Nyhed

Riisager: Lærerne skal udvikle ny feedbackkultur

Lærerne skal lære at give løbende, formativ evaluering til eleverne, og det er der tid til, lyder det fra undervisningsministeren.

1. marts 2017 af Hanne Hellisen
”Det handler om at udvikle en kultur, hvor eleverne får en løbende evaluering,” siger Merete Riisager.

Med gymnasiereformen skal eleverne have mere fremadrettet feedback, så de ikke kun får en karakter, men også får at vide, hvordan de bliver bedre.
Derudover skal eleverne også i højere grad selv på banen og formulere mål for deres læring.

Gymnasieskolen.dk har fanget undervisningsminister Merete Riisager (LA) for at få hende til at uddybe, hvordan feedback bliver styrket med gymnasiereformen, og hvordan det vil påvirke lærernes arbejde.

Merete Riisager forklarer, at der har været fokus på at have den formative, løbende evaluering med i gymnasieaftalen.

”Eleverne skal have en karakter, men de skal også have feedback og evaluering, fordi det er afgørende for den enkeltes udvikling, når det handler om at styrke faglighed og dannelse,” siger Merete Riisager.

Hun uddyber, at feedbacken skal være en løbende evaluering. Det skal også være en evaluering, som sker i dialog med eleven.

”Det vil sige, at eleven også selv skal komme på banen i forhold til at nå sine mål og gøre sig klart, hvordan han eller hun skal udvikle sig og have en faglig progression.”

Tiden skal bruges anderledes
Skal lærerne bruge mere tid på at give feedback?

”De skal i hvert fald give feedback på en lidt anden måde. Nogle lærere gør det formentlig allerede, men det handler om at udvikle en kultur, hvor eleverne får en løbende evaluering. Det er der rigtig mange dygtige lærere, der gør, men det her skal være en bred indsats, og det er derfor også et krav i den nye aftale, at det finder sted.”

Så er det store spørgsmål: Om der er noget, lærerne ikke skal lave mere?

”Der sker forskellige ting i den nye gymnasieaftale. En af de ting, der er aftalt, er, at der sker en omlægning af den samlede tid, hvor eleverne i dag dels skal undervises og dels skal arbejde selvstændigt med skriftlige opgaver. Der vil være noget af den tid, som kommer til at foregå på undervisningsstedet. Så noget af tidsanvendelsen vil komme ind i en anden ramme, og der vil det være helt oplagt at arbejde med for eksempel skriftlighed i nogle af de timer, hvor man har et samarbejde på skolen med skriftlige projekter.”

Merete Riisager henviser til den omlægning af timer fra fordybelsestid (tidligere kaldt elevtid) til undervisningstid (tidligere kaldt uddannelsestid).
På stx og hhx øges den samlede undervisningstid for hver elev med cirka 130 timer, cirka 150 timer på htx og cirka 80 timer på hf.
Denne timepulje kan skolerne selv fordele til fag eller faglige aktiviteter.

Efteruddannelse i feedback
I aftalen om gymnasiereformen står der, at der skal iværksættes en indsats for at ”fremme effektfuld og systematisk evalueringspraksis”.
Der er blevet afsat 400 millioner kroner til efteruddannelse i perioden 2017 til 2024, fortæller ministeren.

Det er ikke besluttet endnu, præcist hvordan pengene skal fordeles, men Merete Riisager kan godt forestille sig, at nogle af efteruddannelsesmidlerne skal bruges til at arbejde med feedback.

”Det er ikke alle pengene, der vil gå til formativ evaluering, men man kunne godt forestille sig, at nogle af dem vil gøre det,” siger hun.

Elever skal evaluere sig selv
Udover at give feedback skal lærerne også lære eleverne at sætte mål og evaluere sig selv.

”Eleverne skal mere systematisk træne det at reflektere over egen udvikling og sætte egne mål. Elevens egne mål og egen evaluering kan så efterfølgende indgå i elevens dialog med og feedback fra læreren,” står der i aftaleteksten.

Det er op til lærerne at få taget hul på arbejdet med elevernes egne mål.

”Det er et ansvar, der ligger på det enkelte gymnasium. Men man kan meget vel forestille sig, at der vil være både informationer og efteruddannelse, der bliver knyttet dertil,” siger Merete Riisager.

”Jeg tror på, at mange undervisere gerne vil eller allerede i et eller andet omfang arbejder med at supplere karaktereren med en løbende evaluering af eleverne. Derudover er der ikke mindst en generation af elever, som synes, at det er spændende at få den mere personlige og processuelle evaluering. Det er en balancegang, for det er også vigtigt, at eleverne får karakterer, for det giver en gennemsigtighed. Men en løbende evaluering er et krav i aftalen, og det er også et rigtig fornuftigt et af slagsen,” siger Merete Riisager.

Evaluering i gymnasiereformen

Løbende evaluering og feedback

  • Eksisterende mål skal bruges i den løbende feedback til eleverne
  • Det er allerede i dag et krav, at der udarbejdes en plan for den enkelte klasse, der sikrer sammenhæng og kontinuitet for enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb (studieplanen). Studieplanen skal sikre variation i undervisnings- og arbejdsformer og skal sætte mål for elevens faglige kompetencer.
  • Eleverne skal mere systematisk træne det at reflektere over egen udvikling og sætte egne mål. Elevens egne mål og egen evaluering kan så efterfølgende indgå i elevens dialog med og feedback fra læreren.
  • Den enkelte skole skal anvende evalueringsformer og feedback, der ubureaukratisk og retvisende kan understøtte elevernes faglige udvikling. Det skal blandt andet ske gennem en tilpasning af fagenes eksisterende evalueringsmetoder. Det er op til den enkelte lærer eller gruppen af lærere i et fag selv at tilpasse fagenes evalueringsmetoder, så de er egnede til at tydeliggøre læringsudbyttet i et fagligt forløb. Der kan fx være tale om, at den samme opgave gives som opstart og afslutning på et forløb, eller at der stilles krav om, at en særlig viden, kundskab eller kompetence skal anvendes i en skriftlig opgave.
  • Kravene til den løbende evaluering skærpes, så der bliver mere vægt på fremadrettet, formativ evaluering. Det betyder fx, at eleven ikke kun modtager en karakter som evaluering på en opgave, men også får klare anvisninger på, hvordan det er muligt at forbedre sig. Evalueringen i fagene skal følges af klare anvisninger på, hvordan eleven kan forbedre sig. Den systematiske opsamling på mål og feedback til eleven kan understøttes af målrettede it-løsninger, der skaber overblik for eleven.

Kilde: ”Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om styrkede gymnasiale uddannelser”.

 

Reform skal gennemføres med færre penge

Partierne bag forliget har afsat en pulje på 400 millioner kroner til efteruddannelse af lærerne fra 2017 til 2024 til at implementere reformen. Men skolerne skal selv levere pengene til puljen.

Regeringen og forligspartierne har nemlig lavet den “smarte” manøvre at flytte den såkaldte tælledag fra begyndelsen af september til den 15. november.

Skolerne får taxameterkroner for hver enkelt elev, og når tælledagen udskydes, betyder det ganske enkelt færre kroner i kassen, fordi flere elever statistisk set falder fra.

Kommentarer

ons, 01/03/2017 - 19:27
Jens Illum
Adjunkt
VUC Storstrøm

Hvordan lærerne skal få tid til alt det nye? Gennem omlægning af elevernes tid! Og ved informationer og efteruddannelse. Goddag mand, økseskaft.

tor, 02/03/2017 - 17:07
Gitte Husted Madsen
lektor engelsk, dansk og fransk
htx Sukkertoppen Valby

Jeg undrer mig, når jeg læser, at htx-eleverne skal undervises samlet 150 timer mere over for 130 timer mere for stx og hhx. Så vidt jeg er orienteret, ligger htx-elever i top, når det kommer til undervisningstid. Jeg forstår heller ikke, hvorfor man beslutter dette på et tidspunkt, hvor undersøgelser, elevinterviews og daglig gymnasielærerpraksis viser, at mange gymnasieelever oplever et stort pres i hverdagen, som gør dem syge og stressede. Hvis man ser på gymnasielærerne tegner der sig et lignende billede, hvor mange lærere vælger at gå på nedsat tid for at få familielivet til at hænge sammen eller af helbredsmæssige grunde. Jeg er også ganske uforstående over for, hvordan en omlægning af elevtid til fordybelsestid skulle kunne give lærerne både mere tid til at give feedback på opgaver og mere tid til undervisning - medmindre man skal levere engageret og nærværende undervisning samtidig med, at man giver individuel feedback til eleverne. Er vi ude i noget Harry Potter magi, hvor vi vender tiden, så den går baglæns, og vi på den måde kan bruge den samme tid to gange. I så fald vil jeg gerne på kursus hurtigst muligt.

tor, 09/03/2017 - 15:22
Stig Wørmer
lektor
storstr.vuc

Man læser at ministeren har lært nogle nye buzzwords, som gengivet her i den elektroniske. Hun er dygtig. Hun har lært det. En kvinde, der aldrig har deltaget i nogen substantiel uddannelsesdebat eller dokumenteret nogen indsigt på sit tildelte område overhovedet, udtaler sig som en guru. Hun siger, hvad vi skal gøre, for hun ved, hvad der er til vores eget bedste. Jeg elsker guruer

Og, ja vi vil ha mere af det samme. Og alle nye ministre siger nøjagtig det samme poptalk som de forrige. Hvem fodrer dem? Ministerierne, naturligvis. De har magten. Ikke ministrene.

O tempora o mores!

fre, 10/03/2017 - 08:49
David Jessen
Lektor
Thisted Gymnasium STX og HF

Jeg mener der mangler noget helt grundlæggende i denne lille skrivelse fra Vor Minister.

Hvis der skal udvikles noget som helst, må vi insistere på at ministeren forholder sig til hvad der i så fald skal afvikles. 

Der er i forvejen så rigeligt der skal afvikles som følge af de massive grønthøsterbesparelser der bliver rullet gennem sektoren de kommende år.

Det er i øvrigt gennemgribende trist at se at der bliver refereret til at der er blevet "afsat" 400 millioner til efteruddannelse. 

Dette er en sproglig finte man kan bruge til at lade det se ud som om at de 400 millioner er noget der er tilført som ekstra midler. Det er de ikke.

De 400 millioner til efteruddannelse kom efter massivt pres fra bl.a. GL. for at det ville blive strengt nødvendigt at have nogle penge til at efteruddanne lærerne når der skulle indføres en ny reform. Dette er indlysende.

De penge fandt regeringen så.....

Ved simpelthen at øremærke 400 millioner af det i forvejen strækt forringede budget til efteruddannelse.

Der er ikke afsat noget som helst, der er skåret 400 millioner mere, de går i en efteruddannelseskasse som de færreste vil have overskud til at benytte.

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.