Nyhed

Stefan Hermann: Min gymnasietid

En dansklærer tændte Stefan Hermanns læselyst – før gad han ellers ikke at læse. Rektoren for professionshøjskolen Metropol ser tilbage på sin gymnasietid med ritualisering og dannelse. Det savner han i nutidens uddannelseskultur.

14. januar 2013 af Malene Romme-Mølby

Stefan Hermann

 

  • Rektor på professionshøjskolen Metropol
  • Medlem af dialoggruppen for Ny Nordisk Skole
  • Tidligere vicedirektør på Arken Museum for Moderne Kunst
  • Tidligere chefkonsulent i Undervisningsministeriet og fuldmægtig i Kulturministeriet.
  • Cand.scient.pol., Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
  • Matematisk samfundsfaglig student, Skive Gymnasium 1990

Serie om gymnasietiden

Hvad har gymnasiet betydet for dig?
Gymnasieskolen starter en serie, hvor vi blandt andet spørger forskellige forfattere, forskere og politikere om deres gymnasietid.
Se de øvrige artikler her 

Hvad husker du bedst fra din gymnasietid? 

”Generelt set husker jeg bedst, at stoffet og indholdet fyldte rigtigt meget. Derfor åbnede der sig så mange nye verdener. Uanset om det var oldtidskundskab, historie, dansk eller kemi. Didaktikken var rimelig traditionel, gymnasieskolen var ikke pædagogiseret på samme måde som i dag. På trods af at Skive Gymnasium var et ungt gymnasium med Danmarks yngste rektor ved begyndelsen i 1968 og lærere, der havde været med i hele den eksperimenterende tilgang i 70’erne. De var fornyere. Men jeg husker egentlig, at stoffet og erkendelsen fyldte rigtigt meget - ikke pædagogikken eller didaktikken.
For eksempel kan jeg huske, at min dansklærer Knud Kramshøj holdt en forelæsning om Brandes og strømningen af de europæiske idéer. Han gjorde det, fordi det simpelthen var vigtigt at få en samfundsforståelse for at forstå litteraturen i et bredere perspektiv i stedet for isoleret tekstanalyse af Nexø. For mig var hans danskundervisning en vækkelse, fordi den på en og samme gang tog litteraturen seriøst og overskred dens ramme. Det viste han i sin alvor og i sin glæde ved den, samtidig med at det overskred et litteraturteoretisk danskfilologisk felt. Han tog udstikkere til Nietzsche, Marx og den franske syndikalisme. Han bragte de store idéers historier ind i danskundervisningen. Det var fremragende.”

Er der en særlig episode, du husker fra din gymnasietid?
”Min gymnasietid var præget utrolig meget af samvær. Der var meget socialisering og modning, nok som der også er i dag. Jeg husker for eksempel, at da vi skulle dimittere, havde jeg besluttet, at jeg ville sige noget. Da rektor spurgte, om nogle af studenterne ville have ordet, prøvede min mor forsigtigt at holde mig tilbage, da jeg rejste mig op. Men uden held.”

Er der en lærer, som betød noget særligt for dig?
”Det gjorde Knud Kramshøj. Ikke fordi jeg fik et nært forhold til ham socialt. Men den dobbelthed i at han havde meget stor kærlighed til sit stof og et enormt spændstig udblik på det. Han kunne forbinde det med noget andet, som gjorde det endnu mere tillokkende. Han havde en enorm alsidig omgang med sit fag. Han havde en stor alvor og underspillet lune. Han tændte min læselyst. Jeg er ellers vokset op i et enormt litterært hjem, men jeg ville ikke læse. Knud tændte min lyst, og pludselig begyndte jeg bare at sluge næsten hvad som helst. Gerne svært uigennemtrængeligt stof - uden studentikose nykker var jeg næppe.
Jeg husker også min samfundsfagslærer, Krawak. Jeg husker ham for hans kombination af at være god til at sætte diskussioner i gang og udfordre os. Samtidig havde han en lune, der fik alle med på, at det at lære om samfundet, det at forholde sig kritisk, er en dyd i sig selv.”

Tror du, at din gymnasietid har haft indflydelse på, hvad du laver i dag?
”Den har helt sikkert haft stor indflydelse på det. Der er ingen tvivl om, at min gymnasietid har haft afgørende formativ indflydelse på hele mit liv både socialt og fagligt. Fagligt fordi min optagethed af samfundsforhold fik form og energi af det. Kærligheden og begejstringen for at læse. Respekten for teksten. Og så stimulerede den min diskussionslyst urimelig meget.
Det var nogle enormt formative år socialt og fagligt, som jeg ser tilbage på med stor taknemlighed.

Det har slået mig, at den måde man tænker skole og uddannelse, går vi glip af ritualiseringen og dannelsen. Hvert nyt skolebyggeri ligner jo hinanden, en moderne videnarbejdsplads. Skive Gymnasium emmede af modernisme arkitektonisk og en optagethed af historien.
For eksempel hang der i festsalen et stort billede af Mao med en kæmpe klat maling på, som selvfølgelig var lavet i en temauge i 70’erne.  Det fortalte jo også historien om politiseringen. Billedet af Mao, der hang sammen med et billede af Grundtvig er ritualer og artefakter, som er med til at fortælle institutionens historie. Både langt tilbage, men også tæt på. Klatten på Mao fortalte om politiseringen i 1980’erne, hvor højreorienterede gymnasiaster udfordrede 1970’erne.
Jeg mener, at vi har et ritualiseringsproblem i dansk uddannelseskultur. Vi mangler en ny ritualisering og dannelse, der ikke er gidsel af fortiden.”

 

Kommentarer

fre, 18/01/2013 - 08:54
Niels Jakob

"Vi mangler en ny ritualisering og dannelse, der ikke er gidsel af fortiden.” skriver Stefan Hermann.

