Nyhed

Stress-forskere: Stress skal bekæmpes i fællesskab

Stress-forskere:

tir, 16/08/2005 - 10:36

Stress skal bekæmpes i fællesskab

Engagerede lærere med faglige mål kan ikke undgå at havne i risikogruppen for at få stress, og selv en moderat form for stress kan blive skadelig. Derfor er der brug for en kollektiv stress-kultur på landets gymnasier, for kun på den måde kan man forhindre nogle af de værste konsekvenser, mener stress-eksperter.

To af landets førende forskere i stress-relaterede sygdomme er ikke overraskede over, at landets gymnasielærere i stigende grad bliver ramt af arbejdsbetinget stress. Og vi har ikke set toppen af problemet endnu, lyder forudsigelsen.

- Antallet af gymnasielærere, der lider af stress, vil stige i de kommende år, siger arbejdspsykolog Einar B. Baldursson, der har sin egen praksis, er konsulent på arbejdsmiljømedicinsk afdeling på Skive Sygehus og lektor på Aalborg Universitet.

Allerede i 1990'erne konkluderede han i tre undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø på landets gymnasier, at stress og udbrændthed var et udbredt fænomen. En af årsagerne - både dengang og i dag - er den ret sammensatte elevgruppe, man ofte møder som gymnasielærer. Det gør det vanskeligt for den enkelte lærer at sætte sig et succeskriterium for undervisningen og dermed opretholde motivationen, mener han.

- Den form for undervisning, som en gymnasielærer udfører, er meget motivationskrævende, og motivation er i høj grad betinget af, at man har nogle forestillinger om, hvilke mål man ser som værdifulde for ens arbejde. I det omfang det lykkes at opfylde disse mål, eller der er en forståelig grund til, at det ikke lykkes, så har man mulighed for at forvalte ens motivation på egne betingelser. Men når resultaterne er yderst blandede, hvordan skal man så vurdere resultatet af ens indsats?

Desuden mener han, at lærernes nye pædagogiske rolle bærer en del af skylden. Hvor de tidligere skulle være gode til at formidle deres stof, forventer man nu, at de også skal være i stand til at motivere den enkelte elev.

- Får eleven ikke noget ud af din undervisning, er det ikke fordi han eller hun ikke lyttede eller ikke havde forberedt sig til timen, men fordi du som lærer har fejlet. Den forventningskultur møder lærerne i voldsomt omfang, og de accepterer ansvaret, for de har ingen redskaber at stå imod med, siger Baldursson.

På kanten af sammenbrud

Ifølge Einar B. Baldursson, der har specialiseret sig i stress hos vidensarbejdere, er arbejdet for landets gymnasielærere »et personligt projekt«. Får man succes og kan se en mening med arbejdet, vil ens motivation forny sig. Ellers vil den på et tidspunkt være udtømt, og sker det, magter man ikke længere at involvere sig i arbejdet.

- Hvis man ikke synes, at resultatet af ens arbejde er tilfredsstillende, og man samtidig er stresset, så begynder man at identificere sig med de ringeste af ens resultater og får stadig sværere ved at se de gode ting. Man bilder sig selv ind, at man er en dårlig underviser og går på arbejde med følelsen af, at man ikke dur til noget som helst. Man er udbrændt og står på kanten af et egentligt sammenbrud, siger han og påpeger, at man ikke kan hvile sig til motivation og engagement.

Overlæge, dr.med. Bo Netterstrøm fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus kender også til problemet med stressede og udbrændte gymnasielærere.

- De har svært ved at huske, tænke og koncentrere sig. De bliver irritable, lider af en konstant uro og kan ikke falde i søvn. De begynder at opleve en voldsom ulyst i forhold til arbejdet, og en del udvikler depressive symptomer, siger Bo Netterstrøm.

Han understreger, at selv en moderat form for stress kan blive skadelig, hvis den får lov at vare ved, og derfor er det vigtigt, at man tager problemet alvorligt og reagerer i tide.

- Fordi lærerne går alene med problemet og venter med at gøre noget, kommer de så langt ud, at de til sidst ikke kan klare deres arbejde.

For de lærere, der er bukket under for arbejdspresset og er sygemeldt, er det ifølge Bo Netterstrøm vigtigt at erkende, at sygemeldingen kun hjælper, hvis de sammen med familie eller kolleger samtidig gør noget for at få identificeret, hvad det er, der belaster dem. Først, når de har sat ord på problemet, kan de gøre noget ved det.

- Når man har identificeret problemet, har man brug for en strategi for, hvad man så stiller op, og det vil den gode kollega eller rektor kunne hjælpe med. Selvfølgelig er der ting i ens hverdag, der ikke kan ændres, men ofte tror jeg, man vil få øje på ting, som man faktisk godt kan gøre noget ved, siger Bo Netterstrøm, der gerne ser, at ledelse og tillidsrepræsentant på hvert enkelt gymnasium i fællesskab laver en stress-politik.

En fælles kamp

Einar B. Baldursson er enig i, at lærere og rektorer på gymnasierne er nødt til at diskutere, hvordan man kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø, og hvordan man skal håndtere problemerne, når det går galt. Han mener, at stress er en uundgåelig del af hverdagen som gymnasielærer, og at der er tale om en kamp, som man hele tiden skal kæmpe. I fællesskab.

- Vi har brug for en kollektiv kultur omkring stress. For at undgå stress, må man aldrig sige »jeg«, man skal altid sige »vi«. Stress er ikke et individuelt anliggende eller udtryk for individuelle begrænsninger. Hvis man er fælles om det her, bliver problemet ikke løst, men man kan forhindre nogle af de værste konsekvenser.

Arbejdspsykologen anbefaler, at man hver eneste dag laver en grundig status over ens arbejde. Ikke nogen let opgave, påpeger han, men til gengæld noget af det mest effektive i kampen mod stress og manglende motivation.

- Når evalueringen så peger på, at man har gjort noget særligt godt, hvilket faktisk sker tit, så må man tage ansvar for det og belønne sig selv. Gør man det, er risikoen for at få en depression væsentligt forringet.

Og nej, en stresset gymnasielærer er ikke bare en lærer, der i længere tid har stillet alt for høje krav til sig selv.

- Ingen vil jo acceptere en lærer, der ikke er engageret i sine elever og ikke har faglige ambitioner. Som lærer skal man være engageret og have faglige mål, og i det øjeblik er man også i risikogruppen. Derfor må vi sørge for at få skabt nogle ordentlige arbejdsforhold, siger Einar B. Baldursson.

Kommentarer

fre, 04/01/2013 - 14:43
Anna

Tak for denne meget brugbare artikel

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.