Nyhed

Studenter får rekord mange 12-taller

Der er aldrig før blevet givet så mange 12-taller til studentereksamen, viser foreløbige tal.

28. juni 2012 af Johan Rasmussen

12-taller

Andelen af 12-taller i stx

2012: 11,08 procent

2011: 10,4 procent

2010: 9,48 procent

2009: 8,84 procent

2008: 8,98 procent

Kilde: Lectio

 

Foto: 
C. L. Seifert

Det er ikke længere forbeholdt de få at score topkarakterer.

11 procent af karaktererne, som er blevet uddelt til årets studentereksamener på stx, er 12-taller.

Det viser en foreløbig opgørelse af årets karakterer fra Lectio.

Det er rekord siden den nye karakterskala blev indført i 2006. Sidste år var 10,4 procent af karaktererne 12-taller, mens andelen af topkarakterer årene før lå på ca. 9 procent.

Den nye karakterskala blev indført under undervisningsminister Bertel Haarder (V) i 2006. Begrundelsen var, at den danske karakterskala skulle være nemmere at sammenligne med udenlandske karakterer. Samtidig blev det dog også slået fast, at det skulle være nemmere at få karakteren 12, end det havde været at få den tidligere topkarakter 13.

De fleste gymnasier benytter sig af Lectio. Gymnasierne skal efter eksamen taste elevernes karakterer ind i systemet. Tallene er dermed baseret på flertallet af de afgivne karakterer på landets gymnasier, men ikke alle.

 

Kommentarer

tir, 10/07/2012 - 23:30
Benni Johanson,...

Det bør ikke virke overraskende, at der gives flere 12-taller nu end tidligere, fordi lærerne har skullet vænne sig til, at det siden reformen i 2006 er helt legalt at give topkarakter for en præstation med få "uvæsentlige fejl". Måske netop den enkelte censors tvivl om tolkningen af en præstation med "uvæsentlige fejl" har fået den forsigtige censor til at holde igen. Før reformen skulle der en imponerende flot præstation ud over alle grænser før eksaminanden blev tildelt 13 - ja, censor rejste sig måske endda fra stolen for at give eksaminanden et gratulerende håndtryk. De dage er væk! Så... intentionen med at ca. 10 % af alle afgivne karakterer skal være "12" kan nu blot siges at være implementeret til fulde.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.