Du er her
TEMA
|
26. sep 2011

Skoler kan skabe kvalitet i pædagogikum

Der er nok at se til i pædagogikum. Men vejledere og kursusledere kan hjælpe pædagogikumkandidaterne meget med overblik. Og kvaliteten af det praktiske pædagogikum er i skolens hænder, mener tidligere pædagogikumkandidat.
Af: Malene Romme-Mølby

Et hårdt presset år er netop afsluttet for Niklas Holm-Rasmussen. Han afleverede den afsluttende skriftlige opgave på pædagogikum i maj, og i august kunne han starte skoleåret som ganske almindelig lærer på Frederiksberg HF-Kursus.
"Pædagogikum har været utrolig lærerigt, men der har også været ups and downs," siger Niklas Holm-Rasmussen.

Året før var han også ansat på skolen, men kun til at undervise i timerester på deltid. Set i bakspejlet føler han lidt, at han dengang reagerede mere per intuition i forhold til eleverne. Derfor er han glad for, at pædagogikum har givet ham nogle værktøjer blandt andet til at tolke eleverne og differentiere undervisningen.
"Pædagogikum har været en øjenåbner for mig til ikke bare at tærske undervisningen igennem, som jeg selv lærte bedst på universitetet," siger Niklas Holm-Rasmussen.

Men han var meget taknemlig over at have undervisningserfaringer, inden han påbegyndte pædagogikum.
"Det var guld værd at have tyvstartet. Jeg havde lidt ondt af de kandidater, som kom direkte fra universitetet og både skulle forholde sig til en ny arbejdsplads, eleverne og pædagogikum," fortæller han.

Svært at sige fra
Efter Niklas Holm-Rasmussens mening er pædagogikums kvalitet meget afhængig af vejledere, kursusleder og underviser til workshopperne.

Heldigvis havde han en kursusleder, som var meget opmærksom på ham og god til at støtte op, når det blev hårdt. Men han har også hørt om den diametrale modsætning fra andre pædagogikumkandidater.
"Mit privilegium har været, at kursuslederen fik mig til at føle, at hun var der for min skyld - ikke for skolen eller ministeriet," fortæller Niklas Holm-Rasmussen. Kursuslederen var for eksempel også meget opmærksom på, at han ikke blev for overbelastet af vikartimer eller andre ekstra opgaver. Hvis han blev sat til det, så drøftede de, om han havde tid og energi til det.
"Man hører om kandidater, der bliver udnyttet og arbejder for meget. Det kan jo være svært at sige fra, hvis man er ny. Hvis kursuslederen ikke bakker en op, hvem skal så?" spørger Niklas Holm-Rasmussen.

Overordnet set synes han, at han har lært mest af den praktiske del af pædagogikum.
"Det er mere hands-on. Vejlederne kan hjælpe mig i nuet med konstruktive og konkrete forslag, og så har de jo erfaring med at undervise den samme type elever," siger han.

Savnede hf-hverdagen
Indimellem har han følt, at det teoretiske pædagogikum var baseret lidt for meget på gymnasieskolen, og som hf-lærer har han følt sig lidt overset. Især i kurset "fagenes samspil".
"Fagenes samspil" var en katastrofe. Vi brugte to en halv dag på at tale om AT og studieretningsprojekter, og så havde vi lige to timer til at drøfte de forskellige fagpakker og SSO på hf. Da følte jeg, at jeg havde spildt to en halv dag," fortæller han.

Workshopperne har Niklas Holm-Rasmussen hørt en del kritik af, han har dog kun gode erfaringer med dem. Men igen, føler han, at workshopperne er afhængige af underviserne.
"Jeg havde heldigvis en underviser, der også selv underviser på hf. Hun delte os ind i grupper, der passede til vores opgavers problemstillinger. På den måde tog workshopperne udgangspunkt i vores egen hverdag, og vi fik vendt dilemmaerne med andre," fortæller han.

Et stressende år er slut, og Niklas Holm-Rasmussen er glad for at få mere tid på skolen. Men han afslutter også pædagogikum med en god følelse:
"I starten kunne jeg måske ikke helt se sammenhængen mellem det teoretiske og det praktiske pædagogikum. Men frem mod den afsluttende skriftlige opgave begyndte det at give mening. Det er jo en form for progressionsproces," siger Niklas Holm-Rasmussen.

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer