Du er her
Nyhed
|
16. jun 2016

Stor kritik af besparelser

Foto: 
Besparelserne fik hårde ord med på vejen, da politikere og uddannelsesinstitutioner diskuterede udkantsområdernes store udfordringer.
Af: Malene Romme-Mølby

Hvis folketingspolitikerne ikke handler, vil Lolland og andre såkaldte udkantsområder ligge øde hen om 10 år.

Sådan lød de dystre forudsigelser fra Lolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen (S) på Folkemødet i Allinge.

Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS) lagde ved årets første arrangement ud med at sætte fokus på det skæve Uddannelsesdanmark, hvor en række kommuner udfordres af færre unge og besparelser i uddannelsessektoren.

Besparelser giver bedre samarbejde
SF’s undervisningsordfører Jacob Mark var ikke sen til at placere aben.

“Problemet er, at regeringen har stået for historisk store kernebesparelser på ungdomsuddannelser og forskning,” sagde han.

Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen mener, at det er en naturlig udvikling, at også uddannelsesområdet skal bidrage til besparelser som andre dele af den offentlige sektor.

“Selvfølgelig er det træls at spare, men det er min erfaring, at man ofte finder frem til en mere effektiv og bedre måde at samarbejde på,” sagde Anni Matthiesen og fremhævede campus som en mulig løsning på udfordringerne.

Centralisering ødelægger
Folketingets centralisering af arbejdspladser og for dårlig hensyntagen i for eksempel taxameterydelser er netop en af udfordringerne i udkantsområderne, sagde Lolland Kommunes borgmester.

“Vi har for eksempel 10 folkeskoler, og det ville da være billigere kun at have én folkeskole centralt placeret på øen, men så smadres vores fintmaskede net af landsbyer. Og så vil ingen bo dér, hvis der ikke er undervisning eller uddannelsesmuligheder,” sagde Holger Schou Rasmussen.

Udveksling af lærere
En af de uddannelsesinstitutioner, der i år tog skridtet mod et nært samarbejde, var også repræsenteret i debatten med Next Uddannelse København, der er en fusion af Københavns Tekniske Skole og Cph West.

“Vi har gjort det for at skabe de bedste uddannelser for eleverne, og fordi vi er blevet udfordret af yderligere krav om besparelser og kvalitet,” fortalte udviklingsdirektør Ulrik Bak Nielsen fra Next Uddannelse København.  

Debattens ordstyrer Clement Kjersgaard var hurtig til at udfritte udviklingsdirektøren om, hvor institutionen ville kunne spare.

“Har I høstet stordriftsfordele, så I har sparet på administrationen?” spurgte Clement Kjersgaard.

“Ikke på den korte bane,” indrømmede Ulrik Bak Nielsen og tilføjede:

“Men vi håber, at vi i fremtiden for eksempel kan udveksle lærere på tværs af uddannelserne. Det vil give en god synergi.”

Forkert fokus i reform
En anden grund til, at udkantkommunerne udfordres, er, at man med reformerne for både gymnasiet og erhvervsuddannelserne har fokuseret for meget på karakterkrav, sagde GL’s formand Annette Nordstrøm Hansen.

“I stedet for at udelukke de unge, der gerne vil på gymnasiet, burde I sætte fokus på dem, der ikke får en ungdomsuddannelse, for det er en af de største uddannelsespolitiske udfordringer,” sagde Annette Nordstrøm Hansen.    

I forhold til besparelserne på uddannelse så har politikerne måske lavet det forkerte regnestykke, sagde Camilla Wang, der er rektor for professionshøjskolen University College Sjælland.

“Hvad koster det, hvis de unge ikke får en uddannelse, fordi de ikke bor i de store byer?”

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer