kun Kemi C (og Mat B? - kan ikke huske det).
Måske tror man (og måske er der noget om det), at de naturvidenskabelige linjer på gymnasiet (som giver direkte adgang til studier bagefter) kræver lidt mere slid for at få en god karakter. Mange elever regner måske med et sabbatår, og så kan man jo samtidigt tage de GSK-fag der mangler.

Som studievejleder bliver eleverne orienteret om, hvad der valg medfører. Ud fra min egen optik er det derfor ikke manglende vejledning, som gør at mange elever tager GSK fag.

fre, 12/10/2012 - 22:47
Finn Fuglsang

Man giver et BARN på 14 år det, der ligner frit valg på alle hylder med en myriade af studieretninger, den ene mere sexet end den anden og - i hvert fald i Københavns-området - stort set frit valg på alle hylder - - og så undrer man sig over, at den halvvoksne, der tre år senere forhåbentlig er blevet en del klogere på sine ønsker til fremtiden, i alt for mange tilfælde må supplere sin gymnasiale uddannelse med et eller flere fag, der liiige manglede i julegaven tre år før i august.

Synderen - det er igen-igen den famøse gymnasie-reform fra 2005. Stop dog det ressourcespild, stop det kommercielle show om, hvem der kan overbyde hvem mht. fancy studieretninger og find en nygammel formel frem, der toner rent flag mht. hvad man kvalificerer sig til med sine valg og fravalg.

Grengymnasiet var måske ïkke optimalt - men i sammenligning med nutiden er - min subjektive mening - alle andre løsninger at foretrække. Og nu vi er i gang: kan vi ikke finde på noget bedre end den taxameterordning, der også har spillet fallit, når gymnasier nu efter sigende begynder at gå på strandhugst hos hinanden ???

Reaktionær ? Det synes DU måske jeg er, men det tager jeg som et skulderklap !!!

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.