SF kræver penge til gymnasiereform

Overordnet set er der mange gode takter i regeringens gymnasieudspil, mener Trine Pertou Mach, gymnasieordfører for Socialistisk Folkeparti (SF).

Men partiet har også en del krav med på ønskelisten, når de igen i dag mødes med de øvrige partier bag gymnasiereformen.
Her vil SF kræve, at man laver en beregning af, hvad udspillet kommer til at koste.

“Man kan ikke bare gennemføre en reform med mange nye tiltag, som alt andet lige vil øge arbejdsbyrden for lærerne, uden at vi også diskuterer, hvordan vi kan kompensere,” siger Trine Pertou Mach.

Et sted, hvor man er nødt til at se på behovet for ekstra ressourcer, er forslaget om ekstra timer til 1.- og 2.g’erne. For det kommer til at give lærerne flere undervisningstimer, påpeger Trine Pertou Mach.

Derved stiller partiet sig i opposition til regeringen, der tidligere har understreget, at de ikke vil tilføje flere penge til gymnasierne i forbindelse med gymnasieudspillet.
Undervisningsministeren erkendte dog, at lærerne komme til at undervise mere som konsekvens af udspillet.

Obligatorisk matematik B kræver ekstra ressourcer
Skal SF acceptere, at næsten alle gymnasieelever skal have matematik på mindst B-niveau, kræver det også ekstra ressourcer til skolerne til matematikvejledere og anden understøttende undervisning, mener SF’s gymnasieordfører.

“Hvis man insisterer på at proppe den energi ind i matematik, så må vi også sørge for at støtte de unge til at gennemføre. For vi ved, at det allerede nu er et fag, som mange slås med,” siger Trine Pertou Mach, der dog ikke er tilhænger af at gøre matematik B obligatorisk for alle.

“Vi kan måske støtte et forslag om mere matematik, fordi matematik kan være dannende og et redskab til kompetenceudvikling i forhold til andre fag. Men hvis man blot vil øge matematik, fordi mange supplerer med matematik efter studentereksamen, så køber vi den ikke,” understreger Trine Pertou Mach.

En opgørelse fra Undervisningsministeriet viste sidste år, at 84 procent af alle stx-studenter havde matematik på mindst på B-niveau. Det var en stigning på fem procentpoint fra året før.

Gymnasiet er ikke kun en forberedelsesskole
SF ønsker i det hele taget at slå et slag for det almendannende i gymnasiet – især fordi regeringens udspil har meget fokus på det studieforberedende.

“De helt grundlæggende almendannende fag er vigtige at holde fat i. Eleverne er jo ikke særlig gamle, så de har stadig brug for at blive dannede af uddannelsen. Gymnasiet må ikke kun blive en forberedelsesskole til universitetet,” siger Trine Pertou Mach.  

Savner andet fokus end naturvidenskab
Selvom SF bakker op om tankerne bag forslaget om at reducere antallet af studieretninger, så mener partiet dog, at der er sket for stor en ensretning.

“Hovedstudieretningerne er for naturvidenskabeligt tonet, og det er ikke nødvendigvis det bedste, hvis man kigger mere langsigtet,” siger Trine Pertou Mach.

Hun er for eksempel meget bekymret over, at et fag som naturgeografi lider en krank skæbne i regeringens udspil.

“Det er helt forfejlet, hvis man tænker på, hvor verden bevæger sig hen med store udfordringer som klimaforandringer og ressourceknaphed. Jobmæssigt vil det være relevant med naturgeografi som et samlingspunkt mellem det naturfaglige og det samfundsfaglige,” siger gymnasieordføreren.

Gymnasieprofil for smal
I den sammenhæng sætter SF også spørgsmålstegn ved forslaget, om at alle stx-elever skal have kemi på mindst C-niveau. Umiddelbart hælder SF’s gymnasieordfører til, at obligatorisk naturgeografi ville have et mere langsigtet fokus.  

Det naturfaglige fokus i regeringens gymnasieudspil rammer også sprogfagene uheldigt, påpeger Trine Pertou Mach.

“Jeg synes, at udspillet indsnævrer studieretningerne for meget, så gymnasiets profil bliver for smal og kortsynet. Det må vi se på i forhandlingerne,” siger hun.

Lærere og ledere ved bedst
I forhandlingerne er det også vigtigt for SF at sørge for, at gymnasierne stadig har lokalt råderum til at prioritere efter elevernes behov.
Derfor bakker partiet op om omlagt skriftlighed, men er ikke helt tilfreds med, at man fra centralt hold skal diktere, at det lige skal foregå i halvdelen af den tid, elever bruger på skriftligt arbejde.

“Det virker rigidt, hvis vi fra Christiansborg skal bestemme procentsatsen. Vi skal hellere gøre klart, at vi ønsker øget omlagt skriftlighed, og sørge for, at der er rum til, at man lokalt kan vurdere, i hvilken grad det giver mening,” siger Trine Pertou Mach og tilføjer:

“Lærere og ledere er klogere end vi politikere til at vurdere, hvad der skal til at styrke flest mulige elever.”

Urokkelig ved højere adgangskrav
En af de helt store knaster i forhandlingerne er adgangskravet til de gymnasiale uddannelser.
SF er direkte imod at indføre et højere adgangskrav end 2 – hvilket de borgerlige partier kræver.
I det hele taget har idéen om adgangskrav til de gymnasiale uddannelser bestemt ikke groet i SF’s baghave, understreger Trine Pertou Mach.

“Vi synes, at gymnasieskolen fortsat skal være en demokratisk institution, hvor der gives plads og rum til mønsterbrydere. Uddannelsen skal sikre, at alle unge kan bryde den sociale arv,” siger hun.

SF kan acceptere 2 i dansk og matematik, fordi uddannelsen derved sidestilles med erhvervsuddannelserne.

“Men vi kan kun gå med til adgangskravet, fordi det ikke lukker døren fuldstændigt for de unge. De har stadig mulighed for en individuelt samtale og vurdering, hvis deres karakter ikke er gode nok til at blive optaget direkte,” siger Trine Pertou Mach.