Du er her

Der skal handles nu, hvis fremmedsprogene skal reddes, lød det fra panelet: Annette Nordstrøm Hansen, Camilla Gregersen, Lisbeth Verstraete-Hansen, Charlotte Rønhof og Hanne Leth Andersen.

Nyhed
|
18. jun 2017

Stor efterspørgsel efter national sprogstrategi

Det kan kun gå for langsomt med at få gang i en national sprogstrategi, for jorden brænder under fremmedsprogene, lød det fra lærere, forskere og DI på Folkemødet. Men når strategien endelig kommer, vil der måske også være midler til initiativerne, fortalte Hanne Leth Andersen fra RUC.

Af: Malene Romme-Mølby

Den har været længe ventet. Den nationale sprogstrategi.
Og til Folkemødearrangementet ’Jorden brænder under fremmedsprogene’ blev den også efterlyst af mange.

Debatten var arrangeret af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Dansk Magisterforening (DM), der ønsker at sætte fokus på, at udbuddet af sprogfag svinder markant ind, og færre elever og studerende vælger fremmedsprog.

Midler til fremmedsprog
Men sprogstrategien skulle dog være på vej til efteråret, fortalte rektor for Roskilde Universitetscenter (RUC) Hanne Leth Andersen.

Hun har været formand for den arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet, der skulle komme med anbefalinger til en national sprogstrategi. Derudover har embedsmænd i Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejdet med anbefalinger, fortalte hun.

”Vi blev færdig med rapporten til undervisningsministeren i december og har indleveret den skriftligt og mundtligt til de to ministre,” sagde Hanne Leth Andersen.

”Men hvorfor tager det så lang tid, før de offentliggør den?” ville ordstyreren Helle Solvang vide.

”Måske er der en tvivl om, hvordan man skal understøtte fremmedsprogene. For jeg tror, at det nu står helt klart, at det ikke er nok at komme med erklæringer. Der skal investeres midler, hvis man vil sikre fremmedsprogene,” sagde Hanne Leth Andersen.

”Vil det sige, at der vil følge midler med sprogstrategien? For det er da en god nyhed,” fortsatte ordstyreren.

”Det, vi anbefaler, koster i hvert fald penge,” svarede RUC-rektoren.

Gymnasiereform fejler i forhold til sprog
Deltagerne til debatten så frem til at se anbefalingerne - også GL-formanden, Annette Nordstrøm Hansen.

”Fremmedsprogene er nu på en brændende platform, fordi der ikke er blevet gjort noget for at sikre sprogene. Vi har længe råbt højt, men der har manglet politisk bevågenhed og politiske ambitioner for at gennemføre initiativer, der kan støtte op om sprogene, ” sagde Annette Nordstrøm Hansen.

Hun håber på, at man politisk vil igangsætte lignende initiativer, som man gjorde for nogle år siden for at få flere unge til at vælge de naturvidenskabelige fag.

Den nye gymnasiereform vil heller ikke hjælpe fremmedsprogene på vej, lød det fra GL-formanden.

”Jeg tror ikke en døjt på, at gymnasiereformen vil få flere elever til at vælge fremmedsprog. Engelsk vil blive styrket og nok også tysk. Men vi kan jo allerede se, at lærere med andre fremmedsprogskompetencer bliver fyret, fordi skolerne ikke vil oprette små sproghold,” sagde Annette Nordstrøm Hansen.

Kun engelsk
Formanden for Dansk Magisterforening (DM) kunne genkende det triste billede.

”Snart står vi uden lærere med andre sprogkompetencer end engelsk. Det er jo grotesk at tænke på, at vi har talt om globaliseringen i mange år, og Tyskland er et af vores største eksportlande. Alligevel er det endt med en udtørring af alle andre sprog end engelsk,” sagde DM-formanden, Camilla Gregersen.

Økonomien styrer sprog
Lektor Lisbeth Verstraete-Hansen, Københavns Universitet, har i mange år forsøgt at gøre opmærksom på fremmedsprogenes dystre udsigter i Danmark.

”Da CBS for to år siden lukkede alle sproguddannelser, indså jeg, at nu kan alt ske,” sagde Lisbeth Verstraete-Hansen, der også længe har savnet en national sprogstrategi, så det ikke er de enkelte uddannelser, som bestemmer, hvilke fremmedsprog der overlever.

Det er Dansk Industris (DI) underdirektør enig i.

”Vi har længe efterlyst en national sprogstrategi, for hvis man ikke beslutter politisk, hvilke fremmedsprog vi skal understøtte, så bliver beslutningen taget på det enkelte universitet, og her er det økonomien, der styrer,” sagde Charlotte Rønhof.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer