Nyhed

Rektorformand modsiger minister: Nedskæringer sænker kvaliteten

Nedskæringerne kan ikke undgå at gå ud over kvaliteten af undervisningen, siger Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier. Hun ryster på hovedet ad Merete Riisagers udmeldinger.

25. januar 2017 af Tina Rasmussen
Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier, er utilfreds med undervisningsminister Merete Riisagers udtalelser om, at gymnasierne kan spare og samtidig bibeholde kvaliteten i undervisningen.

Besparelserne kan ikke gennemføres uden negative konsekvenser for uddannelserne.  

Sådan lyder den klare melding fra formand for Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen.

Hun er utilfreds med, at undervisningsminister Merete Riisager (LA) i et interview i Gymnasieskolen siger, at ”rektorerne kan gøre det bedre”, og at de aktuelle nedskæringer i gymnasiesektoren godt kan klares, uden at man giver køb på undervisningens kvalitet.

Læs: "Nedskæringerne behøver ikke at gå ud over kvaliteten"

Rektorernes formand kalder det ”rigtig ærgerligt”, at ministeren udtaler sig på den måde og ignorerer sektorens advarsler.

”Nedskæringerne kan ikke undgå at gå ud over den kvalitet, eleverne møder,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Mindre tid til feedback
Ifølge Merete Riisager er det ”altid muligt at effektivisere og bruge pengene bedre” – uanset hvilket område man arbejder indenfor. Rektorerne skal blot tage deres ledelsesopgave på sig og ”prioritere kerneopgaven”.

Men gymnasierne har allerede effektiviseret løbende igennem flere år, og med de besparelser, der skal findes i 2017, kommer en del skoler ikke udenom at skære på lærerstaben, siger Anne-Birgitte Rasmussen.

”Vi har hele tiden haft for øje at bruge pengene bedst muligt. Men i år skal landets gymnasier spare 400 millioner kroner. Så mange penge kan vi ikke finde, uden at det kommer til at gå ud over selve undervisningen og den måde, vi driver skole på i dag,” siger hun.  

Nedskæringerne har på landsplan allerede betydet 1.000 færre lærere til samme elevtal i forhold til for et år siden. Færre lærere betyder, at den enkelte lærer skal undervise mere og derfor får mindre tid til at forberede undervisningen.

”Der bliver mindre tid til en tæt feedback og til at hjælpe den enkelte elev videre fagligt,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.  

Skærer på læsevejledning
Det er de seneste to finanslove, der har sat gymnasierne under et økonomisk pres. Det såkaldte omprioriteringsbidrag betyder, at skolerne årligt skal spare to procent. Står det til regeringen, skal nedskæringerne fortsætte frem til 2020.

Dertil kommer, at partierne bag erhvervsuddannelsesreformen har gennemført en taxameteraftale, som i år betyder yderligere nedskæringer på de almene gymnasier på over tre procent.

At skoler på grund af nedskæringerne må fyre lærere får ikke kun konsekvenser for selve undervisningen. Mange steder bliver man også nødt til at skære ned på aktiviteter som lektiecaféer og læsevejledning.

”Det er aktiviteter, der er helt afgørende for elevernes læring,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Forkert syn på kerneopgaven
Skolerne skal spare samtidig med, at de skal implementere en ny gymnasiereform med en lang række nye opgaver, blandt andet skal feedbacken til den enkelte elev styrkes.

Hvordan øget feedback hænger sammen med, at der er færre lærere på skolerne, vil Merete Riisager ikke svare på i interviewet. Hun kaster endnu engang bolden tilbage til rektorerne, der sammen med lærere må ”finde ud af, om der er noget, de gør i dag, som de skal bruge mindre tid på fremover”.

Anne-Birgitte Rasmussen undrer sig. Hun mener, at undervisningsministeren har en alt for snæver opfattelse af, hvad gymnasiets kerneopgave er.

”Det er ikke kun de enkelte fagtimer, der udgør gymnasiets kerneopgave. Det er også en kerneopgave at lave musicals og sende elever på sciencecamp. En del af at skabe god læring er, at de unge er glade og trives på skolen,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Kommentarer

tor, 26/01/2017 - 07:01
Michael Pedersen
Lektor
Vejen gymnasium og hf

"Nedskæringerne kan ikke undgå at gå ud over kvaliteten af undervisningen", siger Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier. Jeg er enig! Ved OK13 forvandlede Corydon & co. lærerne, så lærerne gik fra at være idealistiske riddere til at blive blive realistiske landsknægte. Det kaldte Corydon for normalisering. Lærerne skulle lære, at de var lønmodtagere. Hverken mere eller mindre. Har Riisager glemt det? Nu skal lærerne undervise ungdommen i det nye "buzzword" karrierelæring, kan jeg forstå. Hvad med i stedet at kalde dette reformindslag for det, det er: Lønmodtager-læring! ... Og videre: Hvis ikke nedskæringer går ud over kvaliteten i en given institution eller virksomhed, hvorfor i alverden sætter Riisager & co. så ikke deres egne lønninger ned? Se, det ville være innovation! Så kære Merete Riisager: Bevis nu for os at det at have dig som minister for undervisning ikke svarer til at lade Danish Crown vogte slagtesvin!

tor, 26/01/2017 - 17:22
Finn Fuglsang
Lektor
Falkonergården

Nu MÅ  I altså holde op, det er intelligente og højtuddannede mennesker, I skriver til !!

At en minister, der skal se på pengepungen, går ind for nedskæring, og at en formand, der skal varetage sine medlemmers interesser mener det modsatte - DET er altså under min værdighed at læse sådanne selvfølgeligheder !!

Dette indlæg er i al sin enkelhed så forudsigeligt, at det er til at få knopper af . . hvornår melder GL sig ind i det danske samfund og begynder at vise blot en anelse forståelse for, at der findes andre parametre i samfundet at forholde sig til end GL' s egen navle.

Jeg efterlyser et HELHEDSSYN på tingene - en fagforstening BURDE høre fortiden til !

 

 

 

 

 

tor, 26/01/2017 - 18:00
Stig Wørmer
lektor
Storstr.vuc

Diskussionen om nedskæringer er uendelig...og uendeligt kedelig. Siden 80'erne har gymnasielærere spået jordens undergang. Helt rituelt og nu skal der skæres igen, fordi reformen af 2005 slog et for stort og dårligt brød op. Og det går så ud over nogle uskyldige. Same old story, yes!

Men Jan Maintz fra Virum Gymnasium opfordrer Rektorforeningen, der nu kalder sig Danske Gymnasier (ligesom Danske Mejerier og danske-mig-her-og der) til at kalde sig noget andet. Måske tage det gamle ærværdige navn tilbage?

Navneændringen skal dog ses som et tidstegn, et tegn på tidsånden og den herskende tanke. Navnet slører bevidst identiteten. Det gælder mange, mange fænomener i den postreale tidsalder. Men hvorfor ikke følge med tiden?

Rektorforening lyder også s å gammeldags, at man næsten skulle tro at det var en forening for rektorer!

Jan Maintz beskylder DG for at være købt af tidsånden/markedsføringstendenserne og for at kaste vrag på klassisk viden og dannelse. Jeg frygter, at han har ret, men det er for tidligt at sige endnu. Jeg vil stærkt opfordre til at holde fast i de "klassiske værdier", så vi har et solidt fundament at møde livet med.

Mest interessant er Rektorfoeningens formands svar på kritikken. Læser man nøje det kritiske indlæg og sammenligner det med svaret fra rektorformanden må man sige, at kritikken synes at ramme plet. Det er et ikke-svar, han får. På intet punkt tilbagevises kritikken reelt. Så, ja der skal være mere markedstænkning og flere "kompetencer", hvoraf den vigtigste jo er at lære eleverne: lære-at-lytte-efter-kompetencen samt ikke-at-kigge-på-emails-kompetencen i timerne.

Men kunne man ikke bare gøre det sådan at rene erhvervsuddannelser, som vi i den grad også har brug for, holdt sig til "erhvervsgymnasier" og klassiske gymnasier holdt sig til det klassiske dannelsesgymnasium mere eller mindre?

Hvorfor blander man alt sammen i dette mærkelige land? Hvad gør de i Tyskland og i Nederlandene eller i Frankrig? Svært at forestille sig at en rektorformand fra et af disse lande, der vist ikke på forhånd er tabt bag en moderniseringsvogn, bruge det handelsshøjskolesprogbrug, som Rektorforeningens, undskyld Danske Gymnasiers, formand brugte i sit forsvar for tingenes ulideligt utiltrækkende tilstand.

fre, 27/01/2017 - 08:47
Preben Kjærulff
Lektor
Skive Gymnasium og HF

Det er meget prisværdigt, at Danske Gymnasier (Gymnasieskolernes Rektorforsamlingen) udmelder en kritisk holdning til regeringens besparelsespolitik, som skal finansierer skattelettelser og nedsættelser af bilafgifter.

At Danske Gymnasier og GL står sammen om denne kritik er MEGET vigtig. Dette sammenhold må meget gerne udmynte sig i flere fælles dagsordensætninger. Det er min fornemmelse, at GL i lang tid har stået lidt alene her, og det har tidligere virket som om, at rektorerne har følt sig forpligtet til at spille rollen som loyale embedsmænd, og derved har udvist for stor tavshed i forhold til at påpege konsekvensen af politisk valgte besparelser.

Danske Gymnasier er dermed med til at udvise det helhedssyn, som regeringen og dens støttepartier slet ikke formår at prioritere.

fre, 27/01/2017 - 11:27
Bo Hilsted
Lektor
Rungsted Gymnasium

Dejligt at se ledernes formand på banen med en meget klar udmelding. Gode uddannelser er et fælles anliggende.

fre, 27/01/2017 - 15:18
Christa Kulawig...
Lektor
Aabenraa Statsskole

Nedskæringerne hos skat betød heller ikke forringet kvalitet, påstod daværende ansvarshavende politikere.

Det har kostet kassen! Udover kvaliteten.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.