Du er her
Nyhed
|
10. jun 2016

Stor ærgrelse: Reform skal gennemføres med færre penge

Foto: 
Skolerne skal implementere reformen og skære ned på en gang. Lærere, ledere og elever mener, det giver en rigtig dårlig start.
Af: Johan Rasmussen

Efteruddannelse, mere og bedre feedback, evalueringssamtaler, implementering af nye læreplaner, karriereplanlægning, digitalisering og så videre og så videre.

I 2017 træder den nye gymnasiereform i kraft. Samtidig har regeringen planer om en generel nedskæring af ungdomsuddannelserne, mens store besparelser for stx og VUC allerede er besluttet for næste år.

Aftalen om den nye reform endte uden så meget som en ekstra krone til at følge op på de mange nye tiltag.

Lærere, elever og ledere ærgrer sig over, at reformen ikke lægger fra land med økonomisk medvind. Og de gode initiativer bliver vanskelige at løfte samtidig med, at der skal spares, siger de.   

Læs: Overblikket: Se hvor meget der skal spares på skolerne

Virkelig dumt
Formand for GL Annette Nordstrøm Hansen er stærkt kritisk overfor, at en stor gymnasiereform skal implementeres, uden der følger en eneste krone med.

“Det er virkelig dumt at skære sektoren ned samtidig med, at skolerne skal gennemføre nye tiltag og lave et stort udviklingsarbejde. Der er mange gode elementer i reformen, men de bliver sværere at udfolde i sparetider,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun understreger, at der bliver brug for efteruddannelse af lærere. Samtidig skal lærerne i stort set alle fag i gang med et udviklingsarbejde for at tilpasse deres undervisning til en ny reform.

“I forvejen betyder nedskæringerne, at lærerne løber stærkere, og derfor er det ærgerligt, at der ikke er det ekstra overskud og tid, som det kræver at folde reformen ud i undervisningen,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Stort arbejde forude
En beregning fra Danske Gymnasier viser, at der er behov for 900 millioner kroner til efteruddannelse af lærere for eksempel i digitalisering og formativ evaluering og nye prøveformer.

“Det er superærgerligt, at der ikke følger penge med til reformen. Når vi skal spare ti procent, bliver det endnu mere presset at sende lærerne på efteruddannelse,” siger formand for Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen.

Hun mener, der ligger et stort arbejde ude på skolerne med at implementere gymnasiereformen. Som eksempel peger hun på hf, hvor lærerne ifølge hende kommer til at bruge meget tid på at omlægge deres undervisning, så den bliver målrettet mod de nye fagpakker med for eksempel sundhed eller teknik.

“Vores økonomi betyder, at det kommer til at tage længere tid at implementere intentionerne med gymnasiereformen,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

400 millioner kroner - betal selv
Partierne bag forliget anerkender, at der er behov for efteruddannelse til lærerne for at implementere reformen.

Derfor bliver der afsat en pulje på 400 millioner kroner til efteruddannelse fra 2017 til 2024, men skolerne skal selv levere pengene til puljen.

Regeringen og forligspartierne har nemlig lavet den “smarte” manøvre at flytte den såkaldte tælledag fra begyndelsen af september til den 15. november.

Skolerne får taxameterkroner for hver enkelt elev, og når tælledagen udskydes, betyder det ganske enkelt færre kroner i kassen, fordi flere elever statistisk set falder fra.

“Uforskammet” manøvre
Formand for Lederforeningen for VUC Verner Rylander-Hansen kalder det “uforskammet”, at forligspartierne har valgt at flytte tælledagen til sidst på året.

“Det betyder, at vi kan have elever gående i over tre måneder uden at få penge for dem,” siger Verner Rylander-Hansen.

Han mener, at en udskudt tælledag betyder, at de skoler med størst frafald mister flest penge.

“Hf kommer til at betale mere, end stx gør,” siger Verner Rylander-Hansen.

Eleverne: Kaotisk
Gymnasieeleverne mener også, det er et stort problem, at reformen skal udfoldes med færre penge.

“Vi synes, der er gode ting i reformen for eksempel mere feedback og evalueringssamtaler i grundforløbet, men jeg er bekymret for, at det ikke bliver ført ordentligt ud i virkeligheden,” siger formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) Veronika Schultz.

Hun frygter, at eleverne i de kommende år får en ringere uddannelse.

“De første par år af reformen kan godt blive kaotiske,” siger hun.

Kommentarer

1
You must have Javascript enabled to use this form.
David Jessens billede

Det kommer jo for pokker ikke som en overraskelse. Hele det reformcirkus havde jo kun til formål at få folk til at glemme den massive grønthøsterbesparelse. 

Nu har man så samtidig lavet en reform. Jeg er i princippet fløjtende ligeglad med indholdet. Det er politikerne også! Det væsentlige er, at når vi i de kommende år ser det samme som i folkeskolen: Nemlig at nedskæringerne og forringelserne kommer til at betyde væsentligt ringere uddannelse til vores elever, s¨kan man jo altid bare sige at det er lærerne der ikke har "taget reformen til sig" eller et eller andet andet ansvarsforflygtigende djøf-sludder. Det er et horribelt politisk system vi har i dette stakkels lille land

Annoncer