TEMA

Stress er tabu på gymnasier

Hellere tie stille end indrømme, at man ikke kan klare arbejdspresset. På landets gymnasier er stress ikke noget, unge lærere taler højt om. Det mærker man både i GL og Danske Underviserorganisationers Samråd. Der er brug for en kulturændring, og rektorerne har en stor del af ansvaret for at skabe den, lyder det.

25. februar 2011 af Tina Rasmussen

Selvom stress inden for de seneste år nærmest har udviklet sig til en folkesygdom, er det stadig et tabu på mange arbejdspladser. Også på landets gymnasier.

Det er meldingen fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). Konsulenterne i foreningens sekretariat har hver eneste uge stressramte gymnasielærere i røret. I det sidste halve år er flere og flere af henvendelserne kommet fra helt unge lærere.
"Stress er desværre stadig et tabu på mange gymnasier. Lærerne går meget ofte alene med problemerne," siger Jess Rasmussen, der er konsulent i GL. 

Han og de øvrige konsulenter hører typisk først fra de unge lærere, når de har følt sig presset i lang tid, og de fleste er derfor allerede sygemeldte. 

At stress er et følsomt emne, som de unge lærere gerne vil holde skjult for skolen, kommer tydeligt til udtryk, når konsulenterne i GL spørger, om de skal kontakte den pågældende lærers tillidsrepræsentant eller rektor. Svaret er oftest et klart nej.
"Langt de fleste er ikke interesserede i, at skolen skal vide noget. Hovedparten af dem, der er sygemeldt, har ikke fortalt rektor, hvad årsagen er. De føler, at det er dem, der ikke er gode nok," forklarer Jess Rasmussen, der understreger, at stress kan ramme alle. Det er ikke kun de svage lærere, der bliver ramt. Snarere tværtimod. 
"Det er ofte ildsjælene, der bukker under, og dem, der ikke er kyniske nok."

Forbereder sig for meget
De stressramte unge er ofte dygtige undervisere og vellidte kolleger. Men pludselig bliver arbejdspresset for stort, og de kan ikke længere overskue hverdagen. De tænker på arbejdet konstant og har hovedpine, søvnproblemer, ondt i maven, svært ved at huske og kan ikke koncentrere sig. 

En af årsagerne til, at de unge og uerfarne lærere går ned med stress, er ofte, at de bruger rigtig mange timer på at forberede sig. Og i nogle tilfælde også for mange, i forhold til hvad de får løn for, fastslår Jess Rasmussen.
"Det er ikke nødvendigvis selve undervisningen på skolen, der er problemet. Det er de mange timer, de bruger på at forberede sig, der for alvor belaster dem. De ved ikke, hvad der bliver forventet af dem, og er derfor hele tiden usikre på, om de gør det godt nok," siger han. 

Ifølge Jess Rasmussen er en del af problemet også den enkelte lærers eget høje ambitionsniveau. Mange af de unge har en stor ansvarsfølelse og bestemte mål, de gerne vil nå, og har derfor svært ved at sætte en fornuftig grænse for arbejdsindsatsen hjemme ved skrivebordet. For når næste time skal være så god som overhovedet muligt, er der altid lige noget mere, man kan gøre. 
"Men det handler også om de høje krav, som de føler, at både eleverne og skolen stiller til dem. Som ny, ung lærer kan alle kravene i bekendtgørelser og faglige vejledninger, der typisk også er pustet godt op rent retorisk, virke meget voldsomme," forklarer Jess Rasmussen.

Ond spiral
Medlemmer af GL, der lider af arbejdsbetinget stress, kan kontakte Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS). Her er der tilbud om op til fem gratis psykologsamtaler. Også i DUS oplever man et stigende antal henvendelser fra unge lærere, der er ramt af stress.
"I forbindelse med gymnasiereformen fik vi særligt mange henvendelser fra lærere, der havde undervist i mange år. Nu er det i højere grad yngre lærere, der henvender sig," siger Susanne Grove, konsulent i DUS. 

Hun nikker ligeledes genkendende til, at årsagen er de mange timer, som de unge lærere bruger på at forberede sig.
"De unge har meget høje krav og forventninger til, hvad de skal kunne. Det bliver let en ond spiral. Når nogle planlægger timerne helt ned på minutniveau, er det jo et udtryk for usikkerhed. Det gælder om at få sat en grænse for deres forberedelse. De skal også være noget for deres familie, og døgnet har altså kun 24 timer," siger Susanne Grove. 

Hun påpeger, at de unge sætter sig selv i en utrolig sårbar situation, når de lader arbejdet invadere fritiden. For alle har brug for zoner uden krav og forventninger.
"Man bliver nødt til at blive tanket op. Der skal være tid til at lukke døren en halv time eller snakke med en veninde over en caffe latte. Men problemet er, at de er på hele tiden. Selv når de ser fjernsyn om aftenen, tænker de på, hvordan det kan bruges i undervisningen. Det gør dem fagligt velforberedte, men de har også brug for selv at være klar til undervisningen," siger Susanne Grove. 

Også hun mærker, at stress på mange gymnasier er noget, man helst ikke snakker om.
"Det bliver meget den enkeltes problem. Mange går med problemerne i lang tid, før de bliver sygemeldt. De synes, at det er frygteligt at svigte arbejdspladsen. Og når de er sygemeldt, tør de ikke gå ud af angst for at møde kolleger. For hvad skal man sige, når benet ikke er brækket?" 

