Du er her
Nyhed
|
27. apr 2016

Spansklærere: Regeringen nedprioriterer sprog

Begyndersprogene har dårligere kår i regeringens gymnasieudspil, mener Spansklærerforeningen. Derfor tog de til Christiansborg for at forklare politikerne konsekvenserne.

Af: Malene Romme-Mølby

Det ser skidt ud for fremtidens unges spanskkompetencer, hvis regeringen får sin vilje.

Det mener Spansklærerforeningen.
Derfor havde de i går sat kursen mod Christiansborg for at forklare Børne- og Undervisningsudvalget, hvilke konsekvenser regeringens gymnasieudspil har for fremmedsprogene.

“Den sproglige bredde og mangfoldighed i gymnasiet nedprioriteres,” siger Irma Kobæk, formand for Spansklærerforeningen.

Begyndersprog udelukkes
Regeringen ønsker, at flere elever vælger fremmedsprog - og gerne på et højere niveau.

Men med regeringens begrænsning af begyndersprog i studieretninger, vil der ske det stik modsatte, lyder det fra Spansklærerforeningen.
Regeringen foreslår, at der i fremtiden skal være fire studieretninger på stx med sprog som hovedområde. Derudover udelukkes begyndersprogene - og dermed også spansk - fra at indgå som studieretningsfag i ikke-sproglige studieretninger.
Spansk kan kun indgå som studieretningsfag i en supersproglig studieretning med tre sprogfag.

Samarbejde forhindres
Regeringens gymnasieudspil vil blandt andet betyde, at der vil blive lukket for den mest populære studieretning med spansk, der består af spansk A, engelsk A og samfundsfag B.

“Det er en katastrofe at udelukke spansk fra at indgå som studieretningsfag i de ikke-sproglige hovedområder, da spanskelever ofte interesserer sig for meget andet end sprog, og spansk kan bruges i kombination med mange andre fag,” siger Irma Kobæk.

Det har stor betydning for et fags status, at det ikke er et studieretningsfag, påpeger Spansklærerforeningen.

“Det svækker almendannelsen og den faglige dybde for spansk, hvis det ikke er et studieretningsfag, fordi det så ikke kan indgå i formaliseret samarbejde med andre fag som for eksempel samfundsfag,” siger Irma Kobæk.
For eksempel underviser hun i år et spanskhold, der kommer fra tre forskellige klasser. Derfor har spanskholdet ikke mulighed for at samarbejde med andre fag, selvom om det vil give god mening, forklarer Irma Kobæk.

“Det er en skam for spanskelever har stor gavn af at samarbejde med andre fag. Sproget åbner op til en ny verden, som de hidtil ikke har kendt til."

Få kan vælge begyndersprog
Regeringens gymnasieudspil gør det også vanskeligere at vælge begyndersprog som andet fremmedsprog uden for studieretningerne.
Af de 18 studieretninger på stx, som regeringen foreslår, vil det kun være muligt at få et begyndersprog på fire af studieretningerne.

Ligestil begynder- og fortsættersprog
Spansklærerforeningen havde to konkrete forslag med til politikerne i Børne- og Undervisningsudvalget:

“Begyndersprog bør sidestilles med fortsættersprog i studieretninger, så alle typer af andet fremmedsprog kan indgå - også i for eksempel samfundsvidenskabelige studieretninger,” siger Irma Kobæk.

Derudover ønsker foreningen en form for retskrav til gymnasieeleverne, så de har mulighed for at vælge spansk og andre begyndersprog som valgfag uden for studieretningerne - også når det udgør et femte fag på A-niveau.

“Det er vigtigt, for vi har erfaret, at skoler på nuværende tidspunkt administrerer reglerne forskelligt. På nogle skoler får elever ikke lov til at tage et femte fag på A-niveau,” fortæller Irma Kobæk.

Globale kompetencer kræver mange sprog
Regeringen betoner i gymnasieudspillet, at fremtidens gymnasieelever skal have globale kompetencer. Men man mangler en forståelse for, at det kræver, at man taler en mangfoldighed af sprog, lyder det fra Spansklærerforeningen.

“Undersøgelser viser, at virksomheder mister ordrer på grund af misforståelser, hvis de ikke har medarbejdere, der taler sproget i det land, som de ønsker at ekspandere i,” siger Irma Kobæk.

Venstre manglede
15 minutter fik Spansklærerforeningen foran en mindre udgave af Børne- og Undervisningsudvalget, der på grund af andre møder kun bestod af seks politikere.

“Men de, der var dér, lyttede og stillede nogle gode uddybende spørgsmål, sagde Mikkel Hollænder Jensen, der som spansk- og samfundsfagslærer havde brugt noget af tiden på at forklare, hvordan de to fag spiller godt sammen.

“Det ærgrer mig, at Venstre ikke var der. Det er jo regeringens udspil, som vi gerne vil påvirke,” sagde Irma Kobæk, der dog håber, at partiets uddannelsesordfører vil læse Spansklærerforeningens pointer, som de tidligere har sendt til Børne- og Undervisningsudvalget.

Kommentarer

1
You must have Javascript enabled to use this form.
Jørn Øgaard Andersens billede

Jeg vil ikke fortænke netop spansklærerforeningen i at promovere spansk som uundværligt i fremmedsprogsundervisningen, men hvor ville det dog være befriende, hvis fremmedsprogene under ét ville kunne stå sammen, således at vi kunne fremføre, at de samme argumenter også gælder for f.eks. fransk. Jeg aner en vis frustration over, at spansk ikke er fortsættersprog. Jeg må gøre opmærksom på, at det stort set kun er i hovedstadsområdet, at FrF er almindeligt. I provinsen har vi stadig næsten udelukkende FRb. Så lad os nu stå sammen på begyndersprogsfronten. Det må de faglige foreninger da kunne finde ud af! Og det er naturligvis vigtigt, at vi får politikerne til at indse, at vi skal have bedre muligheder for at tilbyde eleverne et solidt udbud af fremmedspog.

Annoncer