Du er her
Nyhed
|
22. aug 2012

Sådan overlever du pædagogikum

Foto: 
Usikkerhed og søvnløse nætter. Pædagogikum er en udfordring for de fleste. Hvordan tackler man det bedst? To lærere og en kursusleder kommer med deres bedste råd.
Af: Malene Romme-Mølby

En meget sårbar tid – sådan beskriver lærer Mia Husted Poulsen tiden i pædagogikum. 
”Det er så grænseoverskridende og sårbart, at man bliver overvåget af en erfaren kollega samtidig med, at man er ved at finde sin egen læreridentitet,” fortæller Mia Husted Poulsen, der netop har overstået pædagogikum på Aalborghus Gymnasium. 
Hun anbefaler, at man er ærlig over for sin vejleder fra start af. Mia Husted Poulsen har dansk som hovedfag og latin og italiensk som sidefag. Som mange lærere med et sprogligt sidefag følte hun sig lidt usikker på sidefagssproget italiensk. Det valgte hun at fortælle med det samme til sin vejleder.
”Det var sådan en lettelse at have sagt det til hende fra starten. Det gjorde, at jeg ikke var så usikker og nervøs for at begå fejl,” fortæller Mia Husted Poulsen.
I det hele taget har samarbejdet med vejlederne stor betydning for, hvordan man udvikler sin egen læreridentitet, mener hun. Hun havde tre meget forskellige vejledere, som hver på deres måde kom til at inspirere hende og bakke hende op.
”Det har slet ikke været sådan en belastning, som jeg frygtede. Jeg har ikke været usikker på mine pædagogiske valg eller min faglighed, og det skyldes nok, at jeg virkelig har følt mig respekteret af vejlederne,” siger Mia Husted Poulsen.

Sæt dig selv i spil
Dan Tillebæk er også lærer på Aalborghus Gymnasium og har også netop overstået pædagogikum. Han anbefaler, at man som pædagogikumkandidat hele tiden husker, at man er i en læringsproces.
”Det kan måske føles som en bedømmelsesproces, men det er vigtigt at fastholde, at man er i en læreproces. Hvis man accepterer den præmis, så får man mere ud af det,” siger han.
Derfor skal man ikke være så bange for at fejle. For i virkeligheden lærer man meget mere af at fejle end at gøre alt rigtigt.
”Sandheden er jo, at det er sjældent, at alt falder i hak i undervisningen. Og vi skal også rustes til at handle i kaos,” siger Dan Tillebæk.
Mia Husted er enig og mener, at man som pædagogikumkandidat er nødt til at smide stoltheden.
”Det er indimellem en forstilt situation. Men det er især kunstigt, hvis man ikke er villig til at sætte sig selv lidt i spil,” siger hun.

Sig fra
Dan Tillebæk havde to meget forskellige vejledere, hvor den ene gjorde meget ud af at planlægge alt, og den anden lærer havde en mere løs tilgang til undervisningen. Han tror, at han som underviser er et sted midt imellem de to typer lærere.
”Det var meget inspirerende og givtig at opleve, hvordan de underviste og forberedte sig forskelligt. Derfor var de også gode sparringspartnere,” fortæller Dan Tillebæk.
For at vejledningen skal blive relevant, kræver det dog, at man er meget konkret, når man formulerer, hvad man vil have ud af vejledningen, mener Mia Husted Poulsen.
”I spidsbelastningsperioder skal man især være ærlig over for vejlederne og få sagt fra. Det kan være, at man ikke kan rumme så meget kritik og i stedet hellere vil tale ud fra et enkelt fikspunkt,” siger Mia Husted Poulsen.

Brug teorien
Læsemængden på det teoretiske pædagogikum kan virke belastende. Derfor er det vigtigt at sætte fast tid af til at få læst litteraturen, foreslår Mia Husted Poulsen. Ellers risikerer man at blive overbebyrdet, hvis man pludselig skal finde tid til at læse meget teori midt imellem hverdagens undervisning.  
Det er også vigtigt at bruge teorien i det praktiske, understreger Hanne Sparholt Jørgensen, som er kursusleder på Køge Gymnasium og formand for Pædagogikumforeningen. Teorien kan både bruges til at hente inspiration til at motivere eleverne og variere undervisningen og til at forklare de didaktiske valg i undervisningen.

Lad eleverne arbejde
Noget af det vigtigste for pædagogikumkandidaterne er at danne netværk med de andre pædagogikumkandidater, fortælle Hanne Sparholt Jørgensen.
”Det er så vigtigt at have nogle, som man kan bruge til at sparre og videndele med. Tale om forberedelse eller største og værste bommerter. Dele arbejdsglæden,” siger hun.
På Køge Gymnasium sørger hun som kursusleder for, at pædagogikumkandidaterne mødes en gang om ugen for at dele erfaringer og usikkerhed med hinanden.
Mia Husted Poulsen kan genkende værdien af et godt netværk. De var fem pædagogikumkandidater på Aalborghus Gymnasium, der havde stor gavn af hinanden.
”Det var rigtig godt at have nogle at tale med, som ikke var på ens eget fag. Vi brugte hinanden til at drøfte teorien i teoretisk pædagogikum. Men vi gav også hinanden støtte og gode råd i det daglige,” fortælle Mia Husted Poulsen. 
Man kan også bruge sit netværk til at høre, hvordan de andre prioriterer arbejdsopgaverne, foreslår Hanne Sparholt Jørgensen.
Det er hendes erfaring, at de kandidater, der formår at sortere og prioritere, er dem, der klarer sig bedst på pædagogikum – og senere i lærerlivet. Derfor minder hun om ”Bedstemors 1.lov”:
”Mange pædagogikumkandidater tror, at de skal vide og kunne det hele. Men man skal huske, at den, der arbejder, lærer noget. Så sæt elever i gang med at finde ud af det, og de vil blive meget mere engagerede,” siger Hanne Sparholt Jørgensen.
 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.