Nyhed

Samfundsfag er hot – matematik B er not

Studieretninger med samfundsfag er et hit hos gymnasieeleverne. Men ingen videregående uddannelser har faget som adgangskrav. Samtidig er et stort antal studenter nødt til at supplere deres eksamen. Det er et problem, mener rektorernes formand.

21. august 2012 af Tina Rasmussen

De unge er vilde med studieretninger, hvor de lærer om politik og økonomi. Men det er et problem i forhold til de adgangskrav, de møder, når de har fået deres studentereksamen og skal læse videre.  
Det mener Jens Boe Nielsen, der er formand for Gymnasieskolernes Rektorforening.
”Rigtig mange unge vil gerne have samfundsfag, og det forstår jeg godt, for det er et interessant fag. Problemet er bare, at der ikke er en eneste videregående uddannelse, der har det som adgangskrav,” siger han.
De samfundsfaglige studieretninger er de mest populære i det almene gymnasium, viser den seneste opgørelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning fra 2008. Mere end hver tredje elev (35 procent) har valgt en studieretning med samfundsfag.
Men samtidig med at samfundsfag er et hit hos eleverne, er mange af dem nødt til at supplere deres eksamen for at komme videre i uddannelsessystemet. På fem år er antallet af kursister på de gymnasiale suppleringskurser eksploderet – fra 2.385 kursister i 2006 til 11.503 kursister i 2011. Det svarer til, at mere end hver fjerde af studenterne sidste år har suppleret deres eksamen. Matematik på B-niveau er et af de fag, hvor efterspørgslen på suppleringskurser er størst.
Derfor mener Jens Boe Nielsen, at politikerne skal se på samfundsfagets omfang i forbindelse med det serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelser, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini har bebudet.
”Enten bør vi mindske faget i gymnasiet, eller også skal universiteterne gøre det til adgangskrav på nogle af deres uddannelser,” siger han.  

En politisk beslutning
Selv har rektorformanden ikke taget stilling til, hvad der er den bedste løsning.
”Det er ikke Rektorforeningens opgave at bestemme, om samfundsfag skal fylde mere eller mindre i gymnasiet. Jeg peger bare på et problem, som jeg synes, man politisk må forholde sig til,” siger Jens Boe Nielsen.
”Dels synes jeg, det er besynderligt, at ikke én videregående uddannelse har samfundsfag som adgangskrav. Dels råber jeg vagt i gevær, fordi udviklingen med optagelsesbekendtgørelsen og trenden blandt de unge vil betyde flere samfundsfaglige studieretninger.”
Ifølge Jens Boe Nielsen kunne gymnasierne oprette mange flere studieretninger med samfundsfag, end de gør. Men gymnasierne skal også tage hensyn til, at der i samfundet er stor efterspørgsel på unge med naturfag og fremmedsprog, understreger han.   
Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Malene Nyborg, er enig i, at der er et misforhold mellem universiteternes adgangskrav og de mange unge, der vælger samfundsfag. Men hun mener ikke, at løsningen er at skære ned på faget i gymnasiet.
”Det er rigtig positivt, at så mange unge interesserer sig for politik og samfundsforhold. Samfundsfag er en meget vigtig del af den almendannelse, som gymnasiet skal give eleverne,” siger Malene Nyborg.
Hun synes, det er oplagt at gøre faget til adgangskrav på en række videregående uddannelser.
”Der er mange uddannelser – eksempelvis statskundskab, økonomi og jura – hvor den viden, man får i samfundsfag, er relevant,” siger DGS-formanden.   
 
Minister: Færre skal supplere
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) ser ikke umiddelbart noget problem i, at de unge er vilde med samfundsfag.
”Jeg er ikke så bekymret over, at mange vælger samfundsfag. Selvom det ikke er et adgangskrav, er det et vigtigt fag at have med i forhold til mange videregående uddannelser,” siger Christine Antorini.  
Men hun er bekymret over væksten i antallet af kursister på de gymnasiale suppleringskurser. Det tal skal bringes ned, lyder meldingen.  
”Det er især et problem, at mange studenter mangler matematik på B-niveau for at komme ind på en videregående uddannelse,” siger Christine Antorini.  
Hun vil i løbet af efteråret mødes med forligspartierne bag gymnasiereformen for at diskutere, om det obligatoriske naturvidenskabelige fag på B-niveau skal erstattes af matematik B, og om man kan åbne op for, at eleverne allerede kan tage suppleringsfag i gymnasiet – for eksempel matematik B på et valghold i 3.g.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.