Stemmer fra lærerværelset

Dårlige karakterer fra folkeskolen kan forbedres 
Jeg synes afgjort, det er et problem, at der i en klasse på 28 elever sidder to-tre stykker, som havde været bedre tjent med at tage en anden ungdomsuddannelse end gymnasiet. Jeg mener dog ikke, at løsningen er at indføre et bestemt karaktergennemsnit som adgangskrav til gymnasiet. Jeg tror snarere, det handler om at styrke den vejledningsindsats, der foregår i grundskolens afgangsklasser, så eleverne får et realistisk billede af, hvad en gymnasieuddannelse kræver. Desuden indebærer et dårligt karaktergennemsnit fra grundskolen ikke per automatik, at man også klarer sig dårligt i gymnasiet. Eleverne er jo i en livsfase, hvor de forandrer sig med rekordfart, og for nogle af dem med lave grundskolegennemsnit indebærer det for eksempel, at de i løbet af deres gymnasietid bliver mere modne, mere motiverede og bedre i stand til at yde det, der skal til, for at få en studentereksamen med et tilfredsstillende resultat.  

Claus Holst, dansk- og idéhistorie-lærer, Aalborg Tekniske Gymnasium

Vores undervisning keder de dygtigste 
Jeg går ind for adgangskrav til gymnasiet, for jeg synes, at der går for mange i gymnasiet, der ikke er fagligt stærke nok. Det resulterer i, at man er bundet til at undervise på et for lavt niveau, hvor de dygtigste elever kommer til at sidde i tre år og kede sig. De bliver ikke motiveret. 
Det er oftest matematik, som mange elever er så dårlige til, at de faktisk ikke burde starte på gymnasiet. De naturvidenskabelige evner kan vi sagtens hjælpe dem med, men mange elever bliver oftest koblet af på den grundlæggende matematik. 
Jeg er i tvivl om, hvordan adgangskravet skal være, om det bare skal være et karaktergennemsnit, eller om der også bør være en form for screeningssamtale. Der er jo både elever med faglige problemer og modenhedsproblemer. 
Med den nuværende ordning er der for mange unge, der får for store nederlag, og det er der ingen grund til. De skulle hellere beskæftige sig med noget, som de er dygtige til. De kommer til at halte sig igennem gymnasiet og kommer måske kun lige igennem. Men spørgsmålet er så, hvor meget de egentlig kan bruge den eksamen til.  

Anders Almlund Osted, kemi-, fysik- og bioteknologilærer, Køge Gymnasium

Vi præger flere 
Det er et svært spørgsmål, og jeg har ikke noget helt entydigt svar. Det ville da være rart med adgangskrav, for som lærer vil man naturligvis helst have de dygtigste elever, så niveauet var højere fra starten. Det vil betyde, at man kan komme i gang med noget af det, som er rigtig svært. I matematik og fysik er der mange ting, som vi forventer, at eleverne kan fra folkeskolen, men som de desværre ikke kan. Så er spørgsmålet, om man bare skal suse videre og lade som ingenting, eller om man skal samle op på det, som de ikke har nået i folkeskolen. Niveauet ville blive højere, hvis man fik mulighed for at sortere de dårligste fra. Men omvendt kan jeg også godt lide den måde, vi har nu, hvor vi har mulighed for at præge rigtig mange unge mennesker. Vi løfter jo en meget større flok, end hvis det kun var de allerbedste, der kom på gymnasiet.  Det er dog en udfordring for lærerne at tilfredsstille både de fagligt svage og de rigtig dygtige elever i nutidens gymnasieklasse, fordi der fagligt er så stort et spænd.  

Andreas Top Knudsen, matematik- og fysiklærer, Slagelse Gymnasium og HF