Ritualer og dannelse vil altid være koblet til historien. Hvis de ikke er det, er de højst varm luft og floskler, som det bl.a. kunne ses i Ny Nordisk Skole manifestet.

Mener Stefan Hermann virkelig, at der skal gøres op med historien, at alt det gode i kulturen skal smides ud?

Her er en ganske kort artikel som er god at blive klog af, hvis man vil vide hvad dannelse er, og hvorfor den har brug for historien: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ECE1805160/dannelse-i-politiken---kommentar-til-marie-krarup-og-mogens-hansen/

fre, 18/01/2013 - 11:22
Stefan Hermann

Ingelunde. Som den stærke læser vil erfare er der forskel på at være gidsel af og bundet af historien. Billederne på Skive Gymnasium & HF af Mao og Grundtvig var netop udtryk for en ritualisering, en historie, der rummede dels kommentaren til historien (Marx), dels historien selv (Grundtvig; måske burde det have været Madvig?). Dynamik i ritualet frem for alene fasthed og reproduktion. I videre forstand går min 'længsel' efter en stærkere markering æstetisk, i ritualer, artefakter, arkitektur at demonstrere en almendannelse, der hviler og vedkender sig et stærk vidensbegreb. Polemisk sagt: Hvad blev der af den høje, tunge dør, der symboliserede, at man skulle strække sig for at komme ind i lærdommens hus? Efter opgøret mod de stivnede, institutionelle autoriteter mistede vi et sprog, der kunne binde fortid, nutid og fremtid sammen. Tror jeg. I dag ligner uddannelsesinstitutioner lufthavnslounges, kontorlandskaber etc. Det er jo også en slags identitet, men den er ikke særegen og smagen hurtig udtømt.

NNS er nok umiddelbart udtryk for en sammensat i politiske hensyn og interessenter, der deltog, og af den grund ikke uden elastik i teksten, men prøv at læs den uden Rømersk vrede, der hyppigt er på udkig efter samme facit, vil du se, at der er en del nyt i det i forhold til den uddannelsespolitiske diskurs, der lod sig aftegne i PISAs billede.

fre, 18/01/2013 - 12:29
Niels Jakob

Kære Stefan Hermann

Mange tak for dit svar.

Der lader til, for mig, at være en langt bedre balance i forholdet mellem historien og det nye i din uddybende kommentar end hvad du giver udtryk for i artiklen. Jeg er ganske enig med dig i, at man ikke bør være slave af historien, men jeg mener at du i artiklen mangler fokus på, at man heller ikke bør være slave af 'det nye' eller af iveren efter forandringer.

Hvad angår NNS, mener jeg at det manifest der blev skrevet var et glimrende eksempel på, at man blev slave af iveren efter forandringer og drømmen om revolutionen, og helt glemte de historiske rødder. Alene sammensætningen af NNS-gruppen og manglen på historikere og filosoffer i denne, var i mine øjne et udtryk for dette forhold. Dansk uddannelseshistorie rækker jo, trods alt, længere tilbage end til PISA.

Mvh
Niels Jakob

ons, 23/01/2013 - 10:57
Stefan Hermann

Kære Niels Jakob,

Der er et generelt historietab i flere generationer, som sætter sig igennem i disse år. Et historietab, som ikke alene politikerne har ansvaret for, men som trivedes også i det pædagogiske Danmark.

Mht. NNS har du ganske ret i, at det ikke er formet med udgangspunkt i dansk skoles historie fra 1814 og frem. Men det tager faktisk i vidt omfang udgangspunkt i nyere dansk skolehistorie og pædagogisk tænkning. På godt og ondt. Heraf det brede faglighedsbegreb, heraf bemærkningerne om elevernes inddragelse etc. Det går væsentlig længere tilbage end PISA. Og sammensætningen af gruppen afspejler i høj grad lige netop det. Meget pudsigt at Rømer, Bjørn Bredahl og måske dig selv har så travlt med at se humanisme, historie og dannelse forvitre fordi, der ikke er humanister og filosoffer med. Har de nu fået patent på historie og dannelse? Og kan indsatser, principper og mål, der ikke ideligt kautionerer sig med henvisning til Grundtvig, Kold, dansk historie, folkelighed og mytologi etc. ikke have gavnlige effekter på dannelsen? Skal dannelsen blot blomstre i det som risikerer at blive intellektuelt sværmeri?

Mvh.
Stefan

ons, 30/01/2013 - 17:37
Karl Nissen

Stefan Hermann: "Har de nu fået patent på historie og dannelse?"

Hvem påstår dette?

Nej det iveren for det nye som åbenbart har fået patent.

tir, 05/02/2013 - 09:03
Niels Jakob

Kære Stefan Hermann

Når NNS hævder at tage udgangspunkt i nyere dansk skolehistorie, må den også på en eller anden måde forholde sig til lidt ældre dansk skolehistorie. Ellers vil det nødvendigvis munde ud i rodløshed. At tie ældre dansk skolehistorie og arven efter fx Grundtvig og Kold ihjel, medvirker kun til at forfladige initiativet.

Humanister og filosoffer bør naturligvis ikke have patent på historie og dannelse, men de kan i nogle tilfælde fungere som garanter for, at det historiske og dannelsesmæssige udsyn ikke slutter i 1970'erne.

Jeg tror det ville have været sundt for Ny Nordisk Skole, hvis dens dialoggruppe havde været lidt mere bevidst om, hvad det er for en Gammel Nordisk Skole den vil forny. En sådan bevidsthed ville måske endda have givet plads til ordet 'dannelse' i NNS-manifestet.

Med venlig hilsen
Niels Jakob

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.