Hun kalder det en "rigtig god investering" for både den enkelte skole og samfundet at sætte tidligt ind med psykologhjælp. 
"Det koster jo kassen, hvis folk ryger ud af arbejdsmarkedet, og det er en reel risiko, når man er gået ned med stress," siger Susanne Grove og slår fast, at rektorerne har et stort ansvar, hvis stress skal forvandles fra tabu til noget, man snakker åbent om på gymnasierne.

Arbejdspladsens problem
I GL er Jess Rasmussen enig:
"Nogle rektorer har fokus på problemet og tager det alvorligt, men de fleste steder ser man stress som den enkelte lærers problem og ikke arbejdspladsens." 

Han efterlyser, at ledelserne får skabt en kultur, hvor man kan tale åbent om arbejdspres og stress, og hvor man bliver mødt med forståelse, hvis man i en periode har brug for at blive aflastet på nogle områder. Desuden bør skolernes personalepolitik som minimum indeholde en klar procedure for, hvad man gør, når en lærer går ned med stress.
"Der er brug for en kulturændring. Stress er et frygteligt ressourcespild," siger Jess Rasmussen, der kalder det en "alt for let løsning", når rektorer foreslår unge, stressramte lærere at gå på deltid.
"Det kan ikke være meningen, at man for at holde til sit arbejde er nødt til at gå ned i tid." 

Rektorerne burde derimod tænke mere over, hvilke klasser de giver de unge, uerfarne lærere, så de for eksempel ikke får de største af slagsen, påpeger han. Ligesom de kunne lade være med at lægge alt for mange studieretningsprojekter og opgaver i almen studieforberedelse på de unges skuldre i starten. 

Han understreger, at gymnasierne i det hele taget bør ofre mere opmærksomhed på, at det er svært at være ung og nyansat gymnasielærer. En del skoler har de seneste år lavet særlige introforløb, der netop har til formål at give nye lærere en god start. Nogle steder får erfarne lærere ansvaret for at stå til rådighed for spørgsmål og klar med pædagogiske råd. Andre steder holder rektor jævnligt møder med de nyansatte. Sådanne initiativer er der brug for endnu flere steder, mener GL-konsulenten.
"Skolerne skal blive bedre til at forklare de unge, hvilke arbejdsmæssige krav man stiller til dem, og dermed hjælpe dem med at tøjle det grænseløse arbejde," siger Jess Rasmussen.

Fakta: Hvornår opstår stress?
Stress opstår, når man skal håndtere situationer, hvor man oplever en ubalance mellem kravene til én og ens ressourcer.

Arbejdsrelateret stress skyldes derfor en ubalance mellem den enkelte ansattes ressourcer og en række faktorer, der har at gøre med arbejdets indhold, omfang og organisering eller med samarbejdsforholdene.

Det er ikke faktorerne i arbejdet, der i sig selv kan give stress, men samspillet mellem faktorerne og ens ressourcer - f.eks. personlighed, erfaringer og kompetencer. Derfor er det individuelt forskelligt, hvad der fører til stress.

Kilde: Tage Søndergaard, arbejdsmiljøforsker, TaskConsult 

Hold øje med faresignalerne: 
- Du er begyndt at blive passiv og uengageret.
- Du bliver træt midt på dagen, men har ofte svært ved at falde i søvn om aftenen.
- Du bliver ofte trist og får måske af og til angstanfald.
- Du har svært ved at koncentrere dig og bevare overblikket.
- Du har mistet lysten til at gå på arbejde.
-  Du har mistet lysten til at være sammen med andre og isolerer dig. 

Kilde: Virksomheden Orbicom, der rådgiver om arbejdsmiljø

Hvis du bliver ramt af stress
- Spørg om hjælp hos din arbejdsgiver, tillidsrepræsentant eller i GL's sekretariat.
- Få fjernet de opgaver, som stresser dig, og gå eventuelt ned i tid (delvis sygemelding), hvilket ikke er det samme som at gå ned i løn.
- Du skal ikke acceptere en ny ansættelseskontrakt på mindre tid uden at have talt med GL.

Kilde: GL

Sådan kan GL hjælpe
Medlemmer af GL kan få rådgivning om stress og andre psykiske arbejds­miljøproblemer hos konsulenterne i foreningens sekretariat på telefon 33 29 09 00. Er man allerede sygemeldt på grund af stress, kan GL blandt andet hjælpe med at undersøge mulighederne for at vende tilbage til arbejdet samt kontakte skolen og eventuelt MP Pension.

Har man brug for at snakke med en psykolog, kan GL henvise til Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS). Her kan man få op til fem samtaler hos en af de psykologer, der er tilknyttet DUS' rådgivning for psykisk arbejdsmiljø. Samtalerne er gratis.

DUS' rådgivning er åben på telefon 33 11 30 88 mandag til torsdag klokken 8.30-16.00 og fredag klokken 8.30-15.00. Der er som regel en uges ventetid på en samtale med en af rådgivningens konsulenter. Først derefter kan man blive henvist til en psykolog.

Kilde: GL og DUS

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.