Du er her
TEMA
|
15. okt 2012

Rektorer tromler tillidsrepræsentanter

Formålet var dialog og samarbejde. Men møderne mellem ledelse og tillidsrepræsentanter i gymnasiernes samarbejdsudvalg har udviklet sig til harmløse informationsmøder. Det går ud over lærernes indflydelse.
Af: Tina Rasmussen

Det var tænkt som et forum, hvor ledelse og medarbejdere kunne diskutere og samarbejde om alt fra indeklima og stress til strategier, besparelser og kompetenceudvikling. Men på mange gymnasier er virkeligheden en anden. Her har de faste møder i samarbejdsudvalget (SU) udviklet sig til harmløse informationsmøder, der ikke giver lærerne den indflydelse og medbestemmelse, der var selve formålet med møderne. 
Det viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har foretaget blandt 170 tillidsrepræsentanter på landets gymnasier. 
Næsten hver tredje tillidsrepræsentant svarer, at møderne i samarbejdsudvalget bliver brugt på information fra ledelsen frem for dialog og samarbejde. Tre procent af tillidsrepræsentanterne synes, at møderne er direkte spild af tid. 
”Det er ikke acceptabelt, at rektorerne på den måde negligerer formålet med samarbejdsudvalgene,” siger Kasper Bøcher, der sidder i hovedbestyrelsen for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og er formand for arbejdspladsudvalget. 
Han er tidligere tillidsrepræsentant og har fortsat tæt kontakt med tillidsrepræsentantkolleger landet over. Tendensen kommer derfor ikke bag på ham. 
Arbejdsmarkedsforsker, professor Henning Jørgensen, Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, kalder det et alvorligt problem. 
”Det er helt galt. Det er en likvidering af filosofien bag systemet og en ledelsesmæssig adfærd, der ikke er i overensstemmelse med loven,” siger Henning Jørgensen. 
”Man skal huske, at samarbejdsudvalgsmøderne er aftalt i overenskomsterne. Man har rent faktisk skrevet under på et samarbejde, der også forpligter ledelsen til at drøfte de store og væsentlige spørgsmål med tillidsrepræsentanterne.” 
Er dialogen væk – og dermed også muligheden for indflydelse – er samarbejdsudvalget set med lærernes øjne temmelig værdiløst, mener Henning Jørgensen. 
”Så kan rektor lige så godt sende en mail rundt,” siger han. 

Dumt ikke at lytte til lærerne 
Alle gymnasier skal ligesom landets øvrige offentlige arbejdspladser nedsætte et samarbejdsudvalg. I den såkaldte samarbejdsaftale, som Finansministeriet har indgået med blandt andre Akademikernes Centralorganisation, er rammerne for samarbejdsudvalgets arbejde beskrevet. Her står blandt andet, at der skal ”gives gensidig information og foregå drøftelser om arbejdspladsens forhold”. 
At dialog og samarbejde har trange kår i samarbejdsudvalgene, er ikke kun et problem på gymnasierne. Henning Jørgensen har stået i spidsen for den hidtil mest omfattende tillidsmandsundersøgelse på området. Den blev offentliggjort tidligere på året og var baseret på svar fra omkring 8.500 tillidsfolk – alle organiseret i FTF, der blandt andet er hovedorganisation for pædagoger og lærere. Her var mønstret det samme: 43 procent oplever, at de er sat uden for indflydelse, når det gælder overordnede spørgsmål om budgetter, økonomi og besparelser. 
Ifølge Henning Jørgensen er det en stor fejl, hvis ledelsen tror, at det bedst kan betale sig at holde problemerne i passende afstand fra medarbejderne. Dels kan lederne få kvalificeret deres beslutninger ved at lytte til medarbejderne, dels viser mange undersøgelser, at det kan betale sig at involvere de ansatte. Det skaber ansvarsfølelse og større produktivitet. Og medarbejderne har faktisk en idérigdom, de gerne vil bruge, og som kan løse problemer. 
”Jeg synes, det er snydedumt af rektorerne, at de ikke lytter til lærerne. Hvor kommer de gode ideer fra? De kommer da fra lærerne, der står midt i undervisningen. De kommer ikke fra et rektorkontor,” siger Henning Jørgensen, der mener, at det burde være lovpligtigt for både ledere og medarbejdere at deltage i et samarbejdsudvalgskursus. 
I dag er der ingen krav til, at man som medlem af et samarbejdsudvalg skal på kursus. Ifølge samarbejdsaftalen skal man kun have tilbudt et kursus inden for de første seks måneder. 
Hele 49 procent af de adspurgte tillidsrepræsentanter i undersøgelsen har ikke været på et sådant kursus.

Fælles dagsorden 
I Samarbejdssekretariatet kalder konsulent Cecilie Vyff det for et ”brud på intentionen i samarbejdsaftalen”, hvis et samarbejdsudvalgsmøde kun består af informationer fra ledelsen. Hun vejleder dagligt tillidsrepræsentanter og ledere fra gymnasier og andre offentlige arbejdspladser i, hvad det vil sige at sidde i et samarbejdsudvalg. 
Skal mønstret på gymnasierne ændres, kræver det ifølge Cecilie Vyff, at rektor og tillidsrepræsentant får en fælles forståelse af, hvilken slags forum samarbejdsudvalget er, og at de udarbejder dagsordenen til møderne i fællesskab. 
”Når de laver dagsordenen, skal de diskutere formålet med de enkelte punkter: Hvad er til orientering, og hvad skal drøftes?” siger Cecilie Vyff. 
I undersøgelsen svarer over halvdelen af tillidsrepræsentanterne, at der er områder, samarbejdsudvalget har for lidt fokus på. Flest peger på kompetenceudvikling, psykisk arbejdsmiljø, økonomi/budgetter og personalepolitik. Knap hver femte tillidsrepræsentant siger, at det skyldes, at rektor ikke vil have emnerne på dagsordenen. 
Men den går ikke, fastslår Cecilie Vyff. 
”Ifølge samarbejdsaftalen skal dagsordenen laves i fællesskab af formand og næstformand. Det vil på et gymnasium næsten altid være rektor og lærernes tillidsrepræsentant,” siger hun. 
Kasper Bøcher efterlyser flere tillidsrepræsentanter, der tør slå i bordet over for rektor. 
”De skal ikke acceptere, at der er ting, som rektor ikke vil have på dagsordenen. Tværtimod har de pligt til at få de ting på dagsordenen, som rører sig blandt medarbejderne,” siger han. 
Men fordi samarbejdsudvalget beskæftiger sig med områder, der hører under arbejdsgiverens ledelsesret, understreger han samtidig, at det i høj grad er rektor, der har nøglen til et godt samarbejde. 
”Jo mere dialogbaseret en ledelsesstil rektor i forvejen har, jo bedre møder,” siger Kasper Bøcher. 
Selvom det altså er rektor, der mange steder fører ordet på møderne, mener 66 procent af de adspurgte tillidsrepræsentanter, at arbejdet i samarbejdsudvalget er med til at skabe en god arbejdsplads. 74 procent oplever, at det har betydet konkrete forbedringer på deres skole. Flest oplever forbedringer, når det gælder personalepolitik, psykisk arbejdsmiljø, arbejdspladsvurderinger, stress og kompetenceudvikling.

For nemme at køre over 
Undersøgelsen viser desuden, at mere end halvdelen af tillidsrepræsentanterne synes, at der er emner, der er svære at gennemskue. Det er især budgetter og økonomi, der giver problemer. 
Tendensen var den samme i undersøgelsen af FTF-medlemmerne, fortæller Henning Jørgensen. Mange tillidsfolk er for nemme at køre over, når ledelsen taler økonomi og tal, mener han. 
”Det er langt fra alle, der kan gennemskue regnskaber og budgetter. Det er fint, at fagforeningerne uddanner deres tillidsfolk i forhandlingsteknik, men de er også nødt til at kunne lidt regnskabsteknik, hvis de vil have indflydelse,” siger Henning Jørgensen. 
På GL’s grundkurser for tillidsrepræsentanter er der fem timers økonomi og regnskabsteknik på skemaet. På overbygningskurserne kan man lære mere. 
Kasper Bøcher vil ikke afvise, at man kan blive bedre til at uddanne tillidsrepræsentanterne. Han vil tage problemstillingen op i GL’s arbejdspladsudvalg. Men mere viden gør det ikke alene, understreger han. 
”Skal de kritiske spørgsmål have nogen effekt, kræver det jo stadigvæk, at rektor er indstillet på, at man skal have en dialog om tingene,” siger Kasper Bøcher. 
Det er også et problem, at rektorerne ofte sender bilagene med regnskaber og budgetter ud kort inden møderne i samarbejdsudvalget. Det gør det endnu sværere at sætte sig ind i økonomien for tillidsrepræsentanterne, påpeger han. 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer