Nyhed

S bekymret for gymnasiereform med nedskæringer

Socialdemokratiet ser med bekymring på, at der bliver færre lærere på skolerne, samtidig med at gymnasiereformen skal implementeres.

23. februar 2017 af Johan Rasmussen
Annette Lind var med til at forhandle gymnasiereformen på plads sidste år. Hun mener, implementeringen af reformen kommer til at gå langsommere på grund af nedskæringer ude på skolerne. Foto: Steen Brogaard.

Gymnasiereformen er god, men nedskæringerne modarbejder, at den bliver udfoldet med succes på skolerne.

Det mener Annette Lind, der er undervisningsordfører for Socialdemokratiet. 

“Jeg er bekymret, når vi har lavet en stor reform, og der så kommer store besparelser oven i. Det betyder selvfølgelig, at implementeringen af reformen går langsommere,” siger hun.

Da partierne forhandlede reformen om fremtidens gymnasier på plads sidste år, blev der ikke afsat flere penge til reformen. Annette Lind mener dog, at en stor reform altid koster penge.

“Vi har vedtaget, at matematiklærere skal have efter- og videreuddannelse, fordi næsten alle elever skal have matematik på B-niveau,” siger hun for at pege på et eksempel.

Hun nævner også nye evalueringsformer, bedre feedback til eleverne og et nyt hf som andre eksempler på tiltag, som kræver mere arbejde, og derfor også koster penge.

“Hvis skolerne så samtidig skærer ned på lærerne, så vil det gå ud over undervisningen,” siger Annette Lind.

S har været med til at skære 
Socialdemokratiet har tidligere været med til at gennemføre nedskæringer på uddannelsesområdet. Det skete, da partiet gik med i en aftale om politiet i 2015, hvor en del af finansieringen var nedskæringer på ungdomsuddannelser.

Annette Lind holder dog fast i, at Socialdemokratiet er imod nedskæringerne på uddannelsesområdet, men at partiet valgte at gå med i forliget for at få indflydelse.

“Vi er imod omprioriteringsbidraget, og vi vil presse regeringen for at droppe de store besparelser, de har varslet på området i de kommende år,” siger hun.

DF: Den sædvanlige sang
Dansk Folkepartis gymnasieordfører Marie Krarup kalder det for “den sædvanlige sang om, at det er så forfærdeligt,” når skolerne siger, at nedskæringerne går ud over kvaliteten og passer dårligt med indførelsen af gymnasiereformen.

“Jeg vil da ikke afvise, at man skal arbejde hårdt, og sådan er det med nye forløb, men det er der ikke noget at gøre ved. Jeg tror rigtig mange bliver glade for gymnasiereformen, når den først er indført,” siger Marie Krarup.

Hun henviser til, at AT forsvinder, og det vil ifølge hende frigøre en masser kræfter på skolerne.

Radikale: Risikerer at spænde ben
Radikale Venstre mener, at nedskæringerne risikerer at spænde ben for dele af gymnasiereformen.
Lotte Rod, som er partiets ungdomsuddannelsesordfører, siger:

“Når der fyres lærere, betyder det, at der er mindre tid til tilbagemeldinger til eleverne og skriftligt feedback. Vi er meget glade for, at der med reformen indføres nye prøveformer og evaluering, men det kræver, at der er tid til det på skolerne,” siger Lotte Rod.

Venstre: tiltro til lederne
Venstres ungdomsuddannelsesordfører, Anni Mathiesen, peger på, at omprioriteringsbidraget ikke kun gælder for uddannelsesområdet, men for alle velfærdsområder.

Hun er ikke enig med Socialdemokratiet og Radikale Venstre i, at omprioriteringsbidraget gør det vanskeligere for skolerne at implementere gymnasiereformen.

“Jeg har stor tiltro til, at ledelserne rundt omkring på gymnasierne kan finde de nødvendige besparelser, uden at det går ud over kvaliteten af undervisningen og implementeringen af gymnasiereformens gode initiativer,” skriver hun i en e-mail til gymnasieskolen.dk.

Minus 5,7 procent for stx i 2017

Stx rammes ekstra hårdt af nedskæringer i 2017. Det skyldes, at partierne bag erhvervsuddannelsesreformen tidligere besluttede, at der skal overføres penge fra stx til erhvervsskolerne.
Stx skæres dermed med 3,7 procent plus omprioriteringsbidraget på to procent.

Så meget skæres uddannelserne fra 2016 til 2020

  • Stx:13 procent
  • Htx: 9,9
  • Hhx: 6,4
  • VUC: 15,9
  • Hf: 10,5

Note: Omprioriteringsbidraget vedtages et år ad gangen i forbindelse med finansloven. Nedskæringerne er for 2018 er således ikke vedtaget endnu, men regeringen lægger op til omprioriteringsbidrag på to procent om året til og med 2020. 

Kommentarer

tor, 23/02/2017 - 14:13
Niels Tvesok Ch...
Lektor
Vejlefjordskolens Gymnasium

Jeg forstår ikke Annette Lind. Hun mener ifølge artiklen, at en reform koster penge, men hun var med til at indgå en udgiftsneutral gymnasieaftale, jf. tabel 1 i bunden af aftalen.

Jeg forstår ikke S. De mener, at omprioriteringsbidraget er til skade for uddannelsesområdet. Men inden det hed omprioriteringsbidrag, hed det omstillingsreserve. Og den blev indført af en S-ledet regering, samtidig med, at den samme S-ledede regering iværksatte arbejdet med en gymnasiereform.

Jeg forstår ikke Marie Krarup. Det kan ikke udelukkes, at det er, fordi jeg ikke vil forstå hende.

Jeg forstår ikke Lotte Rod. Hun synes, der skal være mere tid i forbindelse med en reform. Men tid koster penge. Og Lotte Rod var selv med til at vedtage en udgiftsneutral gymnasieaftale.

Jeg forstår ikke Venstre. Jeg får kvalme af den store tillid/tiltro til, at ledelserne kan finde de nødvendige lærerafskedigelser, uden at det går ud over kvaliteten af undervisningen og implementeringen af gymnasiereformens gode initiativer.

Jeg forstår det simpelthen ikke.

Det kan godt være, at det bare er mig. Men jeg tror det ikke.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.