Du er her
Nyhed
|
17. jun 2017

Stor kritik af karakterfokus

Eske Willerslev indledte arrangementet med at fortælle, hvad gymnasiet har betydet for ham. Det var første gang, det blev tydeligt for ham, hvorfor det er vigtigt at lære, fortalte han.

Der er i dag et for stort fokus på karakterer i gymnasiet, lød det fra panelet på Folkemødet. Men det er ikke karakterernes skyld, mener Mette Fjord Sørensen fra Dansk Erhverv.

Af: Anne-Sophie Søgaard Møller

Karakterer blev det helt store debatemne, da Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) inviterede til arrangementet ‘Fra teenagedrømme og studenterhue til fremtidens gymnasier’ på Folkemødet.

“Sæt ambitionerne fri og fokusér mindre på karakterer,” lød budskabet fra Eske Willerslev, der er professor ved Københavns Universitet.

Også Annette Nordstrøm Hansen, formand for GL, mener, at der i de seneste år er kommet et for stort fokus på karakterer.

“Der er blevet en for stor fokusering på præstationskulturen. Vi må tage det meget alvorligt, at der kommer unge ind i systemet og bliver så presset, at de bliver syge af det. Derfor må vi kigge på karaktererne,” sagde hun.

Absurd høje snit
Ifølge Annette Nordstrøm Hansen er det absurd, at man i dag skal have mere end 12 for at komme ind på flere uddannelser. Hun mener derfor, at en dialog med de videregående uddannelser er nødvendig.

“Det er gået fuldstændigt over gevind. Vi skal snakke om optagelsessystemet,” sagde hun og fortsatte:

“Hvis drømmeuddannelsen kræver et snit på 10 eller 11, er det målet for de unge. Derfor oplever de det som en fiasko, hvis de ikke opnår det. De unge reagerer på et pres udefra, og det skal vi selvfølgelig have fokus på.”

Mette Fjord Sørensen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, synes ikke, det er rigtigt at give karaktererne skylden. Hun mener ikke, det er vejen frem at fjerne dem.

“Vi skal have eksamenskarakterer, så vi kan se, hvor de studerende er rent fagligt. Jeg er sikker på, at Eske ville synes, det er enormt irriterende at undervise nogle hamrende nysgerrige mennesker, som ikke har deres faglige fundament,” sagde hun.

Eske Willerslev tydeliggjorde flere gange, at han ikke har brug for elever, der får høje karakterer, men gerne vil have studerende, der tænker ud af boksen og anderledes end alle andre.

“Det får man ikke med 12-tals piger. Det er en anden vej, hvis man vil have en mere kreativ hjerne. Og det er det, vi samfundsmæssigt har brug for, så vi kan tilpasse os den forandring, vi ser i verden i dag,” sagde Eske Willerslev.

Ingen konkurrence
Også Jens Philip Yazdani, der er nyvalgt formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), mener, at der er for meget fokus på at præstere i gymnasiet i dag. Gymnasiet skal ikke handle om, hvordan man kan udkonkurrere hinanden, mener han.

“Det skal handle om, at man konkurrerer mod sig selv i den forstand, at man skal udvikle sig selv, lære og blive dannet. Det handler ikke om, at nogle skal vinde. Der er ikke noget at vinde, udover sin egen visdom og den dannelse,” sagde han.

Ifølge Jens Philip Yazdani er der to konkrete ting, man kan gøre.

“Vi kan fjerne karakterfokus og sikre en ordentlig finansiering af gymnasierne, fordi det vil sikre en kvalitetsuddannelse, som kan sørge for, at vi kan få den dannelse, vi har krav på, og som også er god for vores samfund,” sagde han.

Elever holder sig tilbage
I dag holder flere elever deres spørgsmål tilbage, fordi de er bange for, om det vil påvirke deres karakterer. Og det er problematisk, mener Mette Fjord Sørensen.

“Livet slutter ikke, hvis man ikke får 12. Det vigtigste er, at vi får opdraget unge til, at det er okay at stille dumme spørgsmål. Det skal man ikke straffes for. Så får vi nogle mere innovative mennesker,” sagde hun.

“Men vi skal også passe på, at vi ikke gør det til, at det er synd for alle de unge, at de skal have en karakter. Det viser jo også, at man har læst og sat sig ind i sine ting,” lød det fra Mette Fjord Sørensen.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer