Artikel
Skandinavien er helt i front
No image

Skandinavien er helt i front

For et par måneder siden udkom en Horizon Report om it i det skandinaviske skolesystem. Larry Johnson, der er direktør for konsulentfirmaet, er ikke i tvivl om, at det danske undervisningssystem er blandt verdens bedste, når det gælder innovation, it og generel kvalitet i undervisningen.

Tekst_ gs_redaktor
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Larry Johnson er lige landet hjem­me i Texas efter en 20-timers flyvetur over Atlanten. Han er direktør for the New Media Consortium – et konsulentfirma, der er kendt for at lave den årlige Horizon Report, der ser på it-trends inden for uddannelse i det meste af verden. 200 lande kiggede de på i den seneste rapport, der udkom for et par måneder siden. Så de har lidt at sammenligne med.

New Media Consortium har også kigget på Danmark, eller rettere sagt på Skandinavien specifikt. Sidste år indgik de et samarbejde med uddannelsesministerierne i Norge, Sverige og Danmark om at lave en specialudgave, der fokuserede på Skandinavien: Hvordan står det til med digitaliseringen af undervisningen? Hvor ligger udfordringerne? Og hvilke tendenser vil præge de nordiske undervisningssystemer fremover? (Se boks).

Ifølge Larry Johnson står det rigtig godt til. Især i Europa. Det er ganske enkelt her, der er flest undervisningseksperimenter. Det er i Europa, vi er længst fremme – også når det gælder brug af it og at implementere det i undervisningen. Især Nordeuropa er i front.

”Det er derfor, jeg så ofte er i Europa,” siger Larry Johnson over en Skypeforbindelse fra Texas.

Han er lige kommet hjem fra et seminar i Trondheim i Nordnorge. For en måned siden var han i Holland, og det er ikke så mange måneder siden, han var i Danmark i forbindelse med en konference om it og læring.

”Europa er helt klart fremme i verden, og de skandinaviske skoler er nogle af de bedste i verden. Det er ikke alle de skandinaviske lande, der scorer højt i PISA-undersøgelserne, men generelt er skolerne meget effektive. Deres gennemførelsesprocenter er meget høje, og de sætter sig som mål konstant at ville være bedre. Alt det, man ser efter i et godt skolesystem, er til stede i Skandinavien. De skandinaviske lande har heller ikke de samme problemer, som man ser i så mange andre lande; for meget bureaukrati for eksempel. Den generelle diskurs om uddannelse er på et meget højt niveau. Det gælder hele Skandinavien.”

Det er ikke det indtryk, man får, når man læser i danske medier om vores skolesystem …

”Det kan godt være, men vi er optimister i Horizon Report. Man kan ikke bare kigge på de internationale undersøgelser som PISA. Jeg har også været i Shanghai og Singapore og set på skolerne dér. Det er også gode skoler. De er meget forskellige fra de skandinaviske og meget mere reglementerede. Mange af de asiatiske skolesystemer er mere fokuserede på, at eleverne har en bestemt rolle at udfylde, og bruger meget tid på det. Men der er jo mere end én måde at gøre det godt på. Kina har også uddannelse som et fokusområde, og der er det interessant at se, at de gerne vil motivere eleverne til at blive mere kreative. Tidligere var det ikke noget, eleverne blev opfordret til, men nu ser de vigtigheden af kreativitet og innovation. Men det er sjovt, at alle de, der er i toppen af listen, er bekymrede for noget. Men det er nok derfor, de er i toppen,” siger Larry Johnson.

Larry Johnson nævner robotteknologi og programmering som et af de områder, hvor de skandinaviske lande er i front. Det er meget få steder i verden, det bliver brugt aktivt i undervisningen. Norge, Sverige og Danmark har ligeledes indført nationale test i grundskoleforløbet online og er i det hele taget gode til at dele viden og erfaringer med kolleger om nye måder at undervise på.

”Det store spørgsmål i Skandinavien er: Hvordan integrerer lærerne bedre teknologien i undervisningen? Hvordan lærer de at bringe viden i spil og dele erfaringer, både om det, der er slået fejl, og det, der er lykkedes i undervisningen?“ siger Larry Johnson og fortsætter:

”Det kan være meget simpelt som programmet Kahoot.it eller Mystery Skype, hvor en klasse fra den ene ende af verden kan forbinde sig til en klasse fra den anden side af kloden. Derefter skal de gætte, hvor den anden klasse befinder sig. Her kommer teknologien helt i baggrunden. Det handler slet ikke om det, men om indholdet. Det er vigtigt, at lærerne ved, at de sjove redskaber er der.”

Har I nogen fornemmelse af, hvor udbredt det er blandt lærere i Skandinavien at bruge it?

”De fleste lærere ved, at det er noget, de burde tænke på. Men om de aktivt bruger det? Det er nok et fåtal. Hver skole har sine ildjæle. Men det ændrer sig, nu hvor eleverne har deres egne computere eller tablets med i skole. Så kommer det store skifte.”

Måske kommer der også et skifte med de nye gadgets, nye apps og nye måder at dele på. Det er noget, the Horizon Report følger tæt.

”Hvilken form for læring og pædagogik kunne der komme ud af, at eleverne har ure som Apple Watch på? Der går nok fire-fem år, før vi kan sige det. Og det er lang tid, når det handler om teknologi,” siger Larry Johnson.
Larry Johnson ser en anden udfordring forude, når det gælder it. Og den handler om det paradigmeskifte, der er sket med internettet.

”Det kniber lidt med at invitere den ydre verden indenfor i klasseværelset. At bruge erfaringer fra det omkringliggende samfund og interagere mere med, hvad der sker uden for klasseværelset, er også et af det steder, hvor de skandinaviske lande kunne sætte mere ind. Det er vigtigt, at undervisningssystemet og skolerne forstår, hvad det vil sige at vokse op i et digitaliseret samfund. Forstår man den udfordring?”

Tendenser, der vil slå igennem inden for det næste par år

1. De nationale test i grundskolen bliver alle digitale.
2. Lærernes rolle bliver i højere grad gentænkt. Det vil blive forventet, at lærerne adapterer teknologi i undervisningen. Hvad skoletiden skal bruges til for bedst at optimere læring, kommer i højsædet. Det ”omvendte klasseværelse”, hvor eleverne laver opgaverne på skolen, bliver mere fremherskende.
3. I stedet for at reproducere viden skaber eleverne nu viden. Danmark nævnes her med det digitale værktøj Fablab School – noget hver
kommune har adgang til, og via hvilket eleverne kan lave 3-d-modeller.

Tendenser, der vil slå igennem på lidt længere sigt

1. Open source – viden, opgaver og andet bliver tilgængeligt via læringsporta­ler. Det paradigmeskifte, der allerede er sket mellem uformel og formel lærdom, fortsætter, og viden bliver delt mere online. Flere og flere lærere interagerer nu med deres elever i onlinefora. I Skandinavien bruges papirbøger fortsat mest.
2. Gentænke, hvad det vil sige at gå i skole. Der er en bevægelse mod at genopfinde hele skole- og undervisningsoplevelsen. Det giver også ideer til at bygge skoler, der er anderledes indrettet.
3. At bruge data til at optimere læring. Eleverne efterlader digitale spor, når de løser opgaver online. Disse vil i højere grad blive brugt af lærere til at støtte den enkelte elev. Mens de analytiske læringsredskaber bliver udviklet, håber man på at kunne optimere læringsprocessen.

Langsigtede tendenser

1. Skoler vil i højere grad lave erhvervssamarbejde og inddrage eksperter udefra.
2. Bedre færdigheder, når det gælder om at skabe bro mellem det digitale og det analoge og fysiske.
3. Computere, som vi kender dem, er ved at blive genopfundet. De bliver mindre, lettere og endnu bedre forbundet. Ofte vil smartphones være nok. Vores ideer om, hvornår en smartphone er nok, og om en computer er nødvendig, vil ændre sig med teknologien.

Kilde: 2015 NMC Technology Outlook Scandinavian Schools A Horizon Regional Report.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater