Blogindlæg

Skal den nye overenskomst give flere afskedigelser eller bedre vilkår?

2. marts 2017 af René Vester Kjær

Hvordan kan man argumentere for de nedskæringer, som sker i dag på gymnasieområdet?
Ja, man kunne starte med at se, hvem der bliver skåret mest hos. Det er åbenbart STX (eller VUC), som bliver beskåret mest. Mens HHX er den retning, som mister mindst målt i procent.
Det har været velkendt, at lærerne på HHX (og HTX) i forvejen har løbet hurtigere end STX i mange år, mens STX har fået markant flere penge pr.elev. Den uretfærdighed har erhvervsgymnasierne gjort opmærksom på i mange år. Men der har ikke været nogen støtte fra STX-verdenen til at ændre dette. I mellemtiden har politikerne kunne iagttage, at erhvervsgymnasierne leverede en god vare i form af elever, som var gode til at tage en videregående uddannelse efter deres gymnasiale eksamen. Det har de kunnet gøre, selvom lærerne underviste markant flere timer end STX-lærerne. Så politikerne, som ikke er så dumme endda, kunne jo godt se at man med tiden måtte normalisere forholdene ved eksempelvis at forbedre vilkårene for erhvervsgymnasierne. Eller ved at lave en spareøvelse for STX (og HF), så de kom arbejdsmæssigt på niveau med erhvervsgymnasierne.

Og kære STX- og HF-kolleger, løbet er desværre kørt. Vi kommer i fremtiden til at arbejde lige hårdt, og det er også det mest retfærdige. Hvis I havde kæmpet for bedre vilkår for erhvervsgymnasierne, mens det var gode tider, så havde det muligvis været sværere at få de kraftige nedskæringer igennem, som sker i dag. Men det skal nok gå, for det går faktisk godt på erhvervsgymnasierne. Vi kan lide det, vi gør, og selvom det er hårdt at arbejde med undervisning, så er det også godt arbejde. Det er muligt vha. nye rettemetoder og nytænkt undervisning at nå tingene, uden at det bliver alt for hårdt. Går det ud over kvaliteten? Ja, på visse områder gør det faktisk, men så må eleverne gøre et større stykke arbejde i stedet for, og det har de kun godt af. Men, det betyder ikke, at nedskæringerne skal fortsætte, for der må også være en grænse for, hvor meget man kan tillade sig at skære ned. På erhvervsgymnasierne har vi ikke meget plads til at skære mere, for vi løber faktisk ret hurtigt.

Hvis vi skal have stoppet nedskæringerne og få arbejdsvilkår, som er gode for både os og eleverne, så er det ved de kommende overenskomstforhandlinger, at slaget i stedet skal tages. Her mener jeg, at vi skal slås for at få kvalitetskrav og arbejdstid til at hænge sammen. Det nytter ikke noget at kæmpe for bedre lønninger, hvis det ikke samtidig betyder, at vi får en minimumsforberedelsestid pr. undervisningstime igen. For ellers vil lønstigninger bare betyde endnu flere afskedigelser på gymnasierne. Hvis regeringen fortsætter med at skære i vore taxametre, og vi dermed får færre penge pr. elev, men vi samtidig bliver lovet mere i løn til lærerne, så er konsekvensen uden tvivl afskedigelser i langt større målestok end før. Det vil så endnu engang betyde, at nogle kommer til at løbe endnu stærkere, mens andre i stedet bliver afskediget. Er vi overhovedet parate til det? Vil vi ikke langt hellere have klare og gennemsigtige arbejdsvilkår, der gør, at vi ved, hvad der kræves af os, og kan se, at der er tilfredsstillende tid til at levere det stykke arbejde? Det kan vi kun få, hvis vi får vores forberedelsestid tilbage.

Problemet ved overenskomsterne før 0K13 var, at der ikke blev stillet klare krav til, hvad man kunne forvente blev leveret af lærerne, når de fik tid til forberedelse. Men det burde man måske indføre, hvis vi får forberedelsestiden tilbage. Jeg mener personligt, at det kunne blive en god aftale for både arbejdsgiver og arbejdstager, hvis vi får forberedelsestiden tilbage og samtidig får stillet nogle klare krav og forventninger til, hvilken kvalitet man så forventer fra vores side. Eksempelvis i form af tilfredsstillende resultater til eksamen, hvilket eksempelvis kunne måles på både antallet af dumpede og gennemsnitskaraktererne.
Så kære jer, der skal være med til overenskomstforhandlingerne, vil I ikke nok arbejde på at få den forberedelsestid tilbage i stedet for bare at fokusere ensidigt på mere i løn? Det vil også betyde højere jobsikkerhed for dem, der er i job, mens højere løn vil betyde højere job-usikkerhed.

 

René Vester Kjær

  • Født: 1967
  • Gift
  • Har tre børn
  • Bor I Rødkærsbro
  • Uddannet Cand.Oecon fra Syddansk Universitet i Odense

Ansættelser:

Lektor på hhx hos Handelsgymnasiet Aars, Erhvervsskolerne Aars
Underviser primært i Matematik, men også i Samfundsfag og International Økonomi

  • Underviser siden 2005
  • Analysekonsulent hos Primetime Kommunikation 2004
  •  Analysekonsulent hos Arbejdsmarkedsstyrelsen 2003
  • Udviklingskonsulent hos Ribe Amt 2001
  •  Analysekonsulent hos Sygehus Fyn 1999

Interesser:

  • Teologi
  • Mad
  • Storbyrejser
  • Filmklassikere

Kommentarer

fre, 03/03/2017 - 19:49
Tomas Kepler
Formand for overenskomstudvalget
GL

Kære René,

Tak for indsparket til OK18 forhandlingerne - det er godt at få diskuteret de OK18-krav, vi skal stille, og dernæst hvordan vi bedst får fremmet dem. jeg synes dog, dit indlæg desværre ser ud til at være båret af en række forkerte, eller i alt fald svært forståelige, antagelser og påstande, som risikerer at kuldsejle debatten. Jeg vil lige kommentere på et par af dem her.

Først og fremmest må jeg fremhæve din afsluttende opfordring til GL om at generobre forberedelsestid " i stedet for bare at fokusere ensidigt på mere i løn". Nu ved jeg ikke, om du har været ude til et af de 13 medlemsmøder om OK18, vi foreløbig har afholdt, men GL lægger altså op til meget andet end bare at stille lønkrav, og vi præsenterer ikke vores forslag til krav med noget der bare ligner en ensidig fokus på lønkrav.

Det er rigtigt at man kan italesætte en kobling mellem den løn, en gymnasielærer modtager, og det faktum, at vi på et år er blevet 1000 færre lærere i sektoren. Vi hører også, særligt fra vores tillidsrepræsentanter, at nogle ledelser er villige til at spille ud med, at lærerne må vælge mellem løntilbageholdenhed eller fyringer, når der skal forhandles lokalløn. Men det er jo ikke en naturlov, sådanne ledelser henviser til, det er en arbitrær beslutning om, at gymnasielæreres løn skal betale for politisk vedtagne nedskæringer på de gymnasiale uddannelser. Her er der bare at sige, at vores medlemsmøder indtil videre ikke har afsløret nogen særlig opbakning til den ledelseslogik. Jeg må også henvise til, at GLs repræsentantskab d. 28/11 2016 vedtog en udtalelse under følgende overskrift: "Løntilbageholdenhed er ikke svaret på nedskæringer"

Det er med andre ord ikke enten-eller, men både-og, når vi ser på løn- og arbejdstidskrav. Din overskrift lyder: "Skal den nye overenskomst give flere afskedigelser eller bedre vilkår?", men det er altså ikke GLs næste overenskomst og de lønforbedringer, den måtte indeholde, som har skylden for afskedigelser. Det er regeringens finanslove, og dem kæmper vi sideløbende for at påvirke. Men du har selvfølgelig ret i, at det grundlæggende er OK13 som har muliggjort, at statens nedskæringspolitik kan ramme lærernes forberedelsestid, således at man kan holde skolerne kørende med færre og færre, mere og mere pressede og usikre lærere. Den situation tror jeg alle GL-medlemmer kender til, og ønsker at se adresseret af GL - også i OK18-processen.

Du anfører, at der før OK13 "ikke blev stillet klare krav til, hvad man kunne forvente blev leveret af lærerne, når de fik tid til forberedelse". Det mener jeg for det første er en sandhed med modifikationer, og når du lægger op til, at gymnasielærerne skal forsøge at købe sig forberedelsestid ved at love "tilfredsstillende resultater til eksamen, hvilket eksempelvis kunne måles på både antallet af dumpede og gennemsnitskaraktererne", så åbner det jo op for spørgsmål om, hvilket kvalitetssyn der ligger i et sådant system? Kan det overhovedet siges at fremme kvaliteten i gymnasiet, at lærerne (via overenskomster?) skal love et eller andet karaktergennemsnit for at få mere forberedelsestid? Jeg tror mange lærere vil få den tanke, at det nok nærmere vil føre til karakterinflation.

Endeligt må jeg anholde, at du gør OK13-katastrofen til et spørgsmål om STX- og HF-lærernes påståede manglende vilje til at kæmpe for bedre vilkår for erhvervsgymnasierne. Det er et urimeligt og unødvendigt angreb, som vi ikke får noget positivt ud af som fagforening. Det passer heller ikke særligt godt sammen med det faktum, at vores kolleger i folkeskolen blev udsat for et tilsvarende angreb. Sagen var, at arbejdsgiverne havde et overordnet ønske om at gøre op med såkaldt "ufleksible" regler på undervisningsområdet og dermed sætte en stor, båndlagt ressource fri, ud fra nogle overordnede ideologiske betragtninger om omkostningerne ved kollektive aftaler.

Med venlig hilsen

Tomas Kepler, formand for overenskomstudvalget.

 

man, 06/03/2017 - 16:20
Knud Skovgaard ...
Formand for GLs områdebestyrelse for erhvervsgymnasier
Roskilde Handelsgymnsie

Kære Renè

Som supplement til Tomas Keplers indlæg, som jeg er enig i, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at GL gennem flere år har forsøgt at få hævet hhx-undervisningstaxameteret, og den historisk store forhøjelse på 5.000 kr. pr. årselev i 2008 var i allerhøjste grad GLs fortjeneste.

Når hhx ikke rammes så hårdt af regeringens nedskæringer  disse år skyldes det, at hhx-taxameteret igen forhøjes her i 2017. En forhøjelse som er et resultat af det årelange pres GL har været med til at lægge.

Endvidere har GL i forbindelse med alle overenskomstforandlinger i nullerne forsøgt at få en bedre arbejdstidsaftale for lærerne på htx og hhx, men hver gang var beskeden fra Finansministeriet: vore ønsker går i den modsatte retning.  Og derfor endte det resultatløst hver gang - om end vi i 2008 fik en ekstra lønforhøjelse, som et plaster på såret.

De mange afvisninger kan således ses som en indledning til OK 13, hvor GL tabte aftaleretten på abejdstid på begge overenskomster.

 

venlig hilsen

Knud Skovgaard Larsen

(Roskilde Handelsgymnasium)

Formand for GLs områdebestyrelse for erhvervsgymnasier og medlem af GLs overenskomstudvalg

 

 

 
 

man, 06/03/2017 - 19:50
René Vester Kjær

Kære Knud
Tak for den information du bibringer om historikken omkring de forskellige taxameterniveauer. Det var godt at læse.

 

Kære Tomas
Tak for at du tog dig tid til at svare. Jeg mener selvfølgelig ikke at dette er et spørgsmål om enten/eller, men da dette kun er en blog, må jeg respektere at blogformatet ikke er egnet til lange analyser. Men vi er helt enige om at OK13 var det der lukkede en ladeport op for besparelser på gymnasieområdet, og det skete da vi mistede de faste forberedelsestid. Når du så skriver:
"men det er altså ikke GLs næste overenskomst og de lønforbedringer, den har, som har skylden for afskedigelser" så er det en sandhed med modifikationer. For ja, det er regeringen der skærer. Men det jeg taler for, er at vi må få forberedelsestiden tilbage for at kunne minimere de nedskæringer som sker. Vi kan ikke fjerne de nedskæringer ved at få mere i løn.
Personlig har jeg ikke nået imod mere i løn, men sagen er den at mange gymnasielærere kan skifte til andre stillinger uden for gymnasieverdenen og få en bedre løn. Men mange af os vil gerne arbejde med undervisning fordi vi synes det er et superspændende job. Men når så vi har fået nogle arbejdsvilkår der gør at mange ikke synes de har tid til at lave sine ting ordentligt, og flere mister jobbet pga nedskæringer,så synes jeg personligt at det er der en overenskomst skal fokusere på løsninger. Og det her var så mit indspark til det.

Ang. det med en forventning om minimumskrav/forventninger hvis man får forberedelsestiden tilbage, så kan det sagtens indføres uden at det vil give karakterinflation. Der skal jo være plads til forskellighed. Men hvis en lærer er vant til at en trediedel eller flere af eleverne dumper (altså et mønster og ikke et tilfælde), når man tilmed er blevet betalt for at gør sit arbejde ordentligt, så kunne man godt argumentere for at den lærer ikke lever op til nogle rimelige krav.

Men jeg ser frem til at se hvordan den kommede overenskomst kommer til at se ud, og håber de andre akademikere i andre fag vil støtte op om gymnasielærerne denne gang. Det er jo også deres børn som skal have en ordentlig ungdomsuddannelse. 

MVH
Renè Vester Kjær

 
 

tir, 07/03/2017 - 10:53
Tomas Kepler
Formand for overenskomstudvalget
GL

Kære René,

Vi kan ikke være uenige om, at OK13 var et massivt nederlag for GL - der blev, som du skriver, lige netop åbnet en ladeport, og nu ser vi for alvor, at arbejdsgiverne begynder at benytte den til at hive ressourcer ud af sektoren. "2% om året, det kan I sagtens - det finder vores dygtige lokale ledere ud af, der er masser af ledelsesrum at benytte", lyder det. Det skal vi naturligvis angribe, på alle fronter, både inden for og uden om OK18-processen. Man kan ikke skære ned og samtidig bare kræve, at kvaliteten er uforandret - eller højnet! Og det er ren ansvarsfraskrivelse fra centralt hold at trække penge ud af sektoren og placere ansvaret hos ledere og lærere. Det skal italesættes. Jeg har også den holdning, at den individualisering og konkurrenceudsættelse, man ønsker at udsætte lærerne for, ikke gør noget godt for lærernes arbejdsmiljø og kvaliteten af undervisningen.

Du skriver at vi skal få "forberedelsestiden tilbage". Med det forstår jeg, at du mener, at vi skal få en åben og beskyttet ressourcetildeling til forberedelse tilbage. Altså: Der skal sættes tal (timer) på opgaverne, og tallene skal ikke kunne forandres ensidigt af arbejdsgiverne. Til det er der at sige, at der i den nuværende overenskomst er mulighed for at opgøre arbejdstiden på 2 måder: Med lokale arbejdstidsaftaler, eller med tidsregistrering. Inden for de nuværende rammer synes jeg det lyder som om du ønsker at arbejde under en lokal arbejdstidsaftale. Det er en mulighed, som Moderniseringsstyrelsen gjorde meget for at skyde ned efter OK13, men modellen findes altså, den er helt legal, og den bruges også på nogle skoler. Hvis man ønsker en lokal arbejdstidsaftale, så synes jeg man skal sørge for at samles lokalt om at støtte sin tillidsrepræsentant i at stille kravet overfor den lokale ledelse, for mange steder er det ikke et nemt krav at få igennem. Vi ved desuden, at der på nogle tidsregistreringsskoler er åbenhed om ledelsens planlægningstal, og at lærernes tidsregistrering respekteres, mens der på andre er meget hemmelighedskræmmeri og utilfredsstillende honorering af merarbejde. Det er klart, at det sidstnævnte har en negativ indvirkning på arbejdsmiljøet, og dermed på kvaliteten af vores arbejde, og det er også noget, vi ønsker at adressere med OK18.

Hverken lokale arbejdstidsaftaler eller en gennemskuelig brug af tidsregistreringssystemet beskytter i sidste ende lærernes forberedelse imod nedskæringer - det ved vi godt. Den ubehagelige sandhed er, at hvis politikerne virkelig VIL skære på ressourcen til gymnasieskolerne, så kan de gøre det. Det investerede de enorme mængder politisk kapital i at få friere tøjler til med OK13, og de mener de vandt sig en sejr, som de er MEGET bevidste om. Så kan vi, som arbejder på gulvet, måske godt se, at det reelt er en Pyrrhus-sejr, men sådan anskuer arbejdsgiverne (her først og fremmest: Finansministeriet) det ikke. Mit synspunkt er, at hvis vi godtager, at lærernes lønninger først og fremmest skal holde for, så kan vi på kort sigt - måske - begrænse angrebet på vores tid til forberedelse lidt. Men samtidig vil vi lønmæssigt sakke bagud i forhold til andre akademikergrupper, hvilket ikke gør vores arbejde mere attraktivt, og det vil egentlig kun udsætte angrebet på forberedelsestiden. Løntilbagegang vil nok ikke opleves af mange uden for sektoren som et stort kvalitetsfald, så så længe vi tager nedskæringerne på vores egen kappe via løntilbageholdenhed for at oppebære kvaliteten i undervisningen, så er det sådant set bare at bede om yderligere nedskæringer.

Hvis staten ikke besinder sig tror jeg vi som stand ender med at skulle tale alvorligt med hinanden om, hvordan vi - med de ressourcer, arbejdsgiverne nu vil stille til rådighed - kan skabe et arbejdsliv, vi selv kan være i, selv om der er et naturligt kvalitetsfald, som ikke er usynligt for eleverne og den store omverden. Det mener jeg faktisk vil være en solidarisk, kollektiv opgave. Og det er i det lys, at vi også må kæmpe for en gennemskuelighed i, hvilke ressourcer arbejdsgiverne faktisk ønsker at afsætte til opgaverne, hvad enten det er gennem lokale arbejdstidsaftaler eller en anstændig brug af tidsregistreringssystemet. I min verden forstår den smarte arbejdsgiver, hvor meget der er vundet ved at behandle sine ansatte som en ligeværdig aftalepart, og hvilken grad af ærlighed omkring tid og kvalitet det fordrer.

At der skal være kvalitetskrav også til gymnasielærere kan vi heller ikke være uenige om, men eksemplet med en lærer hvis hold gentagne gange klarer sig voldsomt meget dårligere end andre hold kan nu sagtens håndteres inden for de nuværende rammer for god ledelse. Der findes da dårlige ansatte i alle brancher, også på landets gymnasieskoler, men der er nu ingen grund til at formode, at vi er mere belastede som stand end andre. Vi har et komplekst arbejde, hvor spørgsmålet om kvalitet har mange facetter, men idet vi altså ikke har en masse dårlige kolleger, men derimod en hel masse meget passionerede og samvittighedsfulde, så bliver det i mine øjne bagvendt at skulle rette ind efter forsimplede mål for kvalitet for at få ram på de 'rådne æbler' og købe arbejdsgivernes velvilje. Jeg tror som sagt at mere disciplinerende karakter-mål vil have en uønsket og reelt set underminerende effekt.

Med venlig hilsen

Tomas Kepler, formand for overenskomstudvalget.

fre, 10/03/2017 - 08:38
David Jessen
Lektor
Thisted Gymnasium STX og HF

Jeg mener man i denne sammenhæng fuldstændig glemmer at kigge bag tallene. 

Når man vælger at skære 3,5% af taxameteret på STX for at hæve taxameteret med 3,5% på HHX lyder det jo rimeligt, da der kan være al mulig grund til at forbedre HHX uddannelsen. Dette sker naturligvis kun hvis man tilfører ekstra midler.

Man kan naturligvis argumentere for at det virker fuldstændigt tåbeligt at man så gør en anden ungdomsuddannelse tilsvarende ringere, men i politisk kommunikation er det en let sælgelig historie. 

Men borer man lidt dybere er det et eklatant tilfælde af det man kunne kalde Bæredygtigt Talbrug. 

Da der er markant flere stx elever end der er hhx elever betyder det, at det lyder som om at man fjerner nogle penge fra den ene ungdomsuddannelse og tilfører de samme penge til en anden,  

Men det gør man ikke! 3,5% nedskæring for et langt større antal elever er en langt højere besparelse end 3,5% tilførsel til færre elever. Der er ca. 3 gange så mange stx elever som der er hhx elever

I realiteten er denne omfordeling bare en elegant måde at fjerne et 3 cifret millionbeløb mere fra sektoren som helhed. For hver million der skæres fra den ene uddannelse tilføres der 1/3 million til den anden.

Resten kan regeringen hygge sig med at de har skåret væk uden at nogen opdager det.

NB: Bæredygtigt Talbrug er et  begreb defineret af Landsforeningen for Bæredygtigt Talbrug. Det dækker bredt over brugen af tal og regnemetoder til at bemørke de reelle effekter af hvad som helst. Metoden er blevet meget udbredt, og endog ofte meget dygtigt udført. 

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.