Du er her
20. feb 2009

Rektor: Vi har brug for et socialt taxameter

Taxametersystemet skal laves om, så det tilgodeser gymnasier, der har mange elever fra uddannelsesfremmede miljøer, mener rektor på Avedøre Gymnasium. Rektorforeningen og GL er enige i, at en række gymnasier har brug for ekstra penge, men foreslår andre metoder. Uddannelsesordførerne for S og SF er positive.
Af: Tina Rasmussen

Taxametersystemet bygger på en forestilling om, at en gymnasieelev er en gymnasieelev, uanset om man befinder sig på vestegnen eller nord for København. Men virkeligheden er en anden. Derfor er der brug for et særligt taxameter til de gymnasier, der har mange elever fra uddannelsesfremmede miljøer og dermed særlige udfordringer.

Det konkrete forslag kommer fra rektor Kristian Jacobsen på Avedøre Gymnasium, som har en forholdsvis stor andel af elever fra ikke-boglige hjem.

»Princippet om, at en gymnasieelev er en gymnasieelev, er forkert. Der er kæmpestor forskel på et gymnasium her i Avedøre og et i Gentofte, og derfor er der brug for et taxameter med et socialt hensyn,« siger Kristian Jacobsen.

Andre gymnasier, der har en forholdsvis stor andel af elever fra ikke-boglige hjem, er bl.a. Metropolitanskolen i København, Mulernes Legatskole i Odense og Langkær Gymnasium i Tilst ved Århus.

Der vil altid være et større frafald på gymnasier, der ligger i uddannelsesfremmede områder, end i de områder, hvor eleverne kommer fra ressourcestærke hjem med veluddannede forældre og nærmest allerede i grundskolen ved, at de skal videre på universitetet, fastslår Kristian Jacobsen.

»I dag bliver gymnasier, der ligger i områder med et højt uddannelsesniveau og en høj gennemførelsesprocent, tilgodeset af taxametersystemet. Elevernes sociale baggrund betyder, at flere gennemfører, og det belønner man, mens vi andre bliver ramt.«

På gymnasiet i Avedøre Stationsby sidder der typisk 29-30 elever i klasserne i begyndelsen af 1.g. I 2.g og 3.g er der ofte kun 22-24 elever tilbage.

»Det er virkeligheden på vestegnen. Vi har et større frafald, men vi har den samme udgift, for et hold er et hold. Hvis vi bare havde 28 elever i 3.g og dermed de samme penge, som de har på gymnasierne nord for København, så ville vi have en chance for at gennemføre nogle af de tiltag, der skal til for at forhindre frafald. Men vi har aldrig 28 elever tilbage i 3.g-klasserne,« siger Kristian Jacobsen.

Han understreger, at han ikke taler om et særligt taxameter møntet på tosprogede elever.

»Det giver ikke mening. Der er for eksempel ingen grund til at smide ekstra taxameterpenge efter de pakistanske piger, der er nogle af dem, der klarer sig allerbedst. Problemet er, at vi har en gruppe fagligt svage elever - både etsprogede og tosprogede - der kommer fra hjem uden tradition for uddannelse, som vi skal bruge ekstra ressourcer på at hjælpe.«

I øjeblikket er Avedøre Gymnasium sammen med fem andre københavnske gymnasier i gang med et toårigt projekt med mentorordninger, læsekurser, ekstra dansk i 1.g, udvidede lektieværksteder mv. for at finde ud af, hvad der virker i forhold til at mindske frafaldet. Det kan kun lade sig gøre, fordi skolerne har fået 4,2 millioner kroner fra Region Hovedstaden.

»Det er fint, at der er forskellige puljeordninger, hvor vi kan søge om penge til at få afprøvet nogle ting. Men når de penge er brugt om et år, er vi nødt til at stoppe projektet. Det dur ikke, at vi hele tiden skal ud at søge penge for at kunne lave de tiltag, der er helt nødvendige,« siger Kristian Jacobsen.

A- og B-skoler

Al forskning peger på, at der er social slagside i de gymnasiale uddannelser og uddannelsessektoren som helhed. Det er de såkaldt gymnasiefremmede elever, der ofte har svært ved at afkode det sprog, der bliver talt i gymnasiet, og de krav, der bliver stillet til dem, og som derfor er særlig udsat i forhold til frafald.

Andelen af gymnasiefremmede elever har været stigende, i takt med at stadig flere søger ind på de fire gymnasiale uddannelser. Tal fra Uni-C viser, at 45,8 procent af studenterne i 2008 har forældre, der ikke har en gymnasial uddannelse. Taxameterordningen på landets almene gymnasier trådte i kraft i 2008 - året efter at skolerne var blevet selvejende. I 2009 får et alment gymnasium 51.800 kroner til undervisning pr. årselev og 13.500 kroner pr. elev, der gennemfører de tre år og får studenterhuen på hovedet. Sammen med landets øvrige gymnasier er Avedøre Gymnasium i dag på en såkaldt overgangsordning. En udligning skolerne imellem skal lempe overgangen til de nye økonomiske vilkår. Men når ordningen slutter - det er forskelligt fra skole til skole, men for de fleste slutter den i 2012 - er alle på egen hånd og underlagt de samme gennemsnitlige vilkår.

»Når gymnasierne nord for København om få år er færdige med at købe computere, elektroniske tavler og møbler, så kan de bruge pengene på højere løn til lærerne, og så begynder vi at få A- og B-skoler. Så sender vi de bedste lærerkræfter derhen, hvor de bedste elever er, og det er jo ikke dér, de skal være. De bedste lærere skal være, hvor eleverne er dårlige,« siger Kristian Jacobsen.

Hvis 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse og mindst 50 procent en videregående uddannelse, hvilket et bredt flertal i Folketinget er enige om, kan det ikke nytte noget, at man giver pengene til de steder, hvor der i forvejen er 95 procent, der får en ungdomsuddannelse, mener han.

»Indsatsen skal da lægges et andet sted,« siger Avedøre-rektoren, der kalder taxametersystemet for »incitaments-økonomi«.

»Man tror, at hvis man straffer skolerne for et højt frafald, så holder eleverne nok op med at falde fra. Men det er jo en ren skrivebordstankegang,« konstaterer han.

Kompliceret nok

I Gymnasieskolernes Rektorforening er formand Peter Kuhlman enig med Kristian Jacobsen i, at nogle gymnasier har en elevsammensætning, der gør, at de har brug for ekstra ressourcer.

»Jeg synes, at de gymnasier, hvor man ved, at elevsammensætningen giver nogle særlige udfordringer, skal have et fast økonomisk tilskud, og det er jo ikke svært at pege skolerne ud.«

Han mener derimod ikke, at man skal gå ind og pille ved taxametret. Det er kompliceret nok i forvejen.

»Nu har vi lavet udkantstaxametret, og jeg synes ikke, at vi skal differentiere yderligere på selve taxametret. Det bliver for uigennemskueligt,« siger rektorformanden, der desuden vurderer, at det vil være meget svært at finde frem til kriterier, der vil kunne danne baggrund for et socialt taxameter.

»Det er et stort problem at finde objektive kriterier, der ikke krænker almindelige menneskerettigheder og stigmatiserer bestemte grupper i samfundet,« siger Peter Kuhlman.

I forbindelse med overgangen til taxametersystemet diskuterede man i rektorforeningen, om der skulle gives ekstra tilskud til gymnasier med mange tosprogede elever, og man lavede også beregninger.

»Men både et særligt taxameter til skoler med mange tosprogede elever og ekstra tilskud til f.eks. at lave lørdagsundervisning blev afvist af regeringen,« fortæller Peter Kuhlman.

I Gymnasieskolernes Lærerforening har man diskuteret behovet for et socialt taxameter og rettet henvendelse til nogle af de politiske partier. Gerd Schmidt Nielsen, der er formand for foreningens uddannelsesudvalg, er enig i, at en række af landets gymnasier har særlige udfordringer og derfor har brug for at få stillet ekstra midler til rådighed. Men hun mener, at det er »for komplekst« at inddrage elevernes sociale baggrund i taxametret. Måske rammer man ikke nødvendigvis den gruppe elever, der har brug for hjælp, påpeger hun.

»I stedet foreslår vi at lave screeninger af elevernes læse- og stavefærdigheder i begyndelsen af 1.g, som mange gymnasier allerede gør, og så lade resultaterne være afgørende for, om der skal udløses et særtaxameter,« siger Gerd Schmidt Nielsen.

Tre faktorer har betydning

Ifølge journalist og kommentator Lars Olsen, der bl.a. har lavet undersøgelser af ulighed og sociale skel i Danmark for Ugebrevet A4 og skrevet debatbøgerne »Den nye ulighed«, »Det delte Danmark« og »Den sociale smeltedigel«, er det imidlertid forholdsvist let at lave et socialt taxameter. Fra flere undersøgelser ved man, at især tre faktorer har betydning for, om man gennemfører en uddannelse eller ej: Forældrenes uddannelsesbaggrund, om ens forældre er skilt, og om de er på førtidspension eller kontanthjælp.

»De tre faktorer kan man rimelig enkelt bygge ind i et taxameter. Kigger man på gennemsnitsbaggrunden for eleverne på f.eks. Rungsted Gymnasium og Avedøre Gymnasium, vil man opdage, at der er stor forskel, og det kunne man så tage højde for, når man fordeler pengene,« siger Lars Olsen, der personligt synes, at et socialt taxameter er en »fornuftig idé«.

»Der er stor forskel på, om du underviser på et gymnasium med mange akademikerbørn fra velstående hjem, eller om du underviser på et gymnasium, hvor en stor del af eleverne har forældre, der ikke har en studentereksamen. Lærerne har nogle helt andre opgaver. Tingene skal forklares grundigere, og den enkelte elev skal have mere støtte,« siger Lars Olsen, der påpeger, at mange kommuner »skævdeler« budgetterne inden for folkeskoleområdet. Nogle steder gør man det ud fra tosprogskriterier, andre steder ud fra sociale kriterier.

»I Københavns Kommune siger man, at en skoleelev på Nørrebro er dobbelt så dyr som en skoleelev i Brønshøj,« forklarer Lars Olsen.

Han er enig med Kristian Jacobsen i, at et socialt taxameter på gymnasieområdet ikke kun skal gælde de tosprogede elever.

»De er kun et lille hjørne af problemstillingen. Det er et socialt spørgsmål, ikke et spørgsmål om sprog og etnicitet.«

Positive uddannelsesordførere

På Christiansborg er både Socialdemokraterne og SF positive over for forslaget om et socialt taxameter.

»Det er et forslag, vi bestemt er positive over for at drøfte,« siger Christine Antorini, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, der i deres seneste oplæg til finansloven foreslog et tosprogstaxameter.

»Om det skal være et tosprogstaxameter, eller om man kan få skruet et socialt taxameter sammen, der så også vil omfatte tosprogsproblematikken, kan man diskutere. Men vi er helt enige i princippet om en særlig økonomisk støtte til de gymnasier, der har en særlig opgave at løfte,« siger Christine Antorini, der påpeger, at taxametret er finansieret via finansloven, som regeringen hver gang har indgået med Dansk Folkeparti.

»Vi har rejst forslaget i gymnasieforligskredsen, og Bertel Haarder er positiv, men han vil have det finansieret inden for den pulje penge, der er,« siger hun.

Uddannelsesordfører Nanna Wes­terby (SF) synes også, at et socialt taxameter er en god idé.

»Vi vil meget gerne se på, om man kan lave en form for socialt taxameter. Hvordan man teknisk kan gøre det, er jeg sikker på, at nogle af de dygtige folk i Undervisningsministeriet kan finde ud af. Det er kun et spørgsmål om vilje,« siger Nanna Westerby.

Også i Dansk Folkeparti har man »sympati for tanken«, men er alligevel skeptiske. Uddannelsesordfører Martin Henriksen har svært ved at se, hvordan det kan realiseres.

»Det er ikke noget, man bare lige gør. Men hvis der er nogen, der kan komme med et fornuftigt bud på, hvordan man kan lave et socialt taxameter, så diskuterer vi meget gerne, om det kan lade sig gøre,« siger han.

Et tosprogstaxameter, der har været oppe tidligere, er Dansk Folkeparti imod.

»Skal man lave et socialt taxameter, skal man finde en god måde at definere det på, så man får en retfærdig løsning, der rent faktisk rammer de skoler og elever, der har brug for det,« siger Martin Henriksen.

